En plettet boligblok i Ørestad tager hul på morgendagens genbrugsbyggeri

Danmarks første upcyclede boliger er skabt af byggeaffald fra Carlsberg og metroen.

Nær Royal Arena ligger der en rækkehus-karré med en iøjnefaldende broget facade. Det ligner, at det splinternye byggeri på Ejler Billes Allé er sat sammen af en bunke gamle mursten i vidt forskellige røde, brune og gule nuancer.

Og det er faktisk lige præcis, hvad det er:

Ressourcerækkerne hedder karréen, der består af to rækker rækkehuse flankeret af en lejlighedsblok i hver ende. Og som i bæredygtighedens navn er Danmarks første boligbyggeri opført med genbrugte materialer fra nedrevne huse og industribygninger.

Meget af den brogede samling mursten stammer således fra Carlsberg-grunden, og der er blandt andet også bygget med overskydende træ fra Københavns metro-vokseværk.

At spare på byggematerialerne ved at forarbejde og genanvende dem kaldes upcycling, og det er en metode på vej frem, fordi nyopførte boliger kan reducere CO2-regnskabet med op til 70 procent i konstruktionsfasen ved at bruge for eksempel nedknust beton, resttræ, stål og tegl, der ellers ville ende som affald.

Den stigende interesse for upcycling skal derfor ses i sammenhæg med, at byggesektoren anslået står for omkring 40 procent af samfundets bidrag til den globale opvarmning og 30 procent af vores affaldsproduktion. Senest har politikerne i Københavns Kommune besluttet, at på sigt skal alle fremtidens kommunale byggerier så vidt muligt stille krav om genbrug af byggematerialer i udbudsmaterialet.

Gangbroen er et arvestykke

Ressourcerækkerne i Ørestad Syd består af 63 lejligheder og 29 rækkehuse på mellem 54-166 m2 og dækker i alt godt 9.000 etagemeter.

De samlet 92 lejeboliger er opført af udviklerne AG Gruppen og NREP, og de er tegnet af arkitekterne fra den lokale upcycling-specialist Lendager Group, der gennem underselskabet Lendager Up også selv har leveret de genanvendte byggematerialer.

Det er usædvanligt at genbruge mursten fra byggerier fra 1960'erne og frem, for efter mørtlen blev stærkere end selve murstenen, kan man ikke længere skille murene ad i de enkelte sten. Murstenene til Ressourcerækkerne er derfor skåret ud i firkantede moduler af de gamle mure og stablet som store byggeklodser – hvilket giver det plettede look, når forskellige farver og typer af sten kombineres.

300 tons træaffald fra metrobyggeriet er blevet bearbejdet til at kunne indgå i facader, terrasser, interiør og gulve.

På taget står 52 små drivhuse lavet af genbrugt glas i nyttehaver med højbede udformet af gamle paller. Og taghaverne forbindes af en svævende gangbro over gårdrummet, skabt af et upcyclet betonelement fra en nedrevet fabrik på Amager.

Tomater og deleskabe

Det er ikke kun materialerne, der gør, at Ressourcerækkerne markedsføres som nogle af de hidtil mest bæredygtige boliger herhjemme. Udover at spare ressourcer og betydelige mængder CO2 i forhold til traditionelt byggeri er der solceller på taget og opsamles regnvand til toiletskyl og vanding af nyttehaverne.

Også mere lavpraktisk skal beboernes faciliteter understøtte de bæredygtige principper med en social og deleøkonomisk dimension:

Taghaverne er både til at dyrke tomater i og til at dyrke godt naboskab i omkring det fælles og fuldt udstyrede redskabsskur. Et fælles cykelværksted giver også mulighed for hygge og uplanlagte møder over kædesmørring og lapninger. Og så har Ressourcerækkerne særlige deleskabe, hvor beboerne kan stille legetøj, bøger og blade, de ikke bruger mere, så det kan vække lykke i et nyt hjem frem for at ende i småt brandbart.

Såvel skure, værksteder og skabe er lavet af upcyclede materialer, naturligvis.