271 år gammelt lilleputhus på Store Kongensgade vokser

Dét synes at være kongstanken bag udviklingsplanerne for Store Kongensgade 73, der nu skal have bygget en ekstra etage på.  

Bygningen er i dag tre etager høj — plus tagetage — og er dermed noget lavere end nabobygningerne i gaden, der er mellem fem og seks etager høje inkl. tagetager. Med sin lavstammede karakter kan huset i dag synes lidt klemt, men med en ekstra etage på vil det om ikke andet få lidt mere skalamæssig pondus. 

Selv om bygningen er fra 1752, er den ikke fredet og er blot tilkendt "middel" bevaringsværdi, og dét baner vejen for, at den godt må istandsættes og udvikles. 

Lydeløs tilføjelse  

Men hvordan går man bedst til udviklingen af en bygning, der har mere end 250 år på bagen og ligger med en prominent placering ved Marmorkirken i et af byens udpegede kulturområder? 

Spørger man Over Byen Arkitekter, der har slået stregerne til forslaget for grundejeren Alpha 2 A/S, gælder det om at bygge næsten lydeløst i forlængelse af det eksisterende byggeri. Her skal altså ikke nyfortolkes en hel masse. 

Den eksisterende bygning bliver derfor blot forhøjet med en enkelt etage, hvorpå taget "reetableres" som det eksisterende saddeltag med enkelte tilpasninger.

Der vil således blive etableret fire nye kviste tilpasset ejendommen — og øverst oppe vil der også komme fire nye, mindre tagvinduer. 

Den lille ejendom rummer i dag en butik i stueetagen, kontor på 1. og 3. etage samt en bolig på 2. sal. Med ombygningen ønsker ejeren at føje cirka 95 m² til ejendommen, og tanken er, at der fremover i alt skal være fire lejligheder over stuetagens butik. 

Nye farver på spil 

Hvor arkitekturen bygges videre i forlængelse af det eksisterende, så skrues der lidt mere på farverne.

Den eksisterende, men dog ikke originale, port bevares, istandsættes og males i "engelsk rød" — en karakteristisk varm rødbrun farve. 

Vinduesrammerne bliver malet i den samme "engelske" farve, og selve vinduerne genetableret med en mindre rudeinddeling, der ifølge arkitekterne ligger tættere på den oprindelige udformning. 

Dermed bliver bygningen på samme tid moderniseret og ført længere tilbage mod det originale. 

I kontrast til den røde port og vinduesrammerne, males bygningens facade i farven "koldgrå". Omkring stuetagens butik får malingen en god gang højglans, mens looket vil være mat og pudset på de øvrige etager.

Normalt skal der følge parkeringspladser med, når man udvider byens boligmasse, men da bygningen kun udvides med 95 m² — og tilmed ligger meget tæt på Marmorkirken Metro — lægger grundejer ikke op til at etablere parkeringspladser. Hvilket heller ikke er fysisk muligt på den lille grund.

Til gengæld vil der blive etableret et to etagers cykelstiv i gården med plads til 16 parkerede cykler.   

Ikke første forsøg 

Det er ikke første gang, at ejerne af Store Kongensgade 73 har fremlagt et forslag til at udvikle den lille bygning over for Marmorkirken.

Tilbage i 2012 — tre år efter at ejendomsselskabet købte ejendommen med henblik på at udvikle den — fik politikerne i Teknik- og Miljøudvalget således fremlagt et forslag til en helt ny lokalplan for Store Kongensgade 73.    

Her var der tale om en noget større ombygning, der ville føje 300 m² til den oprindelige bygning. Idéen var her at rive den eksisterende tagetage ned og bygge to nye etager til samt en tagetage.

Selv om bygningens facadeudtryk ville tage "udgangspunkt i husets oprindelige takt, etagehøjde og facadeopdeling", som det hed i lokalplanen, var der tale om en større fortolkning og udvikling af det oprindelige hus.

Dét var en udvikling, der skulle matche korrektionen af Tietgens Ærgrelse — et prisvindende etagebyggeri på hjørnet af Frederiksgade og Store Kongensgade, der kom til i 2010, Det nu 13 år gamle byggeri skulle være den sidste brik i den bebyggelse, som C.F. Tietgen lod opføre omkring Marmorkirken i 1800-tallet.

Ved dén lejlighed lykkedes det nemlig ikke finansmanden helt at få sluttet kransen om Marmorkirken, og derfor fik hjørnet ud mod Store Kongensgade tilnavnet "Tietgens Æergrelse".

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget var dog ikke begejstrede for udviklingsplanerne i 2012, og lokalplanforslaget blev dengang nedstemt med stemmerne otte-tre. 

Nu her godt 10 år senere, forsøger grundejeren sig så igen med en ny og mindre indgribende istandsættelse og ombygning, som de søgte om byggetilladelse til i maj 2022.

Sagen står ikke til at blive behandlet politisk, da den ikke kræver en ny lokalplan.

Men den optræder på en liste over byhuse, som der er søgt om tilladelse til at nedrive eller ombyge — og som de københavnske politikere kan følge med i. 

Som udgangspunkt er ejendommene på listen ikke beskyttet via eksempelvis lokalplaner, og politikerne kan altså kun modsætte sig udviklingsplanerne ved at smide et såkaldt §14-forbud.

Det vil i givet fald betyde, at Københavns Kommune har 12 måneder til at udarbejde — og politisk godkende — en ny lokalplan for stedet. En ny lokalplan kan enten forbyde ændringer på byggeriet eller skabe politisk kontrol med, hvilke ændringer der må laves.     

I dette tilfælde vil det skulle ske senest den 27. februar 2023 — og Indre Bys Lokaludvalg har tidligere luftet tanker om, at man ville bede politikerne om at gøre brug af muligheden for at nedlægge et §14-forbud i Store Kongensgade.

Ifølge Magasinet KBHs oplysninger er dét dog ikke sket, og dermed bør byggetilladelsen til de fremlagte planer snart blive givet — og kranerne kan rulle på plads på Store Kongensgade.