Retssag der kan stoppe Lynetteholm starter i dag
Allerede til januar kan der blive sat en stopper for arbejdet med at anlægge Lynetteholm, hvis Klimabevægelsen får medhold i landsretten.
Det er kun et par uger siden, at en klage over sjusk med miljøundersøgelserne satte en stopper for Københavns største vindmølleprojekt nogensinde.
Det samme kan nu ske for et endnu større projekt, nemlig anlæggelsen af halvøen Lynetteholm i Øresund.
I dag, den 22. november, starter nemlig en retssag, der netop har som mål at stoppe hele projektet — sat i værk af en forening, der mener, at vi i stedet bør bygge nye boliger andre steder i hovedstaden.
Og sagen kan meget hurtigt få konsekvenser for arbejdet med Danmarks største anlægsprojekt.
Østersølande rasende
Bag søgsmålet står 'Klimabevægelsen', der "ønsker, at alle borgere i Danmark og i verden skal kunne leve livet fri for katastrofale klimaforandringer," som foreningen selv beskriver det.
Og foreningen med adresse på Frederiksberg mener ikke, at anlægget af Lynettehom i Øresund er foreneligt med dét mål.
Øresund ser ganske stort ud, når man lægger an til landing i Kastrup. Men faktisk er sundets middeldybde blot cirka 11 meter — en hel del lavere end en typisk etageejedom i det gamle København.
I Kongedybet — en sejlrende lige øst for København — er der dog op til 16 meter dybt, og derfor spiller renden en rolle i vand- og saltgennemstrømningen fra Nordsøen til Østersøen, der som bekendt er omringet af mange andre lande end Danmark — blandt andet Sverige, Polen og de baltiske lande.
Og da Lynetteholm nu er ved at blive anlagt lige midt i Kongedybet, har halvøen også en konsekvens for andre lande end Danmark — lande som ifølge Klimabevægelsen derfor burde være blevet hørt i sagen.
"I Østersølandene er man rasende," skriver Klimabevægelsen i sin beskrivelse af den nu startede retssag. Ved ikke at have hørt de mange lande om deres mening om sagen har By & Havn og den danske stat brudt Espoo-konventionen, siger Klimabevægelsen.
EU-konventionen fra 1991 kræver, at der foretages en høring blandt alle de lande, hvor miljøet kan blive påvirket af et anlægsprojekt i et andet land.
Men By & Havn og Transportministeriet mener, at Lynetteholms påvirkning af vandgennemstrømningen vil være minimal — maksimalt 0,25% — og at det derfor ikke er nødvendigt at høre Østersølandene.
Dét tal er Dansk Hydraulisk Institut tidligere nået frem til, og senere bad By & Havn det hollandske firma Deltares om at verificere tallet — hvilket det gjorde.
Dén konklusion er dog senere blevet kritiseret for at være bestilt på forhånd af By & Havn, og fagbladet Ingeniøren skrev den 28. april i år, at By & Havns "Lynetteholm-undersøgelse endte i et korrumperet mørkekammer." Formuleringen fik i juni By & Havn til at hive Ingeniøren i retten for ærekrænkende ytringer — en sag der stadig står på.
Klimabevægelsen vil nu have retten til at bestemme, hvad der er op og ned — og om Østersølandene har krav på en høring på baggrund af Lynetteholms miljøpåvirkning af andre lande.
Ikke kun skiver af pølsen
Det andet punkt, som Klimabevægelsen vil have rettens vurdering af, er By & Havns og Transportministeriets brug af den såkaldte 'salami-metode'.
Når man gennemfører et anlægsprojekt, der forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, skal man lave en såkaldt SMV — en strategisk miljøvurdering.
Men det har By & Havn og Transportministeriet ikke gjort for Lynetteholm. I stedet har man blot lavet den mindre VVM — en miljøkonsekvensvurdering. Og undersøgelsen er kun lavet for selve anlæggelsen af halvøen, og ikke for hele det samlede projekt med metro, veje, boliger, kontorer og hvad der nu ellers hører til en helt ny bydel.
Dét mener man er tilstrækkeligt, fordi man har delt projektet op i flere dele — som en salami, der skæres i skiver. Miljøundersøgelsen er kun lavet af selve halvøen — og ikke af halvøen med alt det, der senere kommer ovenpå.
By & Havn og Transportministeriet mener, at dét er i orden, fordi alt det der senere skal bygges på halvøen på dette tidspunkt blot er en vision for fremtiden — mens anlæggelsen af selve øen er et reelt, håndgribeligt projekt i nutiden.
Men det mener Klimabevægelsen ikke er i orden: Det er et brud på den såkaldte Aarhus-konvention, der kræver en rapport for hele det samlede projekt — og ikke bare én skive af pølsen.
Klimabevægelsen skriver:
"Når det er gavnligt for politikerne, præsenteres [Lynetteholm] som et stort prestigeprojekt med boliger, metro og arbejdspladser. Når klima- og miljø skal undersøges, så behandles det blot som et jorddepot."
Pause i flere år?
Klimabevægelsen fik sidste år af byretten medhold i, at sagen er "principiel", og derfor blev den sendt direkte videre til behandling i den højere landsret. Klimabevægelsen har også fået fri proces og kan derfor gennemføre sagen uden frygt for at måtte hejse det hvide flag af økonomiske årsager.
Selve retssagen kan tage flere år, og når en dom endelig falder, kan der allerede ligge en halvfærdig Lynetteholm i et opfyldt Kongedyb i Øresund.
Derfor kræver Klimabevægelsen, at projektet nu stoppes, mens retssagen står på og indtil de nødvendige undersøgelser og høringer er lavet — med hvad det måtte have af konsekvenser for Lynetteholms videre færd.
Og sagen kan få betydning ud over landets grænser. I sin beskrivelse af søgsmålet skriver Klimabevægelsen også: "Vi har stævnet staten via EU-lovgivning og kan derfor sætte præcedens på tværs af kontinentet."
Der vil blive afholdt retsmøder i de kommende uger, og i januar vil det blive afgjort, om sagen får opsættende virkning. Det sker samtidig med, at arbejdet med at anlægge Lynettehom går ind i den såkaldte Fase II.
Om nogle uger risikerer Lynetteholm altså at blive sat på hold i flere år.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Klimabevægelsen er øjensynligt dem, der tager bladet for munden og kæmper en god sags tjeneste. Der har været enorme demonstrationer mod projektet, som i øvrigt er et glimrende eksempel på en proces, der har været alt andet end demokratisk, og hvor eksperter på området konstant er blevet lukket ned for.
Konsekvenserne af at bygge på Kongedybet er enorme, og at de skulle være på 0,25 procent kan enhver jo regne ud, at det er en komplet løgn bestilt af By og Havn. Det er der, hele salt- og iltoverførslen kommer ind til havet omkring Polen, Tyskland, Finland og de baltiske lande. At de lande bliver berørt, er én ting, men at alt dyrelivet i de områder, der er afhængig af salt, ilt og gennemstrømning, er i fare for at blive smadret endnu mere, er fatalt og i det hele taget utroligt, at anlægsprojekter laves med så lidt omtanke på, hvordan de vil blive en del af den natur, de bygger midt i. Det er skræmmende, at man synes, det er okay at vælge en geometrisk form i fugleperspektiv, uden at undersøge hvordan det kunne strikkes sammen, så det ikke skaber den form for ødelæggelse af natur og dyreliv.