Matador-spil skal lære os at bygge bedre byer

Nogenlunde sådan kan man sammenkoge den livslektie som brætspillet Matador lærer os som børn.

Man kan trække på smilebåndet og sige: "Nå ja, det er jo bare et spil". Men som både Freud og hovedparten af hans psykolog-kolleger vil sige, så er det særligt i vores formative år, at vores moral og værdier bliver lagt fast.

Og for mange er ejendomskapitalismen kommet helt naturligt ind i systemet — mangt en aften under PH-lampen med skumfiduser, Cocio og aftenkaffe på spisebordet.    

Grænseløs profit

Brætspillet M.A.A.TADOR er noget ganske andet.

Spillet er udviklet af den unge arkitekt Haris Hasanbegovic og har netop modtaget Akademisk Arkitektforenings 1. præmie i prisopgaven 'Udsyn'.

Navnet på den justerede version af Matador er en henvisning til 'MAA', som man kan skrive ved siden af sit navn, hvis man er medlem af samme arkitektforening, hvilket langt de fleste af landets arkitekter er.

Arkitektforeningen bad sine medlemmer komme med et bud på, hvordan der kan skabes mere bæredygtighed i det byggede miljø, og Hasanbegovic valgte at tage et friskt kig på det omkring 100 år gamle brætspil.

»Spillet Matador er symbolet på byudvikling, der er drevet af økonomisk profit,« siger Hasanbegovic og fortsætter:

»Det er nærmest ironisk, at et af de mest udbredte brætspil om byen handler om grænseløs profitdreven boligudvikling og spekulation. Målet med Matador er udelukkende at opkøbe grunde, bygge, tjene penge, bygge mere på og så videre og så videre. Og det er desværre uhyggelig tæt på den virkelige verden. Men klimakrisen har vist os, at vi ikke kan fortsætte som hidtil. Vi er nødt til at ændre spillets regler.«

I Hasanbegovics version handler det ikke om at købe de bedste grunde hurtigst muligt, så man kan begynde at bygge på dem og opkræve leje fra sine modspillere.

For nogle grunde er pointen netop, at der slet ikke skal bygges på dem, og der er ikke nogen penge med i spillet.

I "banken" ligger i stedet bæredygtige byggematerialer — et symbol på at de i sig selv kan være en valuta, forklarer Hasanbegovic. 

Og kortene midt på pladen sender dig ikke direkte i fængsel eller opkræver en ekstra afgift af dig. I stedet lærer de spilleren om byggetekniker og viser eksempler på vellykket, bæredygtigt byggeri.

»Vejen til en bæredygtig fremtid handler i høj grad om en kulturændring hos os allesammen,« fortæller Hasanbegovic, der håber, at spillet kan være med til at starte en debat.

Virkeligheden er modsat

En kulturændring håbede Matadors oprindelige udvikler også på — uden meget held.

Amerikaneren Lizzie Maggie udviklede i starten af 1900-tallet spillet 'The Landlord's Game', som hun også tog patent på.

Hun ville med sit spil illustrere det foruroligende potentiale for, at grådige ejendomsejere kunne udnytte deres lejere — og samtidig ville hun i spillet vise, hvordan man kunne kontrollere problemet: Med ejendomsskatter.

I de første mange år eksisterede kun nogle få, håndlavede eksemplarer af hendes spil, og for 100 år siden var det ikke altid nemt at holde styr på, om ens patent blev misbrugt.

Maggies spil endte i 1930'ernes USA med at blive et bragende succes — men i en helt anden version end hun havde håbet på.

En arbejdsløs ingeniør tog hendes på det tidspunkt stadig ret ukendte spil og justerede det en smule, så formålet ikke længere var at få distribueret passive ejendomsindtægter tilbage til samfundet via skatter. Nu handlede det i stedet om at rage så mange af dem som muligt til sig ved at udspille sine modstandere.

Dét var noget, der var mere populært i 'enhver-er-sin-egen-lykkes-smed-USA', og 'Monopoly' — som den nye version blev døbt — er i dag det mest sælgende, patenterede brætspil i verdenshistorien.

Allerede i 1936 kom det til Danmark under navnet 'Matador' — som i 'byggematador'. Den danske ordbog fortæller os, at dét er en "indflydelsesrig og velhavende entreprenør der opfører mange store byggerier".

Lizzie Maggie fik en mindre betaling af spilgiganten Parker for sit oprindelige patent, men spillet kom altså til at lære verdens børn og unge noget ganske andet, end hvad der var hendes hensigt. 

M.A.A.TADOR er alene udviklet som et kunstprojekt, så vil man lære sine børn en anden bygge- og bylektie, end den man får fra Matador, må man lede andre steder.

Hvis man kan finde et eksemplar af det 12 år gamle 'Det Store Spil om Købehavn' er der en lille smule hjælp at hente. 

Her skal man godt nok også købe grunde og bygge, men spillet indeholder også mere grønne og fællesskabsorienterede elementer som vindmøller og parker — og bilerne er udskiftet med cykler.