Rød mand stå: Hvorfor skifter byens trafiklys så hurtigt?

Uanset om du er dårligt gående eller let til bens, på krykker eller i løbesko, så er der visse fodgængerovergange, hvor det føles som om, der bare ikke er tid nok til at komme over, før det bliver rødt.

Man halser afsted og ender alligevel med at tilbagelægge de sidste par meter til lyden af biler, der gasser op.

Der er visse fodgængerovergange, hvor det er særlig slemt. 

For eksempel ved krydset mellem Åboulevarden og Rosenørns Allé, lige ved Peblinge Dossering og Søpavillonen. Eller den over H.C. Andersens Boulevard lige foran Industriens Hus ved Rådhuspladsen.

Men er man gangbesværet eller holder et lille barn i hånden, kan det indimellem også være en stressende oplevelse at krydse gaden i mindre trafikerede dele af byen.

Strandet på midterhellen

Det gælder blandt andet en læser af Magasinet KBH, der hver dag, når han følger sin tre-årige søn i børnehave, oplever at strande på midterhellen eller skulle stresse afsted, efter at lyset er skiftet til rødt, flere gange i løbet af en ti minutter lang gåtur.

"I en by, der bryster sig af sin høje livskvalitet, burde vi kunne føle os trygge ved at krydse gaden, uden at lyset skifter undervejs, og vi risikerer at blive kørt ned," skriver læseren, der har boet i seks forskellige lande på tre kontinenter og ikke mener at have oplevet noget tilsvarende i hverken Los Angeles, Melbourne eller Haag. 

Hvorfor det er sådan i København? spørger han.

Om det er mere utrygt at krydse gaden i København end i for eksempel Los Angeles, er et spørgsmål, der nok kunne give anledning til en livlig diskussion, men som det kan være svært at finde et entydigt svar på.

Lad os i stedet dykke ned i, hvordan skiftetiderne i de københavnske lyskryds bliver fastlagt — og hvordan de forskellige typer trafik spiller ind.

Ekstra tid efter rødt

Dét ved Christina Mose en hel masse om. Hun er enhedschef for Trafikenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune — og hun kender udmærket oplevelsen af, at der nogle steder ikke er meget tid til at nå over for grønt.

»Og jeg er en helt almindelig københavner med gode ben og det hele. Hvis man er lidt ældre, eller hvis man går med små børn, der ikke har så lange ben, så medgiver jeg, at det godt kan være svært at nå hele vejen over. Og særligt i de store kryds,« siger hun.

Men, understreger hun, det er vigtigt at huske, at man ikke partout skal stå på det modsatte fortov, i det øjeblik lyset skifter til rødt.

»Hvis man har forladt kantstenen, mens det er grønt, jamen, så er man berettiget til at gå hele vejen til næste kantsten.  Også selvom det skulle blive rødt undervejs,« fastslår Christina Mose.

Bilerne kan holde og gasse nok så meget op imens, men de har ikke lov at køre ud i krydset, før der er fri bane i fodgængerovergangen.

»Der er nogle, der tror, at bilerne begynder at køre, så snart det bliver rødt for fodgængerne. Men det gør de altså ikke, for det må de ikke,« understreger hun. 

Derudover er det vigtigt at huske, at lyset faktisk ikke skifter til grønt for bilerne, i samme øjeblik det bliver rødt for forgængerne. Der er indlagt et lille sikkerhedsinterval på fem-syv sekunder, så der er tid til at »rømme krydset«, som Christina Mose formulerer det.

Jo længere fodgængerovergang, desto længere sikkerhedstid.

I sidste ende betyder det, at alle mennesker under normale omstændigheder burde kunne nå hele vejen over gaden eller i det mindste til midterhellen, hvis der er sådan én. 

Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at det hurtigt skiftende lys kan stresse og medføre utryghed. Og når det kommer til fastsættelsen af, hvor længe der er grønt, skal man pludselig se på det meget større billede — ja, faktisk hele byens trafik.

Nedtælling giver mere ro

Som udgangspunkt skal der være grønt, lige så længe som det tager en gennemsnitsperson at krydse gaden i normalt tempo. Det er defineret i vejreglerne.

»Der er selvfølgelig altid undtagelser, men i stort set alle vores kryds vil man kunne nå fra kantsten til kantsten — også selvom der er en midterhelle — hvis man går i et fornuftigt tempo, og hvis man starter sin gang, så snart der bliver grønt,« fortæller Christina Mose.

Ofte sker der imidlertid dét i især de meget trafikerede kryds, at fodgængerstrømmen ikke kommer ordentligt i gang med det samme, fordi der er alle mulige forstyrrelser. Og så ender fodgængerne med at stresse gennem krydset eller blive fanget på midterhellen.

Det kan være turister, der er optaget af at kigge på Google Maps. Eller det kan være en cyklist, der lige ser sit snit til at dreje om hjørnet og afskære fodgængerne, selvom vedkommende egentlig skulle vente.

I de mest stressende kryds forsøger man fra kommunens side blandt andet at hjælpe ved at opsætte de velkendte tællere, der viser, hvor lang tid, der er tilbage til lyset skifter. Det giver ofte folk lidt mere ro i sindet.

Grænser for elastikken

Skiftetiderne på byens lyskurve bliver desuden justeret løbende, så de passer med, hvordan trafikken glider. Hvis der er vejarbejde ét sted i byen, og en ny metrostation åbner et andet sted, så er det altsammen med til at påvirke den samlede trafik, både for fodgængere, cyklister, biler og busser.

Fra Trafikenhedens side laver man løbende rejsetidsudregninger, trafiktællinger og observationer, som bruges til at danne et samlet billede af, hvordan københavnerne bevæger sig gennem deres by — og hvordan man kan hjælpe dem med at bevæge sig mere effektivt.

»Og så får vi også rigtig mange borgerhenvendelser som dén fra din læser. Og det tager vi meget seriøst. Teknikken kan jo ikke vise os alt, der foregår i byen. Vi har også brug for, at borgerne holder øje med, hvad vores arbejde har af konsekvenser,« siger Christina Mose.
 
Men selv hvis mange borgere henvender sig om utryghed og dårlig tid i et kryds, er der desværre grænser for, hvor meget elastik man i sidste ende kan give.

»Et sted som H.C. Andersens Boulevard er jo et af allermest trafikerede i hele byen, så det er også et af de steder, hvor vi gør mest for at samordne signalerne, så vi kan få et ordentligt flow. Både for cyklister og fodgængere — men selvfølgelig også for bilerne, så vi kan få dem videre,« fortæller Christina Mose:

»Men selvom vi har givet så meget grøn tid til de tværgående fodgængere, som det overhovedet er muligt for at få trafikken til at glide, så er det altså bare en flaskehals.«

Fem sekunder vil give trafikprop

Christina Mose har på Magasinet KBH’s opfordring regnet på, hvad der ville ske, hvis man gav fodgængere i krydset ved Rådhuspladsen blot fem sekunder mere til at krydse gaden. 

Hun estimerer, at det ville betyde, at mellem 10 og 20 procent færre biler ville kunne nå igennem krydset med massive ophobninger til følge.

Og trafikpropper er ikke bare træls for de bilister, der sidder fast. De kan for eksempel også føre til mere forurening fra motorer i tomgang, mere trafik i sidegaderne, og til bilister der i frustration tager overilede og hensynsløse beslutninger for at komme frem. Altsammen til gene for både fodgængere og cyklister.

»Trafik generelt, og biltrafik i særdeleshed, er ligesom vand,« siger Christina Mose:

»Hvis der er et hul, så skal trafikanterne nok finde det og sive ind gennem det. Og det vil vi meget nødigt have. I København vil vi gerne have kontrol over biltrafikken og holde den på de veje, der er indrettet til den, og hvor den generer færrest mulige og hurtigt kan komme videre.«

Cyklerne er vigtige

Men én ting er bilerne. En anden — og i københavnersammenhæng vigtig — faktor er cyklerne. Christina Mose fortæller, at en stor del af trafikkens flow gennem byen netop er indrettet efter, at cyklisterne skal have en god oplevelse. 

Trafiklysenes skiftemønstre er for eksempel indrettet, så en gennemsnitscyklist skal holde færrest muligt gange for rødt. Og skiftetiderne i de enkelte kryds er indrettet sådan, at så mange cyklister som muligt kan nå over, før lyset skifter.

Mose mener, at netop byens mange cyklister — og Trafikenhedens store fokus på at få cykeltrafikken til at glide ubesværet — kan være medvirkende til, at vores berejste læser oplever vilkårerne for fodgængere som dårligere end i andre byer. 

»København er jo ikke ligefrem kendt for, at vi prioriterer bilerne særlig højt,« siger hun. 

»Tværtimod prioriterer vi cyklerne rigtig højt, og de fylder ikke bare meget i bybilledet, de fylder også meget i vores afvikling af trafikken.«

—

Magasinet KBHs app, CityChange, indeholder allerede mange forslag til justering af trafiksignaler i København. Har du ikke allerede installeret den på din telefon, så kan du gøre det her. 

Har du også et spørgsmål eller et tip til en historie? Så send en mail til tip@magasinetkbh.dk

Hvis du vil vide mere om Københavns trafiklys og om færdselsreglerne, når du krydser gaden, har Trafikenheden samlet information på denne side.