Ljubljana

Der langes mange liter øl og vin over disken på de gamle caféer og værtshuse langs den smukke Ljubljanica flod, og i de små unikabutikker i den omkringliggende fodgængerzone klirrer kasseapparaterne.

Der er også tryk på trækbanen op til den gamle borghøj, og oppe fra udsigtstårnet i Ljubljanski Grad kan man skyde sine egne panoramapostkort ned over en af Europas nye hovedstæder.

Slovenien blev selvstændigt i 1991, men vejen til livet som uafhængigt land blev allerede banet i 1980 da den jugoslaviske landsfader, præsident Tito, døde på et hospital her i Ljubljana. Den politiske ustabilitet der fulgte i kølvandet på Titos død kulminerede i slutningen af årtiet da nationalistiske kræfter i Jugoslaviens seks forskellige republikker fik magten.

Slovenien slap uden nævneværdige skrammer, og lynhurtigt omstillede man sig til vestlig markedsøkonomi. Da landet overtog formandskabet for EU 1. januar 2008, blev der slået en fed streg under hvad mange slovenere i årevis har følt: det er Europa man tilhører, ikke Balkan.

Jordskælv og art nouveau

Resterne af den romerske bymur i Ljubljanas Mirje distrikt vidner om at Ljubljana grundlagdes for et par tusind år siden. I de tysktalende lande gik byen i Middelalderen under navnet Laibach – et navn man nu også forbinder med det internationalt kendte og stærkt eksperimenterende folk-industrial band, der kommer fra byen.

Ljubljana slap nådigt fra de to verdenskrige, til gengæld er byens ansigt indirekte formet af et stort jordskælv der ramte i 1895. Rystelserne jævnede en stor del af de fornemme italiensk inspirerede barokbygninger med jorden og gjorde det muligt for både lokale og østrigske arkitekter at bringe tidens nye stil til byen: art nouveau.

Mikset af italiensk barok og art nouveau korresponderer i øvrigt fint med byens geografiske placering mellem Middelhavet og Alperne. Eller mellem det i turistøjemed let sælgelige budskab: badeferie og alpint skiløb.

Arkitekt af guds nåde

I mere udpræget grad end naturkatastrofer og internationale stilretninger, er det imidlertid én enkelt mand, arkitekten Jože Plecnik (1872-1957) som er kommet til at sætte sig allerstørst aftryk på det nye Ljubljana. Han er blandt andet manden bag byens farverige marked med den imponerende kolonnade hvor der hver morgen bringes frisk frugt og grønt samt særlige slovenske delikatesser ind fra landdistrikterne.

Plecnik var bosat i både Prag og Wien, men han var knyttet til Ljubljana og drevet af hjemve. Blandt de helt store bedrifter i hjembyen er også de tre broer – egentlig en tredelt bro over Ljubljanica – og det spændende National- og Universitetsbibliotek der sender arkitektoniske hilsner til både Wien og Firenze.

Den dybt religiøse arkitekts eget asketiske hjem er i øvrigt konverteret til museum – her kan man se hvor produktiv det er muligt at være når ikke man spilder tid på kvinder og børn.

Kommunisme og bykultur

I modsætning til mange andre økonomisk reformerede lande i Øst- og Centraleuropa har man i Slovenien et fuldstændig afslappet forhold til den nære fortid under kommunismen, og i Ljubljana har man i og omkring centraladministrationen på Kongresni Trg og Trg Republike bibeholdt skulpturer og monumenter rejst til ære for partisekretærer og chefer.

”Vi havde det også godt i tiden under Jugoslavien”, er en udbredt holdning. Blandt dem der kan huske det.

Det er det ikke alle der kan i Metelkova, et gammelt militærområde der i stil med Christiania i København er omdannet til fristed og alternativt byrum. Her hænger new kids on the block ud foran caféer og spillesteder med skramlede stole og fantasifulde udsmykninger. Og et gammelt fængsel på områdets arealer er redesignet og genåbnet som hipt hostel – tremmerne er der stadig, men farverne er blevet mere muntre efter at indsatte er udskiftet med stilbevidste backpackers.

Celica hostel, som det hedder, er af både Rough Guides og Lonely Planet blevet udråbt som et af de mest cool hostels i Europa – men man bor nu også godt på byens store gamle dame Hotel Grand Union der smager af både kaffehus, wiener-melange og verden af i går.

Der er sjovt i Ljubljana. Både på low budget og med den lidt større pengekat.