Wien

Østrigs hovedstad er mere end dobbelt så gammel som Danmarks. Man gætter på at der har ligget en form for bosættelse her ved et af Donaus vadesteder siden den keltiske stamme Vinid huserede på kanterne engang omkring 500 f.kr.

Lige efter Jesus’ fødsel dukkede romerne op, sparkede kelterne ud og døbte den lille by Vindobona.

Så kom der gang i handelen, og byen voksede støt, indtil vandalerne og hunnerne sendte romerne på en grim retræte i det 5. århundrede. Middelalderen var ankommet.

Et lille årtusinde nede af vejen, i 1273, bliver Rudolf af Habsburg konge af Tyskland, og tre år senere rykker han med sin hær ind i byen der nu har fået sit navn forkortet til Wien. Det bliver startskuddet til et af Europas længstvarende familiedynastier. I ikke mindre end 640 år er Wien hovedstad for Habsburgernes rige der i perioder omfatter store dele af Europa, og såmænd også dele af det nye Amerika. Og dét har sat sit præg på byen.

Bling-gade

Familiens enorme palads-kompleks Hofburg er bygget op gennem århundreder og optager en god slat af centrums sydlige del. Omtrent samtidig med København sløjfer Wien sin gamle befæstning rundt om byen, og den bliver i sidste halvdel af 1800-tallet lavet om til Ringstrasse, en boulevard som få byer i verden kan gøre Wien efter.

Hofburg

Habsburgernes guld og juveler omsætter de til en bling-gade med rådhus, parlament, museer, opera, teatre, børs, parker og andre herligheder. Og at der ikke går Kalvebod Brygge i den, kan man forvisse sig om ved at tage en tur i en af sporvognene der hele dagen lang cirkler de fem kilometer rundt om Inner Stadt.

Den ene grandiose udladning efter den anden flankerer striben af kastanje-, linde- og ahorntræer, og man kan kun gætte sig til antallet af kareter og hvidklædte kvinder med hatte der i Wiens glansperiode omkring århundreskiftet har defileret ned ad boulevarden sammen med Freud, Strauss og Mahler. I løbet af det 20. århundrede blev den til en seks-sporet omfartsvej.

Wiens våbenskjold, der umiskendeligt minder om det danske flag, pryder toppen af en pavillon foran Stephansdom.

Farvel til en supermagt

Der gik ikke mange år efter at boulevarden stod færdig før Habsburgernes store Østrig-ungarnske rige blev skudt i stykker af en serbisk frihedskæmpers kugler.

I 1914 er mordet på dynastiets tronarving, Franz Ferdinand, gnisten der sender hundredetusinder af Europas unge mænd ned i 1. verdenskrigs skyttegrave. Østrig var allieret med tyskerne, og efter nederlaget i krigen, og tomrummet efter den sidste habsburger der måtte gå i eksil, ville østrigerne hjem til far: Tyskland.

Det store land mod nord taler samme sprog og må kunne bringe lidt storhed og stolthed tilbage efter at krigens efterspil har splittet det østrigske rige op og reduceret det fra 50 til tre millioner mennesker på en aften.

De allierede er dog ikke så begejstrede for tanken om, at sejren over Tyskland skulle resultere i et nyt Stortyskland, så de siger nej tak til den idé. Østrig bliver i stedet til en selvstændig republik. I hvert fald indtil 1938 hvor Der Anschluss smelter Østrig og Nazityskland sammen.

Wien blev voldsomt beskadiget under krigen, men meget blev bygget op igen, og Hitlers enorme anti-luftskyts-tårne er i dag det mest tydelige vidnesbyrd om at Wien spillede en stor rolle under 2. verdenskrig.

Et 'flakturm' fra 2. verdenskrig

Europas centrum

I dag er Wien en moderne by midt i Europa. Ved ringvejen rundt om det gamle centrum peger skiltene mod Budapest, Prag og München, og Alperne starter lige uden for byen. Som turist kommer man nemt til at føle sig i Europas centrum.

Wiens eget centrum er ved den store, gotiske Stefanskirke. Her mødes byens gågader, og lige bag kirken finder man de sidste rester af det middelalderlige Wien – komplet med skuldersmalle gyder og brostenbelagte stræder.

Inner Stadt

Ligesom København lå Wien engang bag et befæstningsværk, og ligesom i København er det den gamle by der er mest populær hos turisterne. Det er nemt at lade sig forvilde i det kringlede gadenet, og det skal man også bare. Rundt om hvert hjørne gemmer sig en kirke, en lille plads eller en spøjs butik.

Hvis vejret, lysten og leveren er til det, kan man fint bruge en dag på at hoppe fra den ene hyggelige fortovscafé til den næste og prøvesmage wienernes yndlingsdrik, øl, mens man får sig en på den historistiske oplever.

I det hele taget er der lidt København over Wien – bare i lidt større skala. ‘Brokvartererne’ uden for centrum er bygget omtrent samtidigt, og man har derfor samme overgang fra et gammelt centrum til lidt nyere kvarterer der gemmer på færre turister og flere autentiske oplevelser.

Wien har også eksperimenteret med at bygge en helt ny bydel med højhuse i glas og stål. Den slags kan godt fungere, hvis man husker at indtænke gode og varierede opholdssteder i jordniveau, men det har wienerne ikke gjort.

Bydelen omkring VIC (Vienna International Centre) er et skræmmeeksempel på, hvad der kan ske, når der bygges stort og voldsomt uden noget som helst i menneskelig skala. Efter en gåtur i området på en overskyet vinterdag har man behov for et smut tilbage til hotellet for at ligge lidt i fosterstilling under dynen.

Brede fortove

Modsat København har mange af Wiens større gader meget brede fortove, og det betyder mere liv og meget hyggeligere gåture rundt i byen – også på et par råkolde januardage som da KBH var på besøg.

Man skal ikke som på Nørrebrogade bruge kræfter på at finde en zigzag rute mellem modgående fodgængere og hoppe frem og tilbage mellem fortov og cykelsti.

De brede fortove betyder også, at der er masser af gadeliv uden for centrum. Wiens vigtigste shoppinggade, Mariahilfer Strasse, ligger fx ikke i Innere Stadt men på grænsen mellem de to “brokvarterer” Mariahilf og Neubau.

Mariahilferstrasse

Det er i det hele taget en behagelig oplevelse at drysse rundt i Wien. Man er sjældent langt fra en hyggelig café, og byen har et positivt feel. Ligesom Danmark er Østrig et af Europas mindre betydningsfulde lande, og det giver en sund ydmyghed og glæde ved at have turister på besøg. På langt de fleste caféer og restauranter er der hyper-effektiv bord-betjening, og al kommunikation ledsages af et smil.

Aften i Wien

Om aftenen sætter wienerne lys på mange af deres flotte bygninger, og butikkerne er åbne en time eller to længere end i København. Det betyder at selv en kold vinteraften byder på lys, café- og udendørsliv til et godt stykke ud på aftenen.

Wiens opera

Vil du ud og opleve nattelivet, er der et par musts: Er det sommer, er det med at komme ned til Donaukanalaen hvor du kan drikke cocktails på et par af de fortøjrede skibe.

Når solen er ved at gå ned, er det videre til en af de mange barer omkring Mariahilfer og Naschmarkt – slut af med at tage ud til Josefstadts funky barer bygget mellem hvælvingerne under U-Bahns linie 6. 

Naschmarkt, madmarked

Den østrigsk-fødte arkitekt Friedensreich Hundertwassers hus i Wien.

MQ

Pariserhjulet i Prater-parken, kendt fra filmen Den Tredje Mand