Fornyelse af Nordens Plads kan begynde allerede næste år

Nordens Plads ved Danmarks engang højeste beboelsesejendom, Domus Vista, er vel nærmest prototypen på alt dét, de nærliggende parker Søndermarken og Frederiksberg Have ikke er: Livløs, farveløs, endeløs.

Frederiksberg Kommune har tidligere taget tilløb til at bringe mere plante- og menneskeliv til Nordens Plads.

Men i dag, fem år senere, henligger pladsen, der er lidt større end Rådhuspladsen, stadig som en asfaltørken, domineret af halvtomme parkeringspladser.

Nu ser planerne imidlertid ud til at få en opblomstring. 

"Tidssvarende og levende" i 2025

I et forslag til den kommende kommuneplan for Frederiksberg Kommune er Nordens Plads nemlig ét af seks områder, der skal byudvikles i den kommende tid. De omfatter ud over Nordens Plads blandt andet Hospitalshaven, Solbjerg Parkkirkegård og området op til Bispeengbuen.

Kommuneplanen er en overordnet plan for kommunens udvikling inden for en fireårig periode og længere frem. Den rummer med andre ord masser af luftige visioner — og knap så mange konkrete detaljer.

Det fremgår dog af kommuneplanen, at man ønsker at få udviklet området omkring Nordens Plads til et “tidssvarende og levende handels- og boligkvarter med et attraktivt bymiljø”.

Det skal blandt andet ske ved at skabe et mere sammenhængende kvarter med grønne byrum, klare samlingspunkter for forenings- og byliv samt bedre forbindelser på kryds og tværs.

Blandt andet lægger man op til ny anvendelse af en del af det store parkeringsareal foran Domus Vista, som i dag er voldsomt overdimensioneret i forhold til det reelle behov. I planen nævnes blandt andet ny bebyggelse og flere “grønne kvaliteter” som muligheder.

Det fremgår desuden, at man ønsker at sætte gang i fornyelsen af området allerede i løbet af 2025 — i første omgang med dialog med de lokale borgere og aktører.

Da bilen regerede

At Nordens Plads ser ud, som den gør, var oprindelig fuldstændig tilsigtet. 

Pladsen blev anlagt, og Domus Vista og de omkringliggende bygninger opført, dengang man stadig forestillede sig, at bilen skulle være den dominerende transportform, og at boligen skulle være en “maskine, man bor i”, som det modernistiske koryfæ Le Corbusier udtrykte det.

Prunkløse lejlighedstårne, brede veje og vidstrakte parkeringspladser var dagens orden, når man byggede nyt.

Siden er dén tilgang til byplanlægning mildest talt kommet i unåde. Også på det ellers så bilglade Frederiksberg, hvor man i dag bryster sig af at være Hovedstadens grønne hjerte og satser på at få endnu mere af kommunekortet dækket af trækroner i de kommende år.

Men Nordens Plads og de omkringliggende byggerier ligger der altså stadig, som et vidnesbyrd over en forfejlet idé om, hvordan man skabte det gode menneskeliv i storbyen.

Er tredje gang lykkens gang?

Det er som nævnt ikke første gang, at man fra Frederiksberg Kommunes side har ønsket at rette op på fortidens byplanlægningssynder.

I 2019-2020 arbejdede man således med et visionsoplæg, der skulle gøre den golde og vindblæste plads mere grøn og opholdsvenlig. Blandt andet med en ny idrætshal, specialskole og ungdomsskole.

Og helt tilbage i 2012 blev der udarbejdet en aldrig realiseret lokalplan for området, der blandt andet lagde op til byggeri af nye etageejendomme på en del af den nuværende parkeringsplads.

Nu prøver man så igen. 

Om tredje gang bliver lykkens gang for Nordens Plads, må tiden vise. I første omgang skal kommuneplanen en tur i offentlig høring fra december til februar, før den bliver endeligt vedtaget af politikerne i Frederiksberg Kommune.

Og derefter regner man som nævnt med at kunne gå i gang med de indledende øvelser til en fornyelse af Nordens Plads i løbet af 2025.