Restaurering af National­banken koster nu det samme som 22 x Lille Langebro

Siden Nationalbanken blev indviet i 1978 — som Arne Jacobsens sidste bidrag til det arkitektoniske Danmarks-kort — har den store marmor- og glasbygning ved vandet delt vandene som få.

Allerede fra begyndelsen fik banken høvl. Opførelsen tog hele 13 år og krævede, at både den eksisterende nationalbank fra 1870 og den tilhørende karré måtte lade livet for at give plads til fremskridtet.

Ovenikøbet på en så prominent placering midt mellem Børsen og Holmens Kirke.

Tiderne har vendt, og banken regnes af mange i dag for et af Arne Jacobsens absolutte hovedværker sammen med Bellevue, Aarhus Rådhus og SAS Hotellet. 

To milliarder kroners dyr renovering

Huset er dog godt slidt allerede her 42 år efter indvielsen, og en gennemgribende renovering har længe været på tale, hvilket vi senest skrev om for to år siden.

Det skal helst ske snart, for en renovering er bydende nødvendig for at forlænge bygningens levetid.

Både materialer — heriblandt marmor- og glasfacaderne — og installationer trænger til udskiftning, og så skal brandsikkerheden, indeklimaet og energiforbruget forbedres.

Endelig skal bygningen sikres mod fremtidige havstigninger og skybrud. Bygningens placering lige ved vandet taget i betragtning, er dét nok ikke er helt dumt.

Prisen? For to år siden kunne vi fortælle, at de allerførste overslag lød på omkring 500. mio. kroner for hele arbejdet. Ikke noget lille beløb, men Nationalbanken er selvfølgelig en stor bygning.

Allerede sidst i 2020 meldte Nationalbanken dog mere officielt ud, at man regnede med i omegnen af 1,5 milliarder kroner. Og nu oplyser Nationalbanken, at prisen i stedet lander på 1,9 milliarder kroner.

Kan blive dyrere endnu

Stigningen skyldes ikke overraskende højere priser på materialer og energi — foruden en ny risikoprofil og mere ambitiøs miljøsanering grundet ny lovgivning, oplyser Nationalbanken. 

Og det kan sagtens blive endnu dyrere end de knap to milliarder kroner, estimatet p.t. er landet på. Først næste år er det nemlig ifølge Nationalbanken muligt at lave et egentligt budget for hele projektet.

Her kunne man oplagt skyde en kvik bemærkning ind om, at de jo bare kan trykke nogle flere pengesedler. Men Nationalbankens budget er som bekendt vores allesammens budget, og to milliarder ekstra i omløb er ikke noget der ville gavne den omsiggribende inflation.

For to milliarder kroners sparepenge som projektet — indtil videre — skønnes at koste, kunne man også få rigtig meget byudvikling.

Beløbet ville dække opførelsen af tre gange byens mest avancerede og dyreste folkeskole — eller 22 nye cykelbroer i stil med Lille Langebro. Man kunne også nøjes med at opføre Royal Arena og totalenovere Hovedbanegården — og stadig have godt 400 millioner kroner tilbage at snolde for. 

Fredning forhindrer nedrivning

Så hvorfor ikke bare rive hele ståhejet ned, bygge en billigere bank og bruge pengene bedre end på at bevare en stor, dyr kasse, som mange alligevel har det meget svært med?

Svaret er, blandt andet, at Arne Jacobsens nu ikoniske bank er fredet — og fredede huse river man ikke bare ned.

I 2009 blev Nationalbanken nemlig som landets dengang yngste bygning fredet af Slots- og Kulturstyrelsen efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn.

Til grund for fredningen lå blandt andet den unikke arkitektur, materialevalget, bankens — i arkitekturkredse — berømte, indre haveanlæg samt de gennemarbejdede og alligevel diskrete detaljer, Arne Jacobsen var kendt for.

I skrivende stund oplyser Nationalbanken, at renoveringen kan strække sig helt til 2028, altså til 50 år efter byggeriets indvielse. En endelig tidsplan er dog først klar, når en totalrådgiver har kigget projektet efter i sømmene.

Staten betaler indirekte

Arbejdet betales af Nationalbanken selv, der er en selvejende institution, men der er lidt mere i dén historie.

Når Nationalbanken har overskud, overføres beløbet nemlig normalt til staten. Men hvis banken skal bekoste arbejder som dette, så vil det naturligvis betyde, at det anvendte beløb ikke kan indgå i et overskud — og dermed ikke blive overført til staten.

Hele restaureringen af det fredede byggeri vil ske i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og Center for Kulturarv.

Mens det store arbejde forventes at stå på de næste mange år, flytter de ansatte til Langelinie Allé, hvor en bygning lejet af ATP Ejendomme vil gøre det ud for Nationalbanken.