Rektanglet på bakken

En aflang hvid kasse med et frontparti af glas, der balancerer på en græsgrøn bakke. Sådan ser det nye Fælledklubhus ud, når man kommer kørende op af Øster Allé, som udgør en lang akse gennem Fælledparken med klubhuset for enden. Først, når man standser foran huset og træder et par skridt til siden, ses bygningskroppen, der delvist skjuler sig i bakken, bag bygningens kurvede sider og under jorden.

Fælledklubhuset huser fire amatørfodboldklubber, og godt éttusind fodboldspillere af forskellige aldre og køn kommer til at træde deres fodboldstøvler i huset. Klubhuset ligger i det nordøstlige hjørne af Fælledparken med bagsiden ud mod Vibenshus Runddel og med facaden ud mod Øster Allé i en lidt forsømt overgangszone mellem by og park.

Det iøjnefaldende rektangel på bakken er første led i en opgradering af området, der for alvor vil få fart med den kommende metrostation lige ved siden af. En passage i stueetagen er tilegnet passagerer og andet godtfolk, der kan gå gennem bygningen istedet for rundt om, når de skal længere ind i fælledparken.

En fælledpavillon, år 2011

Fælledklubhuset er alt andet end symmetrisk. Ikke én af dets sider er ens, og firkantede former blandes frejdigt med organiske. Facaden er skarpskårent firkantet, siderne kurver på hver sin facon, og bagsiden er rektangulær med en skrående facade, ét firkantet hjørne og ét rundt.

Thorsten Stephensen fra de skyldige arkitekter VLA (Vilhelm Lauritzen Arkitekter), kalder husets formsprog dynamisk og legende på en måde, der afspejler de unge fodboldspilleres aktiviteter.

Den hvide farve og de kurvede former vidner også om, at Fælledparken er tænkt ind i huset. Klubhusets ene side slår en kurve for at skabe behørig afstand til det lillebitte hvide nabohus, hvor parkens gartnere holder til, ligesom farven også er en reference til Fælledparkens historiske hvide pavilloner. Klubhuset er netop tænkt som ”en pavillon år 2011 med et moderne formsprog,” fortæller Thorsten Stephensen.

Flettet ind i parken

Fælledklubhuset ligger på to fire meter høje bakker, skabt af de 800 m3 jord, der blev tilovers ved udgravningen af kælderen. Bakkerne kan bruges af alle til alt fra solbadning til picnic, og på den måde tjener klubhuset ikke kun sit eget formål, mener Thorsten Stephensen:

”Bakkerne er en forlængelse af parken, et offentligt rum, som giver noget tilbage til parken”.

Første etage, som ligger på bakkerne, er den mest synlige del af huset, mens stueetagen er aflukket, uden vinduer og delvis skjult, da den er bygget ind i bakkerne. Den bruges til depot, cykelparkering samt gennem- og indgang. Netop førstesalens høje beliggenhed og mange glaspartier skal ”trække parken ind i huset og flette den sammen med huset,” forklarer Thorsten Stephensen fra VLA.

Svævende oppe, råt nede

Café- og klubkontorer har hjemme øverst, hvor interiøret er mere forfinet end i resten af bygningen, som skal kunne holde til horder af unge mennesker i mudrede fodboldstøvler. Caféen findes i det skarpskårne rektangel med glasfront, og herinde, ude over bakken, har man fornemmelsen af at svæve frit i luften mellem Fælledparkens træer, mens trafikken på Øster Allé myldrer af sted så langt øjet rækker.

Mange af bygningens kvadratmeter findes under jorden i kælderen, hvor der er indrettet lange rækker af baderum og sauna, så alle kan få sig et tiltrængt bad efter endt kamp eller træning. Fordi baderum er dyre at bygge, er der sparet på finesserne i kælderen, hvor rå stålrør og ledningsbundter ligger eksponeret i loftet og matcher det øvrige interiørs industrielle look.