Ny bydel ud i Øresund skal være endnu større

Den nye 'Lynetteholmen' skal ikke blot skabe plads til flere boliger, men også sikre hele byen mod fremtidige stigninger i havvandet. 

Og så skal landvindingen danne jordbund for en tunnel under havneløbet, der skal lede nord-sydgående biltrafik uden om centrum — den havnetunnel der har været på tale i årevis.

Lynetteholmens form har dog fået hård kritik, siden principplanen for øen blev lagt frem i november 2018.

Trekroner Fort blev omringet og klemt inde i en slags knivtangs-manøvre, lød ét af kritikpunkterne.

Og ikke mindst har flere af byens arkitekter beklaget sig over, at den nye ø blot var én stor, massiv klump jord, der ikke udnyttede nærheden til vandet. 

»Det kunne ligeså godt være en udstykning i Albertslund,« sagde en arkitekt til en paneldiskussion i november 2018. 

Flere arkitekter ønskede, at man i stedet byggede videre på Københavns tradition for at skabe nyt terræn til byen ved at anlægge holme — altså mindre landflader med kanaler imellem.

Kritik til efterretning

Det kommunalt ejede udviklingsselskab By & Havn tog kritikken til efterretning og har i løbet af foråret afholdt en række workshops med flere af byens arkitekter.

Resultatet er et opdateret udspil til en endnu større Lynetteholmen, der er vokset fra 1,9 til 2,8 kvadratkilometer. Det svarer sådan cirka til, at et areal på størrelse med Københavns gamle centrum — Middelalderbyen — nu skal bygges 3½ gange ude i Øresund. 

Omkring Trekroner er der nu slået et cirkelslag, så fortet fra 1700-tallet, og naturen omkring det, får mere plads at ånde på — og vandbassinet på den nordøstlige spids af Refshaleøen er nu holdt fri af opfyldningen.

Til gengæld er øen rykket tættere på Nordhavn. Det vil gøre det nemmere og billigere at installere den oversvømmelsesbarriere, der skal beskytte København mod stigninger i havvandet.

To kanaler på tværs af øen er der i det nye forslag også blevet åbnet op for.

Og så er arealet blevet udvidet mod øst, hvilket ifølge planen giver bedre mulighed for at etablere rekreative områder på den del af øen der vender mod Sverige. I stedet for en skarpt afgrænset kajkant er hele østsiden nu tænkt som et fladt, bredt dige der både kan blive til strand og naturområde. 

Videre til VVM

Næste skridt mod Københavns udvidelse mod øst er en række forundersøgelser — inklusive en såkaldt VVM-undersøgelse, der er en vurdering af et anlægsprojekts virkninger for miljøet.

Visionen kan dog ret hurtigt begynde at tage form, da stat og kommune håber på, at man allerede kan lave et endeligt håndslag om projektet i 2020. Herefter skal det vedtages ved lov i folketinget, og byggestart på Lynetteholmen er planlagt til 2021.

Derefter vil der gå 49 år, før øen efter planen står fuldt udbygget i 2070, så man behøver ikke at spejde efter annoncer for nye projektlejligheder med udsigt til Sverige lige med det samme.

Det er tanken, at Lynetteholmen skal betale for sig selv, da den bliver skabt af overskudsjord — og provenuet fra salget af de nye grunde skal også dække regningen for den nye metrolinje der skal køre derud.

Der er dog i det forgangne år også sat spørgsmåltegn ved, om man overhovedet kan lave en realistisk finansieringsplan for et så stort projekt med en løbetid på over 50 år. 

Du kan læse meget mere om projektet i artiklen fra oktober 2018.