»Luk Nørrebrogade helt af for biler«

I hvert fald blev den østlige del af brokvarterets hovedgade lukket for gennemkørende trafik for at gøre fortove og cykelstier bredere og skabe flere opholdszoner. Alt sammen gav det strækningen fra Runddelen til Søerne mindre støj og trængsel.

Gaden ligner dog stadig en gade indrettet på bilens præmisser med rigelig mængder asfalt og ikke ret meget plads til ophold og det grønne. Bortset fra inde på Assistens Kirkegård er der stort set intet grønt på hele strækningen.

Sådan behøver det dog ikke blive ved med at være, hvis man spørger socialdemokraten Marcus Vestager, der sidder i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg.

Vestager: Ny Nørrebrogade, tak

I foråret bad han derfor embedsfolket om at regne på de trafikale konsekvenser ved at lukke gadestykket helt af for bilerne — heriblandt undersøge hvor bilisterne i så fald ville køre hen i stedet.

Dén beregning er nu klar, og resultatet ser optimistisk ud, dog med visse mangler — både hvis man spørger Vestager og ifølge forvaltningen selv.

I scenariet som forvaltningen har undersøgt er strækningen fra Jagtvej til Dronning Louises Bro afspærret for alle motorkøretøjer med undtagelse af busser.

Her tyder det på, at en stor del af biltrafikken i stedet vil finde vej til de to, større regionale veje Åboulevard og Tagensvej, der indkredser Nørrebro — samt Øster Søgade og Øster Farimagsgade på den modsatte side af Søerne.

Det er en stigning, der vil kunne mærkes her, men som også generelt vil holde sig på et acceptabelt niveau, bemærker forvaltningen. Dog med undtagelse af i myldretiden, hvor der stedvist kan opstå øget trængsel og kø ved enkelte kryds.

Forvaltningen skriver desuden, at modellen ikke tager højde for frafald af bilture — på trafik-fagsprog kaldet "fordampningseffekten" — som givetvis vil opstå, hvis man lukkede Nørrebrogade helt for biler. Når biltrafik "fordamper", så sker det, fordi forholdene for bilisterne relativt set bliver mindre attraktive, og de derfor skifter til f.eks. cykel eller offentligt transport i stedet.

I de nuværende beregninger er det særligt Griffenfeldsgade, Sankt Hans Gade, Sjællandsgade og Ravnsborggade, der kan se frem til forøgelse af bilturene, hvis man lukkede Nørrebrogade.

Omvendt vil trafikken blive væsentlig lavere end i dag på andre strækninger. Mest markant vil sidegaderne ud mod Nørrebrogade opleve fald i biltrafikken på op til 100% — og også Dronning Louises Bro og Frederiksborggade på den anden side af Søerne vil se markante fald. 

Dermed vil områderne blive roligere og i højere grad kunne anvendes til blød trafik og ophold.

Bedre analyse efterlyses 

Det hele skal dog tages med et gran vejsalt, for forvaltningen anbefaler i samme forbindelse, at en mere uddybende foranalyse bliver bestilt til de kommende budgetforhandlinger i denne måned, hvis poltikerne ønsker at arbejde videre med projektet. 

En sådan foranalyse vil kunne indeholde mere omfattende beregninger som f.eks. fordampningen af bilture, overflytning til andre transportmidler — og hvad der ellers skal til for at kunne konkludere på bedste vis.

I den kommende analyse anbefaler forvaltningen derudover, at behovet for "yderligere trafiksanering og regulering i lokalgaderne" samt behovet for nye vendepladser i tilstødende tværgader og nedlægning af parkeringspladser også bliver medtaget.

På sin Facebook-profil bemærker Marcus Vestager da efterfølgende også, at den foreløbige analyse rummer fejl og mangler, men ellers er "nogenlunde som ventet".

Foruden den manglende "fordampningseffekt" påpeger han, at kommunens eksisterende trafikplan for Indre Nørrebro også mangler at blive medregnet i analysen.

Her skulle den gennemkørende trafik i kvarteret omkring  Blågårdsgade ligeledes begrænses, hvilket altså ikke har fundet vej til analysen.

Kan vedtages næste år

Historisk set har omlægning af veje fra bil- til fodgænger-formål vist sig at være et politisk sprængfarligt emne. Det så man både i 2009 i forbindelse med den første Nørrebrogade-plan — og helt tilbage i 1962, da den tidligere bilgade Strøget genåbnede som verdens længste gågade.

"Du er en modig mand Marcus. At lægge sig ud med billister i dag er ikke uden omkostninger", lyder det da også i en kommentar til Vestagers Facebook-opslag.

Erfaringerne fra både København og udland viser dog, at det sjældent går så galt, som kritikerne frygter når det kommer til butiksdød.

Tværtimod kommer der flere — og ikke færre — besøgende i butikker og restauranter, når der er bedre plads til gå- og cykelture i byrummene.

I første omgang må vi vente budgetforhandlingerne, før vi eventuelt bliver klogere på Nørrebrogades fremtid.

Er der til den tid politisk opbakning, kan der laves et budgetnotat og en bearbejdet foranalyse, som kan blive til et egentlig projekt — formentlig i samarbejde med Nørrebrogades lokale beboere og handelsdrivende.

Borgerrepræsentationens største parti, Enhedslisten, har længe talt for en reduktion af bilismen i byen, og op til novembers kommunalvalg sprang Marcus Vesteragers eget Socialdemokratiet også med på vognen med en eksplicit politik om færre biler.

Så umiddelbart kunne det se ud som om, der kan samles politisk flertal til forslaget.