pixel

Torvehaller på spring

De første stadeholdere til byens lige straks kommende madmarked er udvalgt.

kbh magasin

Fakta

Idéen til 'Torvehallerne' blev første gang fremlagt for ikke mindre end 14 år siden af Hans Peter Hagens og Arkitekturværkstedet.

Siden da har Hagens kæmpet en lang kamp mod alt fra bureaukrati til investorkonkurser, og selv om en lokalplan for projektet lå klar i 2002, skulle der altså gå yderligere ni år før København og Hagens fik sine torvehaller.

Det er Arkitekturværkstedets projekt der nu er ved at være færdigt, og tegnestuen har været ansvarshavende arkitekter på byggeriet.

Vejen dertil har været lang og fuld af forhindringer, men fredag 2. september kan de nybyggede Torvehallerne KBH endelig byde indenfor til et permanent københavnsk madmarked på Israels Plads.

Ambitionen er, at undgå at ende som et liebhavermarked til weekendudflugter og i stedet blive en integreret daglig mulighed for alle, baseret på principper om nemhed, nærhed og friskhed.

Torvehallerne har løftet sløret for de første af de kommende stadeholdere i byens nye spisekammer, og kvalitetsambitionerne ser heller ikke ud til at fejle noget.

Fiskerikajen fra Rungsted Havn, økologisk pålæg fra Aalbæk, og en fransk ostehandler med fortid på Londons Borough Market.

Tapas fra El Tapeo, fonde og frostretter fra Cofoco-imperiet, og en filial af take away-idealisterne Smag.

Samt ikke mindst Nørrebros bedste kaffe fra Coffee Collective, Vesterbros bedste te fra Tante T og Indre Bys bedste cupcakes fra Agnes.

Foretagendets tagline virker efterhånden ikke helt malplaceret: "Det bliver ikke et supermarked, det bliver et super marked".

torvehallernekbh_1_stor.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling