Tvist om nye broer forlænget
Der går endnu en rum tid, før det bliver afgjort om de nye cykelbroer på Christianshavn får lov til at blive som planlagt.
Siden juli har sagen om to af de i alt fire broer der tilsammen skal fragte københavnerne tørskoet fra Skuespilhuset over Christianshavn til Holmen ligget til behandling i Naturklagenævnet.
Fredningsnævnet fastslog nemlig at de to broer over Trangraven og Christianshavns Kanal ikke måtte udformes som planlagt da det forhindrer passage af store lastskibe. En vurdering som Københavns Kommune valgte at anke til Naturklagenævnet.
Og nu er afgørelsen altså blevet udskudt fordi Københavns Kommune lige inden deadline indsendte ekstra materiale i sagen om de to omstridte gang- og cykelbroer.