Ombyg København i Minecraft
Føler du, at der mangler en skyskraber på Rådhuspladsen eller en badesø nede foran din Vesterbro-lejlighed? Så kan du nu selv udbedre manglerne i den nye virtuelle version af København i computerspillet 'Minecraft'.
Som det første land i verden er hele Danmark genskabt i det hyperpopulære bygge-spils karakteristiske, kantede 3D-grafik – vel at mærke baseret på virkelighedens geografiske data og i størrelsesforholdet 1:1.
Dermed kan du frit bevæge dig rundt i København, finde dit egen gade, og så bygge til og rive ned som på hvilken som helst anden bane i Minecraft.
Der er Geodatastyrelsen, der har programmet hele Danmark til en Minecraft-verden, for at illustrere de muligheder, der ligger gemt i frie geodata. Du kan enten hente kortudsnit på 10 x 10 kilometer ned til din egen computer eller ombygge hele landsdele sammen med andre spillere online.