Torvehallerne trives, men idémanden savner stadig én ting

 I 2023 lagde knap fem millioner mennesker vejen forbi Torvehallerne. Det er flere besøgende end selv den københavnske turistattraktion over dem alle, Tivoli, kan præstere.

Og de besøgende går ikke bare rundt og kigger, de hiver også muldvarpelæderet op af baglommen. Ifølge det seneste regnskab omsatte TorvehallerneKBH sidste år for godt 355 millioner kroner ekskl. moms. Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2019, der var det sidste "normale" år før coronanedlukningerne.

Men én ting er besøgtal og omsætning. En anden er, om Torvehallerne også er en succes i forhold til de oprindelige visioner for projektet.

Har København reelt fået det madmarked og samlingssted, som arkitekt Hans Peter Hagens så for sig, da han lancerede ideen tilbage i 1997? 

Måske ikke helt ...

»Lidt mirakuløst«

Da Magasinet KBH besøger den i dag 61-årige arkitekt i hans tegnestue på Christianshavn en lummer formiddag i juli, er der på den ene side ingen tvivl om, at Hans Peter Hagens stadig er inderligt begejstret for det projekt, der har fyldt en stor del af hans liv de seneste tre årtier.

»Det føles stadig lidt mirakuløst, at det i sidste ende lykkedes at få Torvehallerne opført,« siger han.

Men på den anden side synes han også, at der her 13 år efter åbningen stadig mangler noget væsentligt i Torvehallerne. 

Hvad det er, vender vi tilbage til.

Idéen til Torvehallerne opstod, da Hans Peter Hagens som ung arkitektstuderende boede i Nansensgade og hver dag passerede Israels Plads på vej til Arkitektskolen. 

På det tidspunkt var pladsens engang så glorværdige grønttorv reduceret til 10-12 små boder. Resten af pladsen var optaget af en tankstation og parkeringspladser, og når natten faldt på, rykkede narkohandlere og narkomaner ind og skabte utryghed for nabolagets beboere. 

Kronik satte gang i snebolde

Pladsens tilstand stod i skærende kontrast til de fotografier, som Hans Peter Hagens fandt i arkivet på Københavns Bymuseum (i dag Københavns Museum). Her kunne man se, hvordan Grønttorvet på det, der i dag hedder Israels Plads, op gennem slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet havde været en travl og levende markedsplads med hundredevis af stadeholdere og tusindvis af københavnere på indkøb.

På rejser rundt i Europa og Nordafrika havde Hans Peter Hagens set, hvordan selv små byer havde en lokal markedplads eller -hal, der ikke bare fungerede som et indkøbssted, men også som byens samlingssted og bankende hjerte. Så hvorfor havde vi ikke længere noget tilsvarende i København?

»Så jeg besluttede at gøre noget ved det, og i stedet for at skrive et surt læserbrev, så tegnede jeg simpelthen de første skitser af Torvehallerne og fik dem bragt som en kronik i Politiken,« fortæller Hans Peter Hagens.

Det var i 1997, og meget hurtigt derefter begyndte snebolden at rulle. Hans Peter Hagens var langtfra den eneste, der mente, at København selvfølgelig skulle have sine egne torvehaller.

Året efter blev Københavns Torvelaug stiftet — en forening, som i de kommende år udførte et omfattende græsrodsarbejde for at gøre idéen om torvehaller på Israels Plads til en realitet.

Forlængede med tankstation

Der var hindringer nok undervejs. I slutningen af 90’erne og starten af 00’erne var den københavnske gastronomirevolution kun i sin vorden, og i Københavns Kommune havde en del politikere og embedsfolk svært ved at se formålet med at bygge nye torvehalsbygninger.

Blandt andet husker Hans Peter Hagens, at der blev udarbejdet flere rentabilitetsstudier, som viste, at konceptet aldrig ville kunne køre rundt økonomisk — studier som ifølge Hans Peter Hagens var lavet på forkert grundlag, fordi de tog udgangspunkt i butikscentre og supermarkeder, og ikke i torvehaller med små individuelle stadepladser.

Indimellem havde Hans Peter Hagens ligefrem en oplevelse af, at man fra kommunens side bevidst forsøgte at stikke en kæp i hjulet på Torvehallerne. For eksempel da en embedsmand i Teknik- og Miljøforvaltningen forlængede lejekontrakten med den tankstation, der lå lige der, hvor Torvehallerne efter planen skulle opføres.

