Nu slår renoveret Arne Jacobsen-fabrik dørene op

I takt med at de store industrivirksomheder har forladt byen gennem de seneste årtier, er fabriksbygninger og lagerhaller støt og roligt blevet skiftet ud med nye boligkarréer og kontortårne.

Især i de seneste år er der dog kommet større bevidsthed om, at industrihistorien faktisk også er værd at bevare.

Det gælder ikke mindst i Carlsbergbyen, hvor man har gjort en dyd ud af at bevare og transformere en stribe af de mere markante bygninger fra områdets industrielle fortid — herunder Mineralvandsfabrikken, Dansehallerne og Hotel Ottilia.

Og nu er arnestedet for et andet københavnsk industrieventyr blevet sikret for eftertiden.

Efter flere års arbejde har udvikleren Mogens de Linde nemlig netop færdiggjort sin omfattende renovering af Novo Nordisks tidligere hovedkontor på hjørnet af Nordre Fasanvej og Hillerødgade i den nordlige spids af Frederiksberg Kommune.

Novo og Arne

Renoveringen, som vi først gang skrev om i 2020, er ifølge byggeselskabet blevet udført med stor nænsomhed for netop at sikre, at de arkitektoniske og industrihistoriske værdier kan leve videre.

Den nænsomme behandling skyldes ikke kun, at landets i dag mest værdifulde børsnoterede selskab havde adresse her i omkring 80 år. Den skyldes også, at flere af kompleksets bygninger er tegnet af Novos daværende husarkitekt, den siden så indflydelsesrige Arne Jacobsen.

Den ældste del af det tidligere industrikompleks er ‘Mejeriet, der er opført i 1913 og — som navnet mere end antyder — fungerede som mejeribygning, indtil Novo rykkede ind på adressen i starten af 1930’erne.

Mejeriet har gennemgået den mest omfattende forandring i forbindelse med renoveringen og har blandt fået tilføjet en ny midterdel med en ekstra etage.

Sporvognen og Laboratoriet

Arne Jacobsens første bidrag til komplekset var den karakteristiske fabriksbygning ud mod Nordre Fasanvej, der på grund af sit flade tag, fremskudte vinduesparti og afrundede hjørne blev kendt som ‘Sporvognen’ i folkemunde. Den blev opført i 1934.

I 1952 kom bygningen ‘Laboratoriet’, som kan kendes på det glasklædte trappetårn, til, og Jacobsen slog ligeledes stregerne til den seks etager høje kontorejendom ‘Tårnet’ med det kobberbeklædte tag.

For de tre Jacobsen-tegnede bygninger i området gælder det, at man så vidt muligt har forsøgt at bevare deres oprindelige udtryk i forbindelse med renoveringen.

Den mest synlige ændring er nok, at ‘Laboratoriet’, der ligger ud til hjørnet af Nordre Fasanvej og Hillerødgade, er blevet forsynet med større vinduespartier, der får bygningen til at fremstå mere åben og imødekommende.

Atrium binder sammen

Derudover har den i forvejen høje kontorbygning ‘Tårnet’ fået ekstra højde på sin kobberkrone, der nu rummer en hel ekstra etage med panoramavinduer hele vejen rundt.

Og inde i midten af komplekset — i det, der tidligere var en indre gård — fungerer et nybygget atrium som et bindeled mellem de fire bygninger.

Det er Gjøde og Partnere Arkitekter, som har slået stregerne til projektets nybyggeri, mens Elgaard Architecture har stået bag bevaringsplanen.

Biotekarven lever videre

Det var oprindelig Mogens de Lindes idé, at det tidligere Novo Nordisk-hovedsæde skulle omdannes til et innovationscenter for biotekvirksomheder under navnet Bio Innovation Institute. 

Siden ændrede projektet navn til det mere mundrette Jacobsens Hvide Fabrik. Men helt i tråd med den originale idé vil det færdigrenoverede bygningskompleks fremover lægge hus til et vækstcenter for biotek, life science og bæredygtighed — drevet af iværksættermiljøet Symbion.

Symbion er gennem det seneste år løbende flyttet ind i dele af komplekset, efterhånden som renoveringsarbejdet er blevet afsluttet.

Samarbejdet mellem Novo Nordisk og Arne Jacobsen stod i øvrigt på gennem fire årtier. Udover selve byggerierne førte det også til udformningen af et af Jacobsens mest velkendte møbler, nemlig stolen Myren, som han tegnede til Novo Nordisks kantine i 1952.