Hvorfor går ingen over for rødt?

Sådan skriver en herboende skotte på sin blog om livet i København.

Alt imens sker det hvert sekund i lyskryds i Rom, Madrid og i London: Hvis der er rødt lys — men ikke en bil eller cykel i syne — ja, så går de fleste fodgængere over fodgængerfeltet uden at vente på grønt.

Men ikke i København. I et land hvor vi ellers gerne bryster os af at være individualistiske fritænkere, så venter næsten alle fodgængere på, at den lille røde mand foran os hopper ned og bliver grøn.

Og dét gælder også typisk en sen aftentime, hvor der ikke er hverken en bil eller en cykel i syne. Vi venter pænt på, at det automatiserede lys giver os lov til at gå.

Men behøver det at være sådan, hvis der reelt ingen fare er for et uheld?

Det ville det Konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Morten Melchiors, gerne vide lidt mere om.

Blinkende gult?

Tidligere på måneden spurgte Melchiors embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen, om man i døgnets mørke og mindre travle timer måske kunne eksperimentere med at ændre på lysreguleringen.

Idéen havde Melchiors fået fra en ældre artikel om det lille 'Dansk Fodgængerforbund', der ønsker, at man f.eks. kan skifte til et blinkende, gult signal i de timer, hvor der ikke er så mange biler på gaden.

Det blinkende, gule lys skulle være aktiveret hele natten og signalere, at man gerne må gå over gaden, men at man skal orientere sig først.

Embedsværket svarer dog til Melchiors, at man ingen planer har om at starte forsøg med dén løsning.

Det viser sig nemlig, at Vejdirektoratet for få år siden lavede en undersøgelse af netop denne mulighed, og konklusionen var, at den ville lede til flere ulykker på gaden.

Hvordan i udlandet?

Vejdirektoratet når dette resultat efter at have kigget lidt nærmere på, hvad man gør i andre lande.

I Norge har man nogle enkelte lyskryds med de såkaldte 'gulblink' men ifølge rapporten har man aldrig evalueret på, om det øger antallet af uheld.

Hos naboen Sverige har man derimod erfaret, at gulblink — eller et helt slukket signal — medfører en "dratisk stigning i antallet af trafikulykker." Og derfor tilstræber man i Sverige ifølge rapporten at "begrænse perioder med gulblink mest muligt".

I Tyskland benytter man sig flere steder af gulblink, men reglerne her kræver, at man også skal kunne "bestille" et grønt lys ved at trykke på en knap. Det gør systemet dyrere at implementere, og staten anbefaler sine byer, at man i stedet har "natprogrammer" med f.eks. længere perioder med grønt for fodgængere.

Holland er med på dén vogn, og byerne skifter her om aftenen og natten gerne til et andet program, så fordelingen af rødt og grønt bliver mere fodgængervenlig.

I byen Eindhoven nåede man ifølge Vejdirektoratets rapport i 1980'erne frem til, at en afskaffelse af brugen af gulblink i de små timer betød 75% færre ulykker i krydsene — og Holland bruger nu ikke længere dén løsning.

Men det er lovligt?

Gulblink har altså vist sig problematisk i flere lande, og Københavns Kommune har derfor ingen planer om at indføre modellen i København.

Dét efterlader dog fortsat de mange fodgængere, der pligtskyldigt står og venter på grønt lys i København — også når den nærmeste bil i bevægelse er adskillige lyskryds væk.

Hvorfor er det sådan her?

Sverige begrænser altså nu deres perioder med gulblink "mest muligt", men hos broderfolket bliver man ikke straffet for at gå over for rødt, og derfor er situationen her anderledes.

På den anden side af Øresund er det formelt også ulovligt at krydse for rødt, men det er altså ikke strafbart. Man vil derfor normalt ikke skulle i lommen efter pengar, hvis man bliver spottet i et lovbrydende overblik.

Noget lignende gælder i f.eks. Storbritannien, hvor man fra London til Edinburgh selv har ansvaret for, om det er sikkert at krydse gaden som fodgænger. Man rådes til at respektere det røde lys, men der vanker ikke bøder, hvis man vælger ikke at gøre det efter at have orienteret sig.

Sådan er det ikke i Danmark, hvor man i de fleste tilfælde vil blive 700 kroner fattigere, hvis man træder ud i et kryds med et rødt lys foran sig — og politiet får øje på ugerningen.

Det er faktisk billigt sluppet i forhold til Spanien, hvor man i samme situation vil blive præsenteret for en regning på 1.500 kroner (2oo€) for den samme forseelse.

I teorien, i hvert fald. For selv om loven i Spanien i princippet er den samme som i Danmark, så håndhæves den stort set aldrig. Kun hvis man som fodgænger forårsager en særligt farlig situation ved at gå over for rødt, kan man risikere, at Policía Local tager bødeblokken frem og skriver en multa.

Det samme gælder i Sverige, hvor det altså ikke er strafbart at gå over for rødt — men man kan godt blive straffet, hvis man ikke orienterer sig, inden man går over for det røde lys.

Forsøg på lovændring

På grund af en berettiget frygt for at modtage en bøde — og måske fordi dansk regelrettethed trumfer den kritiske individualisme, vi ellers gerne giver os selv ære for — er det altså ganske anderledes at være fodgænger i København end i både Rom, Madrid og London.

Og det gælder for så vidt også i Paris, Stockholm og Lissabon. En meget stor del af det europæiske kontinent har en anden reaktion på den lille røde mand, end vi typisk har i Danmark.

Tilbage i 2014 forsøgte Venstre og Liberal Alliance at få ændret lovgivningen, så det blev lovligt at gå over for rødt, men ved dén lejlighed kunne de end ikke samle støtte fra de borgerlige frænder hos Konservative og var derfor ikke i nærheden af et flertal.

Med den nye interesse for emnet hos De Konservatives Morten Melchiors på rådhuset kan det dog være, at der vil blive udvekslet emails mellem de konservative kontorer på rådhuset og på Christiansborg — og at der denne gang vil være mere støtte til en lovændring.

Men indtil dét måske sker en dag, skal man nok ikke forvente ændringer af normal praksis på gaden i Danmarks hovedstad.