Når hotelkunst ikke er tilfældig

Fakta

Copenhagen Marriott Hotel

Danmarks største femstjernede hotel, der har ligget på Kalvebod Brygge 5 siden 2001.

Har siden november 2011 moderniseret sine værelser og konferencefaciliteter efter dessiner fra indretningsarkitekten Barbara Meyer-Kosfeld.

Fornyelsen fortsætter frem til 2013 og løber op i 26 millioner kroner.

Selv når frost og sne sætter tænderne i København, oplever du næppe skøjteløbere krydse H.C. Andersens Boulevard, mens bilerne suser af sted. Men det sker på et af mange stykker billedkunst med københavnermotiver, som kunstneren Signe Guttormsen og fotografen Klaus Holsting har skabt specielt til det femstjernede Hotel Marriott på Kalvebod Brygge, som led i et stort makeover af hotellets indretning.

Fremover er det primært lyse, cremede skandinaviske farver, der omgiver gæsterne, frem for den mørke amerikanske stil, der ellers kendetegner hotelkædens interiør. Og så kan overnattende nyde synet af de 500 nye billeder med 17 forskellige motiver, fordelt med 400 på værelserne og 100 på korridorerne.

Drømme og håndboldstjerner

Hverken Signe Guttormsen eller Klaus Holsting har set deres billeder ophængt på Marriotts vægge, før mKBH møder dem i lobbyen. Nysgerrigheden lyser ud af dem begge, da vi bevæger os rundt i hotellets gange og luksussuites. Da vi hører, at herrelandsholdet i håndbold skal overnatte på Marriott, stiger niveauet på spændingsbarometeret en tand.

”Det er i virkeligheden et stort ansvar at give to mennesker – vores billeder er det sidste som 400 eller 800 mennesker ser, inden de falder i søvn. Så det skal være i orden, og hvad nu, når håndboldholdet kommer her, hvad skal de drømme om?,” spørger fotografen og ler.

Med en såkaldt sandwich-teknik, hvor fotografier bliver lagt i lag og kombineret med farvet grafik, har Signe Guttormsen og Klaus Holsting skabt et univers, der både viser Københavns gamle brostensbelagte stræder og moderne bygninger af glas i ét og samme billede.

”Valget er faldet på steder som for eksemplel en sø, hvor lyset falder på en bestemt måde, eller et sted, der giver en bestemt stemning. Det er ikke nødvendigvis steder, som vi har bestemte oplevelser knyttet til,” siger Signe Guttormsen om billederne, der blandt andet er taget i Ørstedsparken og på Kastellet.

Betragteren og deltageren

Signe Guttormsen er bedst kendt for at have skabt belægningen på Kronprinsparrets tagterrasse på Frederik d. 8’s Palæ. Da Marriott henvendte sig til hende, fik hun brug for assistance, og så var det nærliggende at tage fat i en ven, der via sit job tager del i det liv, som foregår på gaden.

”Som fotograf render Klaus rundt og oplever en masse ting, som jeg ikke gør i mit atelier. Klaus er ude at møde mennesker og kan få fat i nogle helt andre stemninger,” forklarer hun.

Både Signe Guttormsen og Klaus Holsting har haft udstillinger i udlandet, men hvad har vores hovedstad, som andre byer ikke har?

”Det må du forklare, Klaus, jeg har ikke boet her i 18 år,” siger Signe Guttormsen. Hun flyttede tilbage til sin fødeby i 2009 efter at have boet adskillige år i Tyskland.

”Det, der er særligt ved København, er, at vi ikke har så mange høje huse. Og når der er en høj bygning som SAS Radisson og Rådhustårnet, så ser du den virkelig, når du for eksempel står på taget af Marriott,” forklarer Klaus Holsting.

Ingen flamingodansere på afveje

Flere af billederne er i sort-hvid for at beskueren tydeligere kan se objekterne frem for objekternes farver. Som et modtræk hertil er der lagt farvefelter ind over motiverne.

”Med sort-hvid ser du bedre strukturerne i byens arkitektur, og det er en vigtig del af det, at skabe et godt billede, at fremmedgøre motivet,” siger Signe Guttormsen. Her knytter Klaus Holsting en kommentar, som de fleste rejsende kan nikke genkendende til:

”Alle kender det, at du kommer ind på et hotelværelse med et tilfældigt billede af en eller anden flamingodanser. Hvad har de tænkt på, da de hængte det op, hvorfor skal jeg se på det?,” spørger han retorisk og tilføjer:

”Men det er lykkedes godt for os. Det er ikke sindssygt krævende at se på, men man kan vandre rundt i billedet og finde på historier. Billederne afspejler også den skandinaviske coolness. Jeg synes, de er ret cool.”