Forfaldent monstrum er blevet til strømlinet Bauhaus

For blot halvandet år siden stod her en stor, forladt lagerbygning som var et passende akkompagnement til sin nabo: En skurvogn hvor biludlejningsfirmaet 'Lej et Lig' holder til.

Et lig var også den nu renoverede bygning, hvor nok kun de mest forhærdede slumromantikere kunne finde formildende omstændigheder. Nedslidte bølgeplader dækkede store dele af, hvad der ellers var en graffiti-bemalet, beskidt murstenbygning.

Men Lej et Ligs nabo er nu både kommet tilbage fra de døde og er for første gang i årevis blevet udlejet.  

Ind er flyttet firmaet Veo Technologies, der producerer særlige kameraer og software til at optage, streame og analysere holdsportskampe.     

Og både ude og inde har de danske iværksættere fået en forvandlet bygning at kigge på og leve i — mens byen som helhed har fået et tiltrængt løft af en de sørgeliste bygninger i hovedstaden.

Bauhaus, ikke Biedermeyer

Lagerbygningens betonskelet fra 1963 har fået lov at stå, men ellers er det svært at genkende virkeligheden i dette stykke af København. Væk er mursten, graffiti og bølgestål — og i stedet står nu en kridhvid, moderne kontorbygning med enorme vinduespartier der gavmildt lukker selv fesent, dansk efterårslys ind i lokalerne med meget højt til loftet.

Med den hvide facade er bygningens udtryk mod byen blevet let, lyst og optimitisk — ikke mindst set i forhold til de mange "tunge", rødbrune facader der rejser sig overalt i byen i disse år.

Den gamle betonkonstruktion kan man tydeligt se på facaderne, hvor den vertikale del af skelettet fremstår som 'pilastre' — søjlelignende elementer der bryder facaden op i mindre dele, og som her løber akkurat mellem vinduerne.

På de fleste danske arkitektskoler vil man i dag blive sendt op til rektor, hvis man foreslår nybyggeri med pilastre. Den slags pynt og ornamentering har rationelle kræfter kun fnys til overs for. Men fordi det er den originale konstruktion, der her er anvendt til at skabe de vertikale brud i facaden, slipper arkitekterne hos Mangor & Nagel formentlig afsted med det uden faglige eftersidninger.

Man skal da også være ualmindeligt stram i betrækket for at beskylde den nye Rovsingsgade 68 for at svælge i blødsøden ornamentering.

Den pudsede, nøgterne facade brydes primært af de store vinduespartier der med sine sorte rammer og små, sorte sprosser ikke bliver meget mere industrielle. Det er Bauhaus, og ikke Biedermeyer, der er genopstået på Rovsingsgade.

Råt og hjemligt

Også indendørs er udtrykket industrielt. Betonskelettet er det gennemgående element, som udover at holde loftet over de tre etager oppe, tjener som ruminddeler og dekorativt element overalt i bygningen.

Det er form follows function med det i dag så populære mix af det rå og det hjemlige: Ventillationen er ikke gemt væk for at gøre det hele hyggeligt, men er ført i aluminiumsrør under loftet. Grønne planter og farverige sofaer er spredt blandt utallige, kompromisløse betonsøjler.     

Et atrium med et markant trappeparti er der også blevet plads til — og selvfølgelig en indendørs sportsbane hvor Veo kan teste deres udstyr. I alt har firmaet fået mere end 7.000 m² at udvikle sin nye teknologi på. 

Veo Technologies blev stiftet i 2015 og har i alt rejst næsten en milliard kroner i investering til at opbygge og ekspandere virksomheden, som tabte næsten 100 mio. kroner i 2021.

Start på nyt kvarter

Rovsingsgade er måske ikke et område, som mange københavnere har et nært forhold til — ud over at man måske har stået i kø for at få sin corona-test her. Nørrebro Testcenter lå nemlig midlertidigt lige ved siden af den nu renoverede lagerbygning.

Forholdet kan dog blive tættere i fremtiden, da Veos transformerede kontorbygning ikke er det eneste nye i området.

I september købte ejendomsudvikleren Alfa Development flere grunde langs gadens ende mod Tagensvej, og her har man fremskredne planer om at indrette et helt nyt bykvarter med boliger og 'let erhverv'.    

I Østerbro-enden af den 1,3 km lange gade er der skudt nyt boligbyggeri op på den såkaldte Beauvais-grund, og her vil der senere også blive bygget en ny svømmehal til området. 

Og så er hele det gamle industriareal i trekanten mellem Tagensvej, Rovsingsgade og togskinnerne mod Bispebjerg politisk blevet udpeget som et område med udviklingspotentiale, når København fortsætter sin evige march mod ekspansion.    

Man kan forestille sig, at mange af de lidt tarvelige bygninger til småindustri vil blive revet ned i processen. Men der findes også eksempler på mere interessant byggeri, som — i stil med Veos nye hovedkvarter — kan delvist bevares og ombygges til bygninger der vil bringe lidt historisk sjæl til det spirende kvarter.   

Rovsingsgade 68 er købt, ejet og ombygget af 'Sextus Next', der har medejer af Samsøe & Samsøe Frederik Sextus Rasmussen som bagmand.