pixel

Kolossalt på tårnbysk

Danmarks største stenskulptur er flyttet ind ved Amager Strandpark.

kbh magasin

Fakta

Kolossen til Amager

Granitskulptur af Jørgen Haugen Sørensen på hjørnet af Kastrup Strandpark og Amager Strandvej.

En gave fra Ny Carlsbergfonden.

Fakta

Sig dav til en kæmpe

Kolossen til Amager bliver officielt afsløret 16. august klokken 16-18 med musik og taler.

Du har hørt om Kolossen fra Rhodos. Nu er der også Kolossen til Amager, en ordentlig slambert af en abstrakt granitskulptur, der har rejst sig på Amager Standvej - lige hvor strandparken begynder i Tårnby-enden.

Kolossen er 7 meter høj, 7 meter bred, og vejer 65 ton, og det gør den såmænd til den største skulptur af sin art i hele landet.

Rekorden er sat af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen, der også er ophavsmand til granit-slægtningen Huset der Regner på Sankt Hans Torv. Inde i en brostenscirkel har han placeret en flok glatslebne blokke af varierende størrelser og geometriske former, som hviler sig op af og oven på hinanden.

Selvom placeringen på hjørnet, der fører ned til Kastrup Havn, måske ikke lyder som en adresse, hvor der kommer alverden med cyklende københavnere forbi, så kan den snart blive det. I 2013 åbner Den Blå Planet, det nye Danmarks Akvarium, nemlig et par hundrede meter længere nede af Amager Strandvej.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling