pixel

Video: Alle Københavns nye og gamle højhuse i aftenmontage

Byen rundt fra SAS-hotellet til Nordbro på 3 minutter.

mærsk tårnet aften

Tryk play og vælg HD/720p samt gå til fuld skærm for den bedste oplevelse:

Video-montagen 'Copenhigh' af optaget af Stefan Grage i november og december 2018.

»På hver indstilling er der et billede af minimum ét højhus. Jeg har ikke arbejdet med en helt klar definition af, hvad et højhus er, men mit udgangspunkt har været minimum 14-15 etager. Så vidt jeg ved, har jeg fået alle højhuse i København med, med en enkelt undtagelse: Skiferhuset ved Amerika Plads. Den glemte jeg,« fortæller Stefan Grage.

Aftenturen starter i Ørestad City og fører derefter på tre minutter forbi byens gamle og nye høje huse i Havnevigen, Islands Brygge, ved Langebro, Peder Lykkes Vej, Christianshavns Vold, omkring Vesterport, Blegdamsvej, langs Amager Strandpark, Århusgadekvarteret, Amerika Plads, Østbanegade, Carlsberg Byen, Roskildevej, Falkoner Allé, Mimersparken og endelig Grønttorvet.   

»Jeg elsker at se storby-videoer fra for eksempel Tokyo og New York. Inspireret heraf, ville jeg se, om jeg kunne få København til at ligne en vaskeægte storby på video. Og hvad er mere storby-agtigt end en masse højhuse,« siger han.

»København har ikke så mange højhuse, men der er stille og roligt flere på vej. Nogen er for, nogen er imod. Jeg er selv stor tilhænger og lavede derfor videoen som en hyldest til Københavns højhuse.«

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling