Alle er glade for en Middelalderby uden biler

Dét er den helt korte konklusion på en stor, ny evaluering af de byrumsforsøg i det inderste af byen, der blev gennemført af Københavns Kommune i sommeren 2021.

Fraværet af bilerne skabte bedre og mere attraktive byrum end før — og man fik meget bedre mulighed for at opholde sig i byen uden nødvendigvis at skulle købe noget, lyder en del af sammenfatningen.

80% af de adspurgte i undersøgelsen var glade for, at der var kommet flere gågader, og Middelalderbyen blev bedre balanceret mellem de kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter.

I sommerens midlertidigt indrettede byrum spillede grønne træer en hovedrolle — og de var populære: 90% satte pris på træerne, og 82% oplevede, at de var med til at skabe roligere byrum, man fik lyst til at opholde sig i.

Både fodgængere og cyklister mente i høj grad, at det var blevet en bedre oplevelse af bevæge sig gennem gaderne, og en separat analyse har allerede vist, at også erhvervslivet så gode resultater af omlægningerne i sommer.

Problemer kan løses

Så kunne man tro, at Københavns Kommune var klar til at smække bomme op ved Middelalderbyens indkørsