Byens største kunsthal i Refshaleøens gamle svejsehaller

Mad og kunstoplevelser hiver folket til, når nye gamle dele af byen skal genopdages, inden de skal genudvikles. Det er Papirøen præmieeksemplet på i København, og nu er succesparret fra netop Papirøen genforenet på Refshaleøen.

Nedrivningsmaskinerne rykkede ind på Papriøen ved årsskiftet, men i forsommeren åbnede folkene bag Copenhagen Street Food så den nye større og vildere mutation Reffen på en tidligere B&W-grund på Refshalevej 167 et par kilometer længere ude ad havneløbet.

Og lige op til sommerferien har mad- og iværksættermarkedet fået selskab på værftsøen af den gamle nabo Copenhagen Contemporary, der igen er flyttet ind lige ved siden af.

I Refshalevej 173A, hvor B&W's tidligere svejsehaller ligger med 7.000 m2 nu genbrugt som byens største udstillingssted for installationskunst af samtidskunstens verdensstjerner. Lige for foden af de grå, ikoniske kæmpehaller, der blev berømte og berygtede med det skandaleramte Eurovison 2014.

Under pilotprojektet som internationalt orienteret kunsthal på Papirøen lagde 100.000 mennesker på halvandet år vejen forbi Copenhagen Contemporary og skabte fundamentet for genåbningen, der er muliggjort af flerårig millionstøtte fra en række af landets største fonde og økonomisk opbakning fra Københavns Kommune.

Fotograf:  Katrine Jungersen Hansen

Som skabt til installationer

Svejsehallerne giver Copenhagen Contemporary dobbelt så meget plads til kunsten på Refshaleøen som på Papirøen. De aflange, højloftede og søjlefri industrihaller med store porte er som skabt til at udstille de plads- og teknisk krævende formater, som meget af den publikumsinvolverende installationskunst kommer i.

I første omgang byder Copenhagen Contemporary indenfor i de tre sammenhængende haller i stueplan, mens to haller mere på overetagen åbner i 2019, formentlig med fokus på perfomancekunsten.

Det er hjemmebanenavnet Superflex, der frem til årsskiftet står for åbningsudstillingen 'One Two Three Swing', som den københavnske kunstnergruppe oprindeligt skabte til den store turbinehal på Tate Modern i London.

Fotograf:  Anders Sune Berg

Den konceptuelle totalinstallation bugter sig gennem Hal 1 som en orange linje af gyngestativer designet til fællesgyngning, og bliver i Hal 2 til et stort pendul, der svinger frem og tilbage over et specialvævet gulvtæppe i euro-pengesedlernes farver. Lige til at lægge sig på og både reflektere og blive reflekteret i det spejlblanke pendul.

I Hal 3 tager amerikanske Doug Aitken over med videoværket 'Song 1', projiceret op på en stor cirkulær skærm, så man både kan gå rundt om og træde ind i værket. Det 35 minutter lange loop tager udgangspunkt i den klassike jazzstandard 'I Only Have Eyes for You' med bidrag fra blandt andet rockmusikeren Beck og skuespilleren Tilda Swinton undervejs.