Mere plads til cykler, fodgængere og byliv

Hvis målet om mindre trængsel og om at blive verdens første CO2-neutralehovedstad skal nåes i 2025, skal der således gåes drastisk til værks.

Det viser to dugfriske mobilitetsanalyser af mulighederne for en grøn omstilling af trafikken i København, som blev bestilt af et bredt flertal på Københavns Rådhus.

Den ene handler om, hvad der kan gøres for, at biltrafikken og den tunge trafik i Indre By og brokvartererne reduceres.

Den anden ser på, hvordan man reducere CO2-udledningen fra byens samlede trafik med forskellige trafikpakker, der kan spare os for 50.000, 75.000, 100.000 — og måske endda 175.000 ton CO2 — i 2025.

Tilsammen kaldes de 'mobilitetsrapporten', og den peger på, at en grøn omstilling er mulig, og at reduceret biltrafik kan skabe plads til mere cyklisme, fodgængere og et bedre byliv.

Den efterlader dog ingen tvivl om, at det vil kræve en ekstraordinær kommunal indsats. Samtidigt peger den på, at hvis man vil helt i mål, skal der statslige initiativer til i form af lovændringer for roadpricing — og nul-emissionszoner for personbiler.

Den væsentligste indsats for CO2-reduktionen kræver dog ingen statslig hjælp, men varsler store omlægninger af biltrafikken.

Mindre trafik og mere by i Indre By

Den såkaldte grundpakke for CO2-reduktion består blandt andet af at regulere trafikken ved at etablere såkaldte trafikøer i byen. Trafikøer er afgrænsede områder hvor der ikke kan køres igennem — men kun ind og ud.

Desuden skal der med denne pakke etableres grønne trafikveje kun for busser, elbiler og cykler — og adfærdsændrende tiltag, der skal få folk til at vælge en anden transportform end bilen.

Grundpakken kan så tilføjes andre 'pakker' af tiltag, som reducerer udledningen yderligere.

Målet er at få den samlede fossile biltrafik ned og at kunne bruge den plads i Indre By, der i dag bruges på biler og parkering, til andre formål.

Dét skal blandt andet ske ved hjælp af øget brug af metroen og andre energivenlige transportformer som nul-emissionsbusser og cykler.

For at hjælpe den udvikling på vej, skal cykelstinettet og busnettet udvides og opgraderes, så flere tager cykel og bus.

Og så skal det — som jyderne ville sige det — være træls at være i fossilbil, både inde i byen og udenom.

Dét bliver det blandt andet ved hjælp af grundpakkens trafikreguleringer, ved at hele Middelalderbyen bliver fredeliggjort og ved, at der kommer færre parkeringspladser og højere parkeringsafgift for fossile biler i byen.

Samlet set vil forslagene kunne reducere biltrafikken i Indre by og brokvartererne med 35%, vurderer rapporten. Samtidig vil store vejarealer blive frigivet til for eksempel bedre byrum og bedre forhold for grønne transportformer.

Færre fossilbiler på vejene

Den helt store CO2-udledning kommer dog fra byens overordnede vejnet — dvs. de regionale veje og større fordelingsgader.

Hele 78% af emissionerne kommer herfra, og det er derfor her, man især vil sætte ind med tiltag, der både overlapper og bygger videre på tiltagene i Indre By.

Analysen En grøn omstilling af trafikken konkluderer, at man som minimum bør etablere grundpakken med både 13 trafikøer rundt om i byen, 2 grønne trafikveje og adfærdspåvirkende initiativer for at reducere trafikkens samlede CO2-udslip med 50.000 ton.

Vil man have en større reduktion, skal der også her 'tillægspakker' til.

En af de vigtigste tiltag er at få så mange fossile køretøjer som muligt — både private og erhvervsmæssige — omstillet til nul-emission og også her at få fossil trafik reduceret yderligere ved hjælp af udvidet busnet og større cykelfremkommelighed.

For at gøre det mere omstændigt at komme frem i fossilbil vil man oveni grundpakkens grønne veje og trafikøer kunne omprioritere regionale veje, så der kommer færre spor til biler og desuden reducere hastigheden på vejene.

Der lægges således op til, at elbiler, busser og cykler vil få en trafikal fordel ved at kunne tage de grønne veje og passere igennem trafikøerne ind til byen, mens det vil kræve en langsommelig omvej for fossilbiler at nå deres destination.

Desuden foreslås færre parkeringspladser og en langt højere beboerlicens på parkering af fossile biler som endnu et incitament til at skrotte fossilbilen.

Alt i alt vurderes det, at det, at man kan sætte initiativer igang, der tilsammen kan reducere emissionen med op til 150.000 tons i 2025.

Det vil dog stadig kræve andre aktører og ny lovgivning at nå helt op på de 175.000 tons, som kan nåes med roadpricing, højere afgifter på fossilbiler, udbygning af skinnebåren kollektiv trafik såsom s-tog og nul-emissionszoner for personbiler.

Fremtiden er fossilfri

Ifølge analysen vil den samlede mobilitet ikke komme til at lide under tiltagene, og folk vil stadig kunne komme frem og tilbage som hidtil.

Effekten, siger rapporten, sker ved, at “det bliver mere besværligt at være fossil trafikant,” og at mange derfor vil vælge en alternativ transportform.

Rapporten peger dog også på, at man hurtigt løber ind i en anden problematik, hvis tiltagene realiseres. For ganske vist reduceres emissionen i Københavns Kommune, hvis man skaber trafikøer og grønne veje kun til elbiler.

Men det spås samtidigt, at det vil betyde øget fossil trafik på motorveje og kommuneveje i nabokommunerne, indtil tiltagene har medført de ønskede adfærdsændringer og en emissionsfri bilpark.

Det vurderes desuden, at den samlede CO2-udledning for regionen vil være uændret, hvis man blot får gennet den fossile trafik over i nabokommunerne, fordi det er blevet for besværligt at køre den direkte vej til byen.

Hvordan dén nød skal knækkes tager rapporten ikke stilling til. Det bliver i sidste ende en sag for politikerne.

Derfor opfordrer Teknik - og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen allerede nu til, at både transportbranchen, nabokommuner og Folketinget kommer på banen og sammen løser problemet — både ved at omstille til emissionsfri vare - og håndværkerkørsel og ved regional infrastruktur, der skal være med til at løse problemet og ikke bare flytte det et andet sted hen.

Forhandlinger forude

Politikerne har frem til 10. maj til at granske rapporterne og stille spørgsmål til deres konklusioner. Siden skal Borgerrepræsentationen beslutte, hvor meget vejtrafikken skal vægte i forhold til at opnå en CO2-neutral hovedstad i 2025.

I sidste ende afhænger det hele af økonomi, og ingen af tiltagene er gratis. Samtidigt konkluderer analysen, at initativerne skal påbegyndes allerede til næste år, hvis de skal nå at have effekt i 2025, hvor København altså har erklæret, at den vil være CO2-neutral.

Det vil derfor være i forbindelse med budgetforhandlingerne til efteråret, at man beslutter, hvilke indsatser, der skal iværksættes.

Vi følger sagen.