Senere, da projektet rent faktisk var kommet på skinner og havde fået en bygherre, kunne Hans Peter Hagens til sin rædsel konstatere, at planerne pludselig begyndte at læne sig mere og mere i retning af noget, der lignede et traditionelt supermarked. 

Det førte til en del tovtrækkeri, men før sagen blev afklaret gik bygherren, Centerplan, konkurs i 2008. Og da byggeriet endelig startede med en ny bygherre i 2010, var det på grundlag af den oprindelige vision om små stadepladser i lange haller med mange indgange.

96 procent var positive

Trods de mange bump på vejen var der aldrig tvivl om, at københavnerne var blevet solgt på idéen om Torvehallerne.

Hans Peter Hagens husker for eksempel det overraskende resultat af den offentlige høring om den lokalplan, der skulle muligggøre byggeriet af Torvehallerne.

»Jeg tror, at der var mange på Rådhuset, der nærmest var i chok. Når der er høringsprocesser, så kommer de fleste svar fra folk, der brokker sig eller raser over projektet. Men her var der 96 procent af de borgere, der svarede, som var positive, som sagde: ‘Nu skal vi altså have de torvehaller’,« fortæller han.

Og helt overordnet synes han faktisk, at Torvehallerne i dag lever godt op til det ideal for torvehaller, som han har observeret gennem sine mange års arbejde med området, og som han baserede sin egen vision på:

»Essensen af en torvehal er, at den består af mange små enheder — ellers er det bare et butikscenter,« siger han.

»Men et andet must er, at den skal ligge i bymidten, fordi den så bliver en del af det daglige gangmønster for borgerne. Et butikscenter har måske to-tre indgange, men en torvehal åbner op til alle sider, så folk kan sive ind, når de går gennem byen. «

»Folk tænker måske, at de lige skal ind og købe en fisk eller en flaske hvidvin, og så ender de med at blive indfanget og forført af torvehalsuniverset. Det er dét, der i min optik er det fantastiske ved en torvehal,« siger Hans Peter Hagens, der selv om han i dag bor og arbejder på Christianshavn ofte lægger vejen forbi Israels Plads for at købe ind i Torvehallerne og indsnuse stemningen.

Ingen forbindelse med metro

Men selv om han er en glad bruger af Torvehallerne, er det ikke alt, der er blevet sådan, som Hans Peter Hagens havde håbet. 

For eksempel ville han ønske, at kommunen havde fulgt den oprindelige idé om at anlægge en op- og nedgang til metroen på Israels Plads, så man lige som ved Magasin på Kongens Nytorv kunne træde direkte ind i Torvehallerne fra metrostationen.

Han synes også, det er ærgerligt, at kun 26 af de 41 platantræer, der ifølge den oprindelige plan skulle plantes imellem og omkring Torvehallerne, i sidste ende er kommet op at stå. De 15 manglende træers fravær ødelægger den samlede vision, mener han. 

På et mere lavpraktisk plan har han kunnet konstatere, at der gennem tiden er blevet opsat flere og flere store ventilationsanlæg på Torvehallerne.

Det ser han som et tegn på, at balancen mellem stadepladser med fødevarer og mere restaurantagtige boder er blevet forskubbet. Og det mener han er en stor fejl, fordi selve kernen i en torvehal netop er de ferske og friske madvarer. Ellers bliver det bare en banal foodhall.

Derudover håber han stadig, at man en dag vil gøre alvor af det udendørs farmer’s market, som var en del af den oprindelige plan for Torvehallerne. Her var idéen, at små fødevareproducenter fra hele landet kunne falbyde deres varer fra små udendørs telte, som skulle opstilles mellem og omkring de to markedshaller. 

Hans Peter Hagens fortæller, at han fortsat får henvendelser fra folk, der undrer sig over, hvad der skete med den del af konceptet. Og han forspilder stadig ikke en chance for at minde folkene bag Torvehallerne om, at de stadig skylder københavnerne et farmer’s market.

»Og det er selvfølgelig lidt irriterende, at jeg bliver ved med at blande mig på den måde,« siger Hans Peter Hagens:

»Men som arkitekt bliver man aldrig helt færdig med sine projekter. Det er lidt ligesom at have et barn. Og selv efter alle de år føler jeg altså stadig en form for ansvar for Torvehallerne.«