pixel

Hvad facaden fortæller

En facadearkæologisk fotoudstilling dykker ned i rolige Østerbros livlige handelsfortid.

kbh magasin

Fakta

Fortidens facader – En lokalhistorisk fotoudstilling fra Østerbro

13. april - 11. maj
Østerbro Bibliotek
Dag Hammarskjölds Alle 19, Kbh Ø

Det hele startede med en barselsorlov og mange ture med barnevognen op og ned af Østerbros gader. Nu udstiller Marie Varming 22 eksempler på bydelens bevarede facadebeskeder, der i dag er til nostalgisk pynt, men engang tjente det praktiske formål at gøre opmærksom på butikker og håndværkere.

Den nybagte mor så op fra barnevognen, blev nysgerrig, tog et billede, så flere, og fandt siden vej til Stadsarkivet.

”Jeg vil opfordre alle til at tage en tur i Stadsarkiverne – det var skiltene og deres typografi, der oprindeligt var det bærende for mig, men det er historien bag, der gør dem til noget helt særligt. Kunsten ligger i kombinationen,” siger Marie Varming, der er selvstændig journalist, når hun ikke er på barsel.

fortidensfacader_2.jpg

Kervan gjorde udslaget

Marie Varming er selv særligt glad for et skilt tæt ved Trianglen, der skilter med confekt.

”Det skilt fik mig næsten til at græde, fordi det er så flot.”

Men den lille serie på tre billeder fra delikatessebutikken Kervan i den anden ende af Nordre Frihavnsgade betyder noget helt specielt. For efterhånden som Marie Varming fik samlet sig en del billeder, kom idéen om at udstille den voksende samling, og blev opgivet igen. Lige indtil de tre gamle farvehandler-skilte stod frem en grå decemberdag i 2011 og, mærket af tidens tand, blandt andet fortalte om "Artikler for Snedkere" oven over Kervans tilbud på appelsiner.

Så kom lysten til at slå et større brød op, tilbage.

fortidensfacader_3.jpg

Fra leben til gardinerne trukket for

Marie Varming vil med sin fotoudstilling ikke bare opfordre alle til se lidt op på deres ture gennem Københavns gader. Og til at gå en tur i Stadsarkivet. Hun tænker også sin facadearkæologi som en kommentar til bybilledet som det ser ud anno 2012.

Hvad der engang var et leben med 61 butikker i Holsteinsgade, og intet mindre end 18 slagtere i Nordre Frihavnsgade, er i dag dagligvarer samlet i store supermarkeder, mens handlen i sidegaderne er væk. De ligger nu øde hen, og butikkerne er erstattet af boliger med gardinerne trukket for.

Vil du også mærke lidt af lokalhistoriens vingesus og dele Marie Varmings begejstring for fortidens facader, deres typografi og ikke mindst historierne bag, så tag forbi Østerbro Bibliotek inden 11. maj.

fortidensfacader_4.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling