Sådan skal trafikken reduceres i Indre By, når havnetunnelen kommer

Et flertal på Københavns Rådhus vedtog i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2021 at gå videre med planerne om at anlægge den kunstige ø Lynetteholm samt en ny metrolinje og en Østlig Ringvej — havnetunnelen. 

Men mens fokus har været rettet mod de milliarddyre ø- og metroplaner — samt al dramatikken omkring Enhedslisten og Alternativets exit fra forhandlingerne på grund af modstand mod ringvejen — har det været nemt at glemme den oprindelige idé med overhovedet at anlægge en havnetunnel: At lægge en dæmper på trafikken i Indre By.

Dykker man ned i Vejdirektoratets forundersøgelse af ringvejen, finder man en hel stribe konkrete bud på ændringer i trafikken, der skal lokke bilister til at vælge den kommende havnetunnel i stedet for en tur gennem byen — og give mere albuerum til byens bløde trafikanter.

Surt liv for bilister

Trafikprojekternes formål er på den ene side gøre livet mere surt for bilisterne, så de vælger at køre udenom Indre By. Men samtidig vil de give meget bedre forhold til fodgængere og cyklister i en række gader, der i dag er domineret af biltrafik.

Der lægges for eksempel op til, at Nørre og Øster Søgade snævres ind til kun ét kørespor og bliver ensrettet i hver sin retning, så den reducerede biltrafik ledes ind langs Søerne fra Vesterbro- og Østerbroenderne og mødes på midten ved Dronning Louises Bro og Frederiksborggade.

Der er sket meget siden 1960'erne, hvor man var tæt på at anlægge en motorvej samme sted.

Samtidig foreslår Vejdirektoratet, at Nørre og Øster Farimagsgade kan blive gjort ensrettede i modsat retning af søgaderne og ligeledes indsnævret til én vejbane (se kort længere nede på siden).

Al den nyskabte plads langs Søerne kan i oplægget bruges til at skabe bedre forhold for fodgængere og cyklister. Langs Nørre Søgade skal det enlige bilspor således flyttes længst muligt væk fra boligerne, så der kan blive etableret et bredt fortov med plads til ophold og aktiviteter.

På Øster Søgade har man omvendt arbejdet med et forslag om at lægge størstedelen af det frigjorte areal langs søbredden, så der dannes et bredt bælte langs vandet til rekreative formål.

Mens bilerne kun får én vejbane, skal der etableres brede, flersporede cykelstier i begge retninger, så cyklisterne får mere end dobbelt så meget plads at boltre sig på som bilisterne.

"Rambla" langs Holmens Kanal

Også i den modsatte ende af Indre By, ned mod havnen, skal bilerne ifølge trafikforslaget have mindre plads.

I forslaget indskrænkes Holmens Kanal, der i dag leder biltrafikken fra Slotsholmen til Kongens Nytorv, fra fire til to spor — ét i hver retning — plus en dedikeret busbane.

Den overskydende plads kan så bruges til ét af to forslag: 

Enten en “rambla” i midterrabatten, som man kender det fra byer i Sydeuropa, med træer langs kanterne og plads til ophold og bevægelse. Eller også en mere traditionel løsning med kørespor til biler og busser samlet i midten og bredere fortove og cykelstier på hver sin side.

Rambla-forslaget giver mere plads til fodgængere og giver mulighed for en grønnere gade, mens forslag nummer to giver mere plads til cykler og fodgængere samt mulighed for at udvide de eksisterende pladser foran Magasin og Det Kongelige Teater.

I sammenhæng med saneringen af Holmens Kanal foreslås det også at indsnævre hele den i dag tosporede bilrute ad Kristen Bernikowsgade og Bremerholm til blot ét spor uden svingbaner. Det vil give langt bedre plads til cyklister og fodgængere på den travle shoppinggade.

Lukkede gader ved havnen og Nørreport

Helt nede ved havneløbet lyder oplægget, at man lukker for gennemkørende trafik ad Slotsholmsgade og Christians Brygge under Knippelsbro, så der kommer en drastisk reduktion i biltrafikken igennem Blox og forbi Det Kongelige Bibliotek.

Ligeledes er der forslag om at lukke Nørre Voldgade for gennemkørende trafik ved Gothersgade. Det vil medføre mindre trafik langs Øster Voldgade, som derfor kan omlægges til ét kørespor i hver retning hele vejen fra Kastellet til Kongens Have.

Endelig foreslås det at indskrænke pladsen til biler på Torvegade på Christianshavn, som skal reduceres til ét spor i hver retning uden svingbaner — ligesom der lægges op til en dæmpning af hastigheden på Amager Strandvej.

Den samlede, foreslåede trafiksanering af Indre By vil ifølge undersøgelsen koste mellem 180 og 300 millioner kroner.

Projekteringerne viser, at omkring 100.000 bilister dagligt vil benytte sig af havnetunnelen i 2050, hvis den bliver gratis at bruge. 

Dét tal vil kun lige akkurat snige sig op over 50.000, hvis man skal betale for turen udenom Indre By.

Begge tal forudsætter, at kommunen har gennemført de ovenstående trafiksaneringsprojekter, der gør turen gennem Indre By mere besværlig.

Færre biler uanset hvad

Uanset om havnetunnelen bliver gratis eller brugerbetalt, vil den dog få en positiv effekt på mængden af trafik i Indre By, konkluderer undersøgelsen.

Beregningerne viser, at mængden af biler, der hver dag vil passere Fredensbro over Sortedams Sø, vil blive reducere med 25 procent, hvis man dropper brugerbetaling og trafiksanering, og med hele 46 procent, hvis man gennemfører begge dele.

På samme måde vil trafikken langs Øster Søgade falde med hele 80 procent, hvis man ensretter den som beskrevet. 

Beregningerne viser også, at der vil blive mindre pres på de hårdt belastede Langebro og Knippelsbro med den østlige ringvej.

Samtidig forudses det dog i forundersøgelsen, at andre dele af byen kan komme til at opleve et øget pres, når ensretning og vejlukninger skubber bilerne ud af Indre By.

Indlysende nok vil der komme en del biltrafik på Refshaleøen og den kommende ø Lynetteholm samt det østlige Amager, fordi der her bliver op- og nedkørsel til havnetunnelen. Men samtidig forudses det, at der også vil komme mere trafik på blandt andet Nørrebro.