pixel

Analyse af bilfrie boulevarder er i gang — igen

H.C. Andersens Boulevard og Åboulevard under jorden — og fritlagt å og blød trafik ovenpå? En flerårig drøm hos mange er ikke død. Ny analyse er sat i gang.

H.C. Andersens Boulevard

I 2020 blev forligspartierne bag 'Budget 2021' på Københavns Rådhus enige om at bruge 4,5 mio. skattekroner på en såkaldt "foranalyse" af at grave H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden ned under jorden.

Siden skete der ikke så meget, og i oktober kunne vi berette, at analysen endnu ikke var gået i gang, men at det ifølge kommunen ville ske inden årets udgang.

For nylig spurgte 'Den Grønne Boulevard' dog Magasinet KBH, om dét rent faktisk var sket, for man havde ikke hørt mere om sagen i 2022. Den Grønne Boulevard er en organisation, der arbejder for netop en nedgravning af de to veje og en omdannelse af vejarealet til en fredeligere boulevard med plads til ophold, træer og mere blød trafik.

Københavns Kommune oplyser, at man er gået i gang med analysen. Opgaven har været i udbud, og det store ingeniørfirma COWI er blevet valgt til at gennemføre analysen.

Projektet omfatter tekniske og trafikale analyser med beregninger og simuleringer, der skal undersøge, hvilke muligheder der er for at realisere en tunnelløsning på strækningen fra starten af Bispeengbuen til Langebro.

Tunnellen vil skabe mulighed for en overflade med dramatisk reduceret biltrafik — og ny plads til cykler, gående og en fritlæggelse af Ladegårds Å, der i dag er gravet ned under jorden. 

I den indledende del vil man særligt se på, hvad der rent teknisk kan lade sig gøre:

Hvordan kunne man anlægge en tunnel? Hvor stor vil den skulle være? Hvor vil der skulle være opkørsler og nedkørsler? Hvilken trafik vil kunne blive på overfladen? Og er der udfordringer i forhold til metro eller skybrudstunneler? Metroens cityring krydser f.eks. både H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden under jorden.

Først screening

Der er mange ting, der rent teknisk skal på plads, før Københavns Kommune overhovedet kan begynde at overveje, hvordan man skal finde de mange milliarder, det vil koste at virkeliggøre tankerne.

COWI vil holde de mulige løsninger op imod, hvor meget areal der kan blive frigivet på overfladen til etablering af andre byrumsfunktioner — med et særligt fokus på nye, grønne byrum, da forligspartiernes ultimative ønske netop er at skabe en grøn kile på strækningen, præcis som Den Grønne Boulevard har foreslået. 

Embedsmændende i Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at de — på baggrund af denne indledende screening — kan lægge en sag op til politisk beslutning i løbet af nogle måneder, og i hvert fald inden udgangen af året. 

Her skal der så træffes en politisk beslutning om et eller flere hovedscenarier, der skal indgå i næste skridt af analysen. Den indledende screenings opgave er at føre til en reduktion i antallet af mulige scenarier, som man herefter kan analyseres mere i bund. 

Til sidst skal arbejdet lede frem til, at der i 2023 kan træffes en beslutning om at igangsætte en proces med borgerinddragelse. Her skal byens beboere deltage i arbejdet med at udforme skitser til de mange nye byrum, som en tunnelløsning for strækningen vil gøre mulige.

Endnu en undersøgelse

Inden man smider en flaske chablis i cykelkurven og cykler mod den nye 'Åboulevardpark' og en Tinder-date ved Ladegårdåens bred, er det dog muligvis værd at forberede sig på fremtidige skuffelser med et kig på drømmenes historik.  

Det er nemlig ikke mange år siden, at selvsamme COWI lavede en meget lignende foranalyse af at fritlægge Ladegårds Å. Dén undersøgelse var også bestilt af politikerne på Københavns Rådhus og omfattede også en tunnelløsning — dog i dette tilfælde "kun" fra Bispeengbuen til Nørre Farimaggade ved hjørnet af Ørstedparken, og altså ikke med H.C. Andersens Boulevard inkluderet.

Ved dén lejlighed lød overslaget på regningen på 10 milliarder kroner, og den politiske konklusion var ganske kort, at "det desværre er helt urealistisk dyrt."

Mindre end seks år senere er man altså nu alligevel i gang med at undersøge igen — og nu en endnu mere omfattende løsning.

Nogen vil måske spekulere i, om visse kommunale foranalyser mest har en symbolsk karakter, der skal demonstrere politisk velvilje, mens man på rådhuset ikke kan se en realistisk finansiering af herlighederne for sig.

Der vil nok gå i hvert fald to år, før vi får svar på, om velviljen i denne omgang kan komme til at udløse nye, grønnere tider for alle de godt 5 kilometer fra Bispeengbuen hele vejen til Langebro.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling