Her i artikel nummer fem kigger vi på 'Flagskibsprojekt E'. Hvornår projektet kan blive til virkelighed er endnu usikkert, men realiseringen af dele af den store plan kan allerede starte op til næste år, hvis der er politisk opbakning til det — og hvis der afsættes midler til arbejdet til efterårets budgetforhandlinger på Københavns Rådhus.

E: Omkring Vandkunsten 

Bag et af Middelalderbyens mest poetiske navne gemmer sig et lille torv, som ikke ligger på den faste turistrute gennem byens kerne.

Men Vandkunsten er i høj grad et knudepunkt for den sydvestlige del af Middelalderbyen. Her mødes en af byens allerældste gader — den meget fotograferede Magstræde — nemlig med både Rådhusstræde, Løngangstræde, Gåsegade og gaden Frederiksholms Kanal der leder de sidste meter ned til Stormbroen over kanalen omkring Slotsholmen.

Som både Gammeltorv og Nytorv var Vandkunsten oprindeligt et åbent bytorv som i en årrække i det 20. århundrede kom til at agere parkeringsplads. Men omkring 1990 blev en del af pladsen igen lavet til et torv kun for gående — dog fortsat flankeret af en tilbageværende, asfalteret kørebane til biler og bus.

Pladsen er hjemsted for to store træer og for det springvand, der er ophav til dens navn. Springvandet stod engang centralt på pladsen, men i dag er det placeret lige opad den asfalterede vej og dermed ude i kanten af pladsen. Når og hvis det planlagte projekt for Middelalderbyen bliver gennemført, vil springvandet igen blive pladsens centrale omdrejningspunkt. 

Hele pladsen er nemlig udset til at blive til en 'gågade', så al trafik, der ikke er til fods, vil være forment adgang. Da der allerede i dag ligger tre restauranter, en sandwichbar, en Emmerys bager og et hostel ud til pladsen, kan man fremover forestille sig et livligt lille torv med udeservering og fokus på spisning.

Rådhusstræde

For enden af Vandkunsten løber Rådhusstræde vinkelret på pladsen. Den er i dag en naturlig forbindelse mellem Gammeltorv/Nytorv og kanalen omkring Slotsholmen, men som mange andre gader er langt det meste af dens areal afsat til biltransport på asfalt. Kun et smalt bånd i hver side er fortov.

Dét vil der blive ændret på, når et fremtidigt Rådhusstræde kun får én enkelt kørebane til biler og bliver ensrettet mod nord — altså fra kanalen op til Gammeltorv/Nytorv.

Den manøvre giver plads til betydeligt bredere fortove, og man kan forestille sig en noget mere livlig forbindelse mellem Nytorv og vandet, når flere fodgængere med den ekstra plads vil opleve det mere naturligt at slendre dén vej på turen rundt i det gamle København.

Løngangstræde

På den anden side af Vandkunsten forbinder Løngangstræde torvet med Vester Voldgade. Kigger man ned ad strædet, vil man kunne se bagsiden af Københavns Rådhus for enden — og på en gåtur ned mod Vester Voldgade kommer man forbi både det store hotel H27 og den imposante bygning Vartov fra midten af 1700-tallet. Den har tidligere har fungeret som hospital men huser i dag blandt andet kontorer, konference- og mødelokaler. Danmarks Lærerforening har også til huse i et stort, ældre byggeri i gaden.

Løngangstræde er med andre ord en gade med kun begrænsede, udadvendte aktiviteter, og i planen tænkes den indrettet som en grøn forbindelse der skal knytte den renoverede Vestert Voldgade sammen med Vandkunsten, og dermed også vil blive en grøn indgang til Middelalderbyen.

I dag er der ingen træer på gaden overhovedet, men det vil der komme, ligesom fortovene vil blive gjort bredere. Også Løngangstræde har i dag det meste af sit areal afsat til bilkørsel og -parkering, men fremover vil antallet af P-pladser blive reduceret til relativt få erhvervs- og afsætningspladser.

Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Og få det samlede overblik her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar