Sådan kan Nørrebros brobuer komme til at se ud

Men faktisk var buerne — indtil de blev spærret af i forbindelse med metrobyggeriet i 2014 — befolket af forretninger helt fra åbningen af den nuværende station tilbage i 1930. Altså i mere end 80 år.

Derfor er det mest af alt en tilbagevenden til normale forhold, når der i en nær fremtid vil blive indrettet nye butikslokaler under højbanen.

Som tidligere beskrevet arbejder Banedanmark, der ejer området under brobuerne, på at finde et udviklingsselskab, der kan stå for at opføre og drive de kommende butikker.

Og nu er den statslige jernbaneforvalter så klar med et prospekt, der både afslører konkrete detaljer om kravene til forretningslokalernes indretning og giver et bud på, hvordan de kan komme til at se ud.

To ikke-kommercielle buer

I alt er der 11 brobuer under højbanen mellem Nørrebro Station og Ørnevej, som tidligere har været brugt til butikslokaler. 

I forbindelse med åbningen af metrostationen er to af brobuerne dog blevet inddraget til gennemgang. Og derfor er “kun” ni brobuer en del af det kommende butiksprojekt.

Af de ni buer er det et krav, at de to skal indrettes til ikke-kommercielle aktiviteter — for eksempel foreningslokaler. Det skal medvirke til at få flere lokale til at bruge området en større del af døgnet og dermed skabe mere liv og tryghed.

Netop tryghed er også et af nøgleordene i forhold til, hvordan man regner med, at de kommende forretningslokaler skal indrettes.

Her lægges der op til, at facaderne til begge sider skal være transparente, så forbipasserende kan kigge ind — og kunder og brugere af lokalerne kan kigge ud.

Inspiration fra stationen

Tegnestuen Arcgency har udarbejdet en stribe visualiseringer af, hvordan højbanebuerne kan komme til at se ud, når forretninger en dag rykker ind. Arcgency har hentet tydelige inspiration fra selve stationsbygningen med grøn bemaling, storsprossede vinduespartier og rette linjer.

Inde under buerne lægger Arcgency op til, at de eksisterende, rå betonvægge og -buer bliver en integreret del af interiøret.

Til gengæld har tegnestuen valgt at “gemme” buerne væk bag glasfacaderne, så konturerne blot kan anes udefra.

Herved adskiller Argencys visualiseringer sig markant fra det bud på udformningen af butikkerne, som tegnestuen Cobe kom med tilbage i 2015. Her var brobuerne i stedet blevet “trukket frem”, så de blev en del af facadeudtrykket langs højbanen.

Synlige buer savnes

Netop manglen på synlige buer blev da også påpeget af flere borgere, da Nørrebro Lokaludvalg forleden præsenterede de visualiseringer på sin Facebook-side.

“Det er lidt synd, at buerne er helt skjult/pakket ind i projektet,” skrev én bruger for eksempel: 

“Det er altid flot, når man kan se og fornemme selve konstruktionen og hermed de enkelte ‘bue-rum’.”

Det skal understreges, at højbanen oprindeligt er bygget sådan, at buerne først åbenbarer sig, når man kommer ind under selve konstruktionen, mens “facaden” udadtil fremstår mere kantet og vinkelret.

Af samme grund var buerne også gemt væk af den stribe butikker, som lå på stedet, indtil metrobyggeriet gik i gang.

Større indsats på trapperne

Butiks- og foreningslokalerne under højbanen er en del af en større indsats for at gøre området omkring Nørrebro Station mere attraktivt og trygt. Også DSB og Københavns Kommune er en del af fornyelsesprojektet, der som tidligere omtalt bliver skudt i gang til næste år.

Udover butikker under brobuerne omfatter fornyelsesplanerne blandt andet bedre adgangsforhold til stationen, mere begrønning og bedre håndtering af cykelparkering.

Allerede store foranderinger

Hvis man graver i hukommelsen — eller ser på ældre billeder fra stationsområdet — vil man dog indse, at der allerede er sket en del forbedringer fra før metrobyggeriet.

Ganske viste er der i dag ingen butikker under brobuerne, hvilket har medvirket til utryghed og sågar problemer med rotter. Til gengæld er Folmer Bendtsens Plads i dag ikke bare en vejstrækning, men en reel plads med træer og siddemøbler.

Nu kommer så næste skridt. Og uanset om de kommende butikker får synlige buer eller ej, vil de færreste nok se det som andet end en forbedring af et tidligere forsømt område.