Royal Hotel nu fredet — men 50/50 om det er "skønt"

Det skortede ikke på superlativerne, da de danske medier i sidste uge kunne overbringe nyheden om, at Slots- og Kulturstyrelsen havde besluttet at frede Royal Hotel.

Der er tale om »ikonisk arkitektur på internationalt niveau, der samtidig fortæller flere vigtige historier om 1960’ernes Danmark«, lød det blandt andet i Styrelsens begrundelse, der blev refereret af alle fra DR til Ekstra Bladet.

Nyheden om fredningen vakte formentlig jubel blandt den gruppe af især arkitekter, som tidligere har advaret om, at hotellets norske ejer, Wenaasgruppen, var godt i gang med at ødelægge et arkitektonisk klenodie.

Blandt lægfolk var reaktionerne dog nok en anelse mere afdæmpede. Fredningen af Royal Hotel blev aldrig for alvor en folkesag på niveau med for eksempel modstanden mod nedrivningen eller ombygningen af Palads lige rundt om hjørnet på Axeltorv.

Royal Hotel har bare ikke en helt så stor plads i mange københavnernes hjerter. Da vi her på Magasinet KBH i februar spurgte læserne, om den mintgrønne ‘cigarkasse’ ved Vesterport gør København skønnere, var fordelingen mellem ‘ja’ og ‘nej’ således meget tæt på fifty-fifty.

Vi har vænnet os til den

Som vores redaktør, Anders Ojgaard, skrev i samme anledning, er Royal Hotel — eller SAS-hotellet, som det hedder i folkemunde — måske i højere grad en bygning, vi har vænnet os til, end en bygning vi for alvor holder af. Idéen om SAS-hotellet som et arkitektonisk mesterværk lever primært blandt fagfolk, argumenterede han.

Der er da heller ikke umiddelbart nogen ‘Bevar SAS-hotellet’-gruppe på Facebook, ligesom der er en ‘Bevar Palads-gruppe’. Og ret betegnende fik en stor del af kommentatorerne på vores egen Facebook-side meget hurtigt drejet debatten over på Palads, da vi sidste gang skrev om SAS-hotellet.

Men selv om kun 51% i vores lille rundspørge altså syntes, at hotellet forskønner byen, så mente godt 57% ved samme lejlighed, at det burde fredes. Der findes altså også en lille gruppe, der ikke mener, at byggeriet er skønt, men at det alligevel bør bevares, som det er.  

Gennemført fra inderst til yderst

Arne Jacobsens 20 etager høje hotelbygning har været en del af den københavnske skyline siden 1960. I de forløbne 64 år er mangt og meget dog blevet ændret både inde og ude.

Bygningen var oprindelig et såkaldt “gesamtkunstwerk”, hvor hver en lille detalje lige fra bestikket i restauranten til håndtagene på værelsesdørene var udført af samme arkitekt. I dag er stort set alt hotellets interiør dog blevet udskiftet, og kun et enkelt værelse, nummer 606, står tilbage med den oprindelige, Arne Jacobsen-tegnede indretning.

Det er dog først i de senere år, at der for alvor har rejst sig kritiske røster mod behandlingen af hotellet. Første gang var da facaden på hotellets 'base’ blev malet i den kraftigt grønne farve, den har i dag.

Og kritikken rejste sig for alvor, da hotellets ejere sidste år barslede med en energirenovering af facaden på selve højhuset, og i den forbindelse opsatte et såkaldt 'mock-up', der skulle illustrere, hvordan de planlagte nye vinduesprofiler tog sig ud.

Synet af de meget lysere og noget kraftigere alumimiumsprofiler udløste en regn af protester fra især fagfolk inden for arkitektur, og selv om Københavs Kommune i sidste ende sagde nej til de planlagte vinduer og hotelejerne bøjede sig, førte debatten til, at Foreningen By & Land Danmark indstillede hotelkomplekset til en egentlig fredning.

En fredning, der altså nu er gået igennem.

Fordele ved fredning

Selvom hotellets ejer tidligere har modsat sig fredningen, udtalte Wenaas-gruppen i sidste uge, at man er tilfreds med, hvordan sagen er landet.

»Vi tror ikke, en fredning vil være negativt for den fremtidige drift af ejendommen,« skrev Wenaasgruppens ejer Lars Wenaas til branchemediet Turismesmonitor.

Slots- og Kulturstyrelsen har da også understreget, at fredningsværdierne skal gå hånd i hånd med muligheden for moderne hoteldrift.

Med en fredning følger samtidig visse fordele. Blandt andet fritages ejeren af en fredet bygning for grundskyld, og det er muligt at søge om støtte til renovering fra Slots- og Kulturstyrelsen og diverse fonde.

Dermed tyder alt på, at SAS-hotellets markante profil fortsat vil være en del af bybilledet ved Vesterbro i de kommende årtier.

Til stor fornøjelse for dem, der mener, at det er et ikonisk mesterværk.

Og til et nonchalant skuldertræk fra dem, der bare har vænnet sig til det.