Store forandringer på vej på Vermundsgade

Men man finder også områder som 'Den Grønne Trekant', der på mange måder ligner et boligområde, der kunne ligge et hvilket som helst andet sted i landet.

De 608 almene boliger bag røde mursteen ligger dog her lige midt i et af landets tættest bebyggede områder, som i dag opleves en anelse utrygt og dårligt sammenhængende med resten af byen — på trods af en mangeårig områdefornyelse og et nyt metrostop ved Skjolds Plads kun omkring tre hundrede meter væk.

Men det laves der snart om på.

Grundejeren Bo-Vita har nemlig anmodet Københavns Kommune om at sætte et større forvandlingsprojekt i gang — et projekt som radikalt kan omdanne hele boligområdet.

Hvor tæt skal det blive?

Bo-Vita ønsker at fortætte den eksisterende boligmasse med nybyggerier i fire til seks etagers højde, der skal mindske lidt af den spildplads, der i dag ikke rigtigt bruges til noget. Byggeriet er fra mere modernistiske tider, hvor der blev lavet godt med plads mellem de enkelte byggerierne.  

Faktisk har man to forskellige fortætningsstrategier i ærmet, som politikerne nu kan vælge mellem.

I den første og tættest bebyggede strategi — som Bo-Vita selv foretrækker — er alle hullerne i boligrækken mod Vermundsgade bygget til, så den i dag ret luftige gade bliver lidt mere Nørrebro-og storby-agtig at slentre ned af.

Mod Krakas Plads får en bevaringsværdig kontorejendom — der engang husede General Motors' danske afdeling — to ekstra etager i højden. Præcis hvordan er endnu ikke besluttet, men intentionen er, at den arkitektonisk kommer til at passe ind i det funktionalistiske kontorbyggeri.

Resten af Den Grønne Trekant bygges til med nye infills, der både skal give plads til flere beboere og danne indtryk af et mere kompakt og trygt område med små, intime byrum og gyder — fremfor de spredte græsplæner og parkeringsområder, man finder her i dag, og som ikke var en af modernismens største succeser.

Planen er desuden, at funktioner som en dagligvarebutik og nye serviceerhverv i stueetagen skal skabe mere liv, end hvad ren beboelse kan give til kvarteret. 

Samtidig vil lokalplanen muliggøre, at hele området åbnes bedre op mod den omkringliggende by med nye forbindelser og åbninger.

Syd for området vil den lukkede vej Sigynsgade og en del af Krakas Plads blive omdannet til et nyt grønt byrum og lege- og opholdsgade.

Private rykker ind i alment

Det andet scenarie følger samme fortætnings-princip, men skruer lidt ned for charmen mod Vermundsgade, hvor boligmassen bliver mindre tæt og mere luftig end i det første scenarie.

Ifølge bygherren vil denne løsning dog levne et par overskudsarealer langs gaden, som rent praktisk kan være vanskelige for beboerne at udnytte til egentlig aktivitet eller ophold.

Begge scenarier følger den tidligere, kommunale strategi 'Forandringsplanen', som opridsede løsninger for løft af udsatte boligområder — heriblandt at sikre mere blandede boligforme og skabe nye forbindelser.

Der er i dag altså hele 608 almene boliger i Den Grønne Trekant, og det tal fastholdes i begge fremtidige scenarier. Men i begge scenarier kan nybyggerierne supplere med omkring 180 nye private boliger.

Uanset hvilket scenarie man vælger, må et par af de ældre ejendomme rives ned for at gøre plads til nybyggerierne. Mere præcist skal 15 procent af det eksisterende byggeri nedrives i første scenarie mod blot fire procent i det andet, der også bevarer det fritliggende beboerhus mod Vermundsgade.

I begge scenarier må en almen ejendom fra 1997 dog lade livet — hvilket er en usædvanlig ung alder for et københavnsk byggeri at blive revet ned i.

De københavnske politikere skal nu i første omgang vælge hvilken løsning, der skal arbejdes videre med. Derefter vil forvaltningen gå i gang med at lave den egentlige lokalplan, som ventes klar i begyndelsen af 2025.

Endelig vedtagelse er berammet til sommeren '25. 

Store forandringer på vej

Haraldsgadekvarteret har ede oplevet en del ændringer de senere år. For nylig så vi for eksempel, at den gamle Electrolux-fabrik på Hermodsgade blev lavet til ungdomsboliger.

Det er dog småting i forhold til, hvad der måske snart kommer.

Fortsætter vi ned ad Vermundsgade ankommer vi nemlig til det gamle DSB-område Vingelodden, hvor man tidligere fandt et af landets største corona-test-centre og som siden er blevet hjemsted for midlertidige ungdomsboliger.

Den senere tid har planen lydt, at her skal opføres et helt nyt kvarter — og måske også en ny gang- og cykelbro tværs over S-togsskinnerne til Lersø Parken.

Bliver det til noget, vil det radikalt ændre kvarteret og ikke mindst Vermundsgade, der har mulighed for at blive del af en central forbindelse mellem Østerbro, Nørrebro og Nordvest — samt ikke mindst mellem Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.