Lurblæsere i egen skov

Når Lurblæserne i 2014 fylder 100 år, kan de blive svære at se for bare træer. Efter omlægningen af Pladsen ved Vartov står monumentets sokkel nemlig midt i en lund af kirsebærstammer.

Den mindre naboplads til Rådhuspladsen var tidligere mest af alt bare et stykke vejbane til ventende taxier og tour-busser foran Palace Hotel. Nu er asfalten inddraget til en brolagt plads, der ikke har Lurblæserne, men den næsten 200 år ældre Vartov-bygning nede ved Farvergade i hovedfokus.

Omlægningen kommer lige i halen på det populære redesign af Vester Voldgade og Dantes Plads, og fuldender dermed forvandlingen af hele det trafikerede mellemrum på "bagsiden" af Københavns Rådhus til et territorium mere for fodfolk og tohjulede.

Nordirske variationer af sten

Pladsen ved Vartov er udtænkt af nordirske Hacket Hall McKnight Architects, der vandt den internationale arkitektkonkurrence i 2009.

Den store nye flade foran Vartov er lagt med granitsten i forskellige størrelser og vinkler, suppleret med lange brosten i et ikke helt gennemskueligt mønster. Her er også glatte, liggende stentavler med H.C. Andersen-inskriptioner om Vartov at nærstudere, og en talerstol skabt af billedhugeren Hein Heinsen at henvende sig til omgivelserne fra.

I den modsatte ende, ved indgangen til Strøget, fortsætter virvaret af granitgulv og brosten, suppleret med nogle store stenblokke, man kan hvile sig på. Til det formål kan også benyttes de formstøbte betonbænke med indlagt fodlys, der omkredser den rektangulære lurblæser-skov af stållysmaster og spinkle kirsebærtræer, der vil vokse sig større og grønnere med årene.

Helt forvist fra området er motoriserede køretøjer dog ikke, for de to dele af den aflange plads er netop delt op i to forskellige dele af Lavendelstrædes munding, hvorfra biler stadig har lov at svinge ud på Vester Voldgade.

Nyt navn på vej

"Pladsen ved Vartov" er måske ikke det mest mundrette navn og indeholder den indbyggede mulighed for sproglige misforståelser, at Vartov jo er en bygning og ikke et torv. Til at bidrage til forvirringen er den officielle postadresse her "Rådhuspladsen".

Alt det arbejder Københavns Vejnavnenævn dog på at rode bod på ved at omdøbe det nyindrettede hjørne til Axel Axgils Plads.

Den verdensberømte forkæmper for homoseksuelles rettigheder var i 1989 halvdelen af verdens første registrerede partnerskab. Og det var lige ovre på Rådhuset, at Axel Axgil blev gift med sin Eigil, efter 40 års forlovelse.

Efter sin død i 2011, afslørede det danske homo-ikon i en posthum portrætbog, at partneren havde en hemmeligholdt fortid som nazist. Det har skabt en smule blæst om navneforslaget, men slipper det helskinnet gennem høringsperioden, hedder Pladsen ved Vartov så Axel Axgils Plads, når kirsebærtræerne omkring Lurblæserne står i fuldt sensommer-flor.

Opdatering: Pladsen ved Vartov fik i 2014 navnet Regnbuepladsen.