I morgen er byen en anden

Men hvis du spørger Karsten R. S. Ifversen, toneangivende arkitekturredaktør på Politiken og nybagt forfatter til 'Generøs by' om byens yngre byggerier, så er København netop nu i live som aldrig før:

»Det er nok lige nu, at København lider under de største gener på grund af metrobyggeriet. Og jeg vil mene, at rigtig mange københavnere efterhånden er dødtrætte af at se deres by under konstant ombygning. Men for mig er det ligesom dengang, jeg først flyttede til København og skulle lære alle gaderne i byen at kende. Nu bliver jeg igen udfordret på min rute over Rådhuspladsen. Cykelstien flytter sig, så er den pludselig væk, og i morgen er byen en helt anden.«

Bygninger er som mennesker

Med ord af Karsten Ifversen og billeder af Jens Markus Lindhe, samler 'Generøs by' op på udviklingen i København gennem de sidste 10-15 år. Fra dengang Nørrebro primært husede pensionerede arbejdere, og børnefamilierne flygtede til forstaden. Nu er børnefamilierne flyttet tilbage til Nørrebro, og arbejderne er flyttet ud.

Nørrebrogade er fri for biler, der er kommet bredere fortove på Dronning Louises Bro, bad i lejlighederne, nyt tag på husene og nye gårdarealer. Sankt Hans Torv er ikke længere et busstop og en rundkørsel, men en terasse til glæde for alle de kaffetørstige nørrebroere.

Udviklingen kom også til Vesterbro, hvor snuskede butiksfacader blev skiftet ud med kaffebarer og tøjbutikker. Men den største udvikling i nullerne fandt sted i Ørestad.

»Ørestad er et udskældt område. Jeg vil gerne fremhæve nogle af kvaliteterne i bydelen og vende byplanen på hovedet«, fortæller Karsten Ifversen og forklarer bogens titel:

»Generøst eller ej handler om at se verden med menneskelige egenskaber. Er den åben eller lukket? Inviterende eller afvisende? Bygninger er som mennesker. Hvis man åbner sig for verden, så møder man også en verden med smilende og imødekommende mennesker.«

Generøsitet i Ørestaden

I Ørestad Nord med udkig til Emil Holms Kanal og Københavns Universitet ligger Tietgenkollegiet som et eksempel på generøsitet i den udskældte bydel. Kollegiet er skabt af tegnestuen Lundgaard & Tranberg som en rund bygning i syv etager med fem vertikale snit ned langs siden.

»Tietgenkollegiet er smukt at kigge på!«, udbryder Karsten begejstret.

»I kraft af kollegiets cirkelform og det dybe relief formår bygningen at bryde med den lige linje ind mod Ørestad City. Fordi alle bygningerne på Emil Holms Kanal vender ud mod kanalen, bliver synet næsten sat på uendeligt. Undtagen Tietgenkollegiet. Den særlige form holder på stedet og skaber modstand mod de andre bygninger. Kollegiet har egentlig ikke nogle udadvendte funktioner, så man kan ikke sige, at bygningen er direkte generøs. Men på grund af formen er den alligevel meget generøs.«

Desværre har den effektive udvikling ikke været god for alle bygningerne i Ørestad, mener arkitektur-kritikeren.

»Meget af det nye, der er bygget, er noget klamp! Det gik alt for stærkt med at få bygget med dårlige materialer og dårlige løsninger. Derfor står en ellers fin bygning som Bjarke Ingels’ 8-tallet nu med en meget uskøn facade. Om nogle år, når renoveringen allerede skal til at gå i gang, så kommer vi til at ærgre os«, siger han om bygningen, der pryder bladrebogens omslag.

København blander kortene godt

Selv har Karsten Ifversen tilbragt det meste af sit liv på Nørrebro. En bydel med mange generøse træk, der har givet Københavnerne dét, som de gerne vil have. Nørrebro er ikke længere indrettet efter industrien, men rekreativt med rare steder at opholde sig, og automatisk har indkomstniveauet også hævet sig i bydelen, forklarer Karsten.

Men nu brokker københavnerne sig over udviklingen på Nørrebro og Vesterbro: Det skal være mere lempeligt, siger de. Her ser Karsten Ifversen Superkilen på Nørrebro som det næste niveau i udviklingen:

»Hver gang vi kaster penge i et område, skal vi ikke skifte befolkningen ud, men løfte livskvaliteten. Da planlægningen af Superkilen gik i gang, valgte fonden Realdania ikke kun at lytte til de mest højrøstede andelshavere. I stedet spurgte de lejerne. Folk, der normalt ellers ikke ytrer sig i løbet af sådan en designproces. Nu vejede alle stemmer lige. Ingen har ejerskab alene i en sådan proces, men man kan møde alle. Dét var succeskriteriet for Realdania, og det lykkedes. Generøsitet kan også være et socialt mål. Det handler ikke bare om hedonisme i vandkanten.«

For nylig flyttede Karsten fra Nørrebro til Vanløse. Valget kunne nemt være faldet på et andet sted i København. På nær ét sted, der bliver en tand for monotont for ham.

»Jeg gider ikke at bo på Østerbro med kopier af mig selv. Der er mange bydele i København, som er mere flagrende, og jeg kan godt lide blandingen af mennesker. Selvom jeg nok ikke ville bosætte mig i den vildeste ghetto. Det er generelt et problem i hele verden, at folk klumper sig sammen med andre, der ligner dem selv. I København er vi heldigvis forholdvis gode til at blande kortene, så lejere og andelshavere godt kan bo i sammen bygning.«

Byen var ved at dø

Udviklingen fortsætter. Blandt andet med kæmpeprojektet Nordhavn. På et tidspunkt skal Refshaleøen også udvikles. Og så trænger Holmen ifølge Karsten også til et brush-up, så der kan komme noget mere liv, selvom der i forvejen er mange studerende i området.

Men synligheden kommer ikke på samme måde til at være i centrum af København, sådan som vi er blevet vant til. Udviklingen flytter til forstæderne og udkantsområderne, hvor der eksempelvis er en ny ringbane på vej til Storkøbenhavn. Og ifølge Karsten Ifversen kan København sagtens blive en endnu mere generøs by.

»Vi kan godt blive mere socialt opmærksomme på velstandsforøgelsen. Dét er Superkilen på Nørrebro et godt eksempel på, at vi er ved at blive bedre til. Men jeg kan sagtens forestille mig andre måder, hvor man også, ligesom med Superkilen, kan komme nye brugere i møde. Udviklingen i København i dag står i skarp kontrast til København i 90’erne. Dengang var byen under økonomisk administration, og en stor del af byen var på overførselsindkomst. Ingen investerede i byen. Byen var ved at dø, og der skulle gøres noget. Så slog udviklingen for alvor igennem. Vejarbejdet og kranerne, som svinger over byen i dag, vidner om de processer, der blev sat i gang; om byens stofskifte og Københavns store udvikling.«