Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar
Omfattende plan for helt ny fremtid for byens hjerte er lagt på bordet. Projekt kan starte op allerede til næste år.
Der har været talt om det i tæt på et par årtier, uden at der er sket noget.
Men nu har hovedstaden taget et afgørende skridt frem mod en ny fremtid, hvor den historiske kerne bliver næsten bilfri — og hvor man i meget højere grad end i dag vil fokusere på at skabe leverum på pladsen mellem husene.
Københavns Kommune er blevet færdig med sit oplæg til en 'Byrum- og Trafikplan for Middelalderbyen', som byens politikere første gang skal kigge nærmere på mandag.
I planen indgår konkrete fokuspunkter for, hvordan man kan omdanne de mange gader, der i dag bruges til biltrafik og til Middelalderbyens knap 1.100 P-pladser på gadeplan.
Blandt punkterne er nye gågader, cykelgader, bredere fortove og mere grønt. Mange steder vil kommunen blotlægge og genbruge eksisterende brosten gemt under asfalten i årtier — men supplere dem med jævne brosten af hensyn til ikke mindst cykeltrafikken. Og så skal der anlægges nye pladser med fokus på æstetikken og detaljer i belægningen.
Middelalderbyen skal, med ét ord, forvandles.
Træk ned til vandet
Præcis hvor der skal ske hvad er udlagt i det omfattende oplæg, der breder sig ud over 92 sider, og som nu skal igennem den politiske proces, som også inkluderer en fase, hvor offentligheden får mulighed for at dele sin mening om planen.
Og der er nok at tage fat på, hvis man som københavner vil forstå, hvad der skal ske — og engagere sig i det.
Kanalen omkring Slotsholmen er central for de nye planer og vil fremover skulle spille en mere central rolle i det inderste af byen.
Både Gammel Strand og Nybrogade er blevet renoveret inden for de seneste år og er blevet til rolige strøg langs vandet. Men adgangsvejene til dem er i dag ikke helt naturlige, da alle gaderne mellem Strøget og kanalen bruges af biler til både kørsel og P-pladser. Man 'inviteres' så at sige ikke ned ad sidegaderne i dag.
Dét skal der laves om på ved at skabe bedre fodgængerforløb på gader som Rådhusstræde og Knabrostræde, der i en fremtid næsten fri for P-pladser vil være mere nærliggende at slendre ned ad.
Parallelgaden til Strøget — Strædet, der løber tæt ved kanalens vand — vil blive forlænget med ny belægning hele vejen ned til Kongens Nytorv, så der opstår en parallel slendregade i hele Strøgets længde. Det betyder, at blandt andet Lille Kongensgade fremover bliver til en gågade.
Mere grønt
Fremtiden for Middelalderbyen ser ikke blot blå ud — men også grøn.
Som en del af planen skal udvalgte steder laves til helt nye 'grønne haver, pladser og promenader' — og der skal skabes 'grønne forbindelser' på udvalgte gader, f.eks. Løngangstræde mellem Vester Voldgade og den lille plads Vandkunsten — og ved Landemærket der løber forbi Rundetårn.
Vandkunsten laves samtidig til en samlet plads — modsat i dag hvor en stor del af arealet bruges til asfalteret bilvej.
Hvor der i forvejen er grønt i Middelalderbyen vil eksisterende træer mange steder blive suppleret af nye. Og det er også en del af planen, at der skal gives bedre mulighed for facadebeplantning og andet grønt mod gaden langs husene.
Gå- og cykelgade
Fodgængerne skal næsten selvsagt have bedre forhold i Middelalderbyen fremover.
Adgang med bil fjernes ikke helt fra Middelalderbyen, da blandt andre beboere, varekørsel og erhvervsrelateret trafik fortsat skal have adgang med fire hjul og mulighed for parkere i kortere eller længere tid.
Mange gader vil derfor fortsat have asfalterede bilstrækninger, men de vil fremover være flankeret af bredere fortove og mere af asfalten vil være forbeholdt cyklerne. De bredere fortove vil dukke op mange steder i byen — f.eks. på Larsbjørnstræde, Pilestræde og Vestergade.
Med en 60-70% reduktion i antallet af P-pladser forventer man, at meget af biltrafikken af sig selv vil klinge af i Middelalderbyen. Kan man alligevel ikke finde en P-plads, er der ikke så meget grund til at køre derind med det mål at parkere sin bil for at gå en tur på Strøget eller spise smørrebrød På Gråbrødre Torv.
Embedsmændene forventer, at den nuværende biltrafik på cirka 15.000 biler i døgnet vil falde med 45-60%, hvis man begrænser parkeringen, som det er planlagt.
Med den frigivne plads vil også cyklerne i Middelalderbyen gå mere rummelige tider i møde.
Nørregade fra Nørreport til Gammeltorv får f.eks. både bredere fortove og bliver til en cykelgade. Det vil sige, at biler fortsat har adgang, men det bliver på cyklernes præmisser. Fanges man i sin Toyota bag to cyklende venner der sludrende kører side om side ned af Nørregade med 12 km/t, ja så må man pænt justere sin egen speederfod til at matche farten. På en cykelgade skal cyklerne ikke trække til siden for at give plads.
Hvor populære cykler end er i København, kan de dog også komme til at fylde godt i gadebilledet, når de står parkeret — og ikke altid på den skønneste måde.
Det vil man komme til livs i Middelalderbyen ved at flytte cykelparkeringen på pladserne ud til facaden eller ned i de tilstødende sidegader, så selve pladsen gøres fri til ophold.
I stedet for de meget store cykelstativer vil man også sprede dem ud i mindre enheder, så man undgår de barrierer og store "klumper" af cykler, som man i dag nemt kan støde ind i.
Års transformation
Mandag den 20. juni skal politikerne i Københavns Kommune Teknik- og Miljøudvalg sige god for, at planen nu sendes ud i offentlig høring fra den 28. juni til 26. september. Det er her, at man selv kan give sit besyv med.
Hvis planen herefter bliver godkendt politisk resterer kun én, men vigtig, detalje: Penge.
Der er endnu ikke afsat nogen midler til at gennemføre de mange tiltag. De vil skulle afsættes, når politikerne lægger budget, hvilket sker én gang om året — omkring 1. september. Desuden kan der blive afsat midler i det såkaldte 'lille budget' hvert forår, hvor man fordeler overskydende midler til projekter, der mangler.
Der er allerede bestilt et såkaldt 'budgetnotat' til finansiering af de første skridt af planens 'flagskibsprojekter'. Dét vil sige, at sagen formentlig allerede vil komme op politisk til de kommende budgetforhandlinger sidst på sommeren, og at der kan blive afsat midler til at starte projektet op i 2023.
'Flagskibsprojekterne' er de store, omfattende forandringer i Middelalderbyen — blandt andet i de nævnte områder ved Nørregade/Vor Frue Kirke, forlængelsen af 'Strædet' og ved Løngangstræde/Vandkunsten.
Og der vil skulle noget til rent økonomisk, hvis man skal ændre hele Middelalderbyen. Alene et projekt som ændringen af Nørregade — og en bedre pladsdannelse omkring Vor Frue Kirke — anlås at ville koste op mod små 70 mio. kr.
Vi kigger nærmere på de enkelte projekter i de kommende dage, men man skal regne i år for at nå frem til slutdatoen for hele forvandlingen af Middelalderbyen. Hvert flagskibsprojekt ventes af kommunen at tage ikke mindre end 3-8 år at realisere — og det er langt fra sikkert, at de alle kan igangsættes samtidigt.
Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:
C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade
D: 'Stræderne'
E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde
G: Pilestræde
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer