pixel

Sofasurferne kommer!

Flere og flere turister vil bo i din lejlighed og opleve Københavns lokale kvarterer. Det er der både penge og sociale oplevelser i.

kbh magasin

Fakta

Airbnb.com

En global markedsplads for bookning af privat overnatning. Du kan vælge mellem 100.000 lokale hjem i over 19.000 byer i 192 lande.

- Samlet antal bookede nætter i København ind til videre: 29.000

- Samlet udbetaling til københavnske udlejere ind til videre: 7 mio. kroner

- Antallet af bookede overnatninger i København blev mere end syvdoblet i 2011. Antallet af mulige københavnske lejemål næsten femdoblet.

Fakta

Mere sofasurfing

CouchSurfing.org
Et verdensomspændende netværk med flere millioner medlemmer. CouchSurfing slår sig op på at være en bevægelse, der kan skabe venskaber på tværs af grænser baseret på en gensidig tillid. Faktisk er non-profit-organisationens mål at ændre verden, siger de selv.

HomeExchange.com
Bytter feriebolig mellem sine medlemmer, der tilsammen står for 40.000 opslag i 144 lande. Medlemskabet koster penge, men det er gratis at bytte.

CasaSwap
Gør det nemt, hurtigt og gratis for (primært) studerende at finde værelser og lejligheder hos registrerede udlejere samt hos personer, der ønsker at bytte indkvarteringsmuligheder på tværs af landegrænser. Over 40.000 registrerede medlemmer.

Tivoli, Amalienborg, Den lille Havfrue og havnerundfart. Steder, som turister traditionelt valfarter til, men som de fleste københavnere højest passerer på deres vej til mindre promoverede og mere lokale etablissementer. På det seneste er en ny rejseform imidlertid eksploderet i popularitet og begyndt at sende bølger af udenlandske besøgende ud af City til hovedstadens lokale bydele.

Flere og flere turister vælger nemlig at booke overnatninger i private københavnerboliger i kvarterer, hvor man skal lede længe for at finde et hotel. Ferieboligbytte og Couch Surfing, hvor man gennem internet-netværk finder en sofa at crashe i en fremmed by, er blevet voksen. Voksen som i business.

I løbet af sidste år registrerede den globale markedsplads for privat indkvartering Airbnb mere end en syvdobling i antallet af bookede overnatninger i København.

airbnb_4.jpg

Udlejere bliver ambassadører

Et af de steder, hvor udenlandske rejsende for en tid kan lege indfødte københavnere gennem Airbnb, er Nansensgade. I køkkenet i en stor lys luksuslejlighed på fjerde sal sidder Joe Gebbia fra San Francisco. Han er den ene af Airbnb’s stiftere og forklarer, hvordan hovedstaden får gavn af denne nye form for turisme:

”Vi sørger for, at flere mennesker udefra oplever Københavns uopdagede kvarterer. Ejerne af lejlighederne bliver en slags ambassadører for København. De er med til at forme de besøgendes indtryk af København og Danmark,” siger Joe Gebbia.

”Vi har lige spist en dejlig frokost nede på hjørnet. Hvis jeg boede i et hoteldistrikt, ville jeg sikkert ikke være faldet over den lokale café. Dermed har jeg givet penge til kvarteret og den lokale økonomi i stedet for til et turistområde. Det er en fordel for alle de ting, der gør et kvarter unikt: caféerne, restauranterne, nattelivet.”

airbnb_2.jpg

Hele verden på dit dørtrin

Over 600 københavnske overnatningsmuligheder er i øjeblikket at finde på hjemmesiden airbnb.com – fra Adelgade og Århusgade til Blågårdsgade og Peter Bangs Vej. Og det er denne massive vækst i både udbud og efterspørgsel, der har bragt Joe Gebbia til København for første gang – for at åbne et Airbnb-kontor i byen.

”Vi kan udvikle København og få flere folk til, som i stedet for at opleve byen som i turistvideoer, rent faktisk vil opleve byen ligesom de lokale. Værten kan give en guidet tour gennem det lokale kvarter og giver gode og detaljerede råd om de ting, man kan opleve,” siger han.

Det er dog sjældent udslag af ren og skær medmenneskelighed, der får københavnere i voksende flok til at leje deres kvadratmeter ud til turisterne, erkender Joe Gebbia:

”Det begynder med penge, fordi det er noget, folk kan forstå. Især under en økonomisk krise. Men så kommer folk tilbage på grund af den sociale oplevelse – oplevelsen af at have verden stående på dit dørtrin.”

airbnb_3.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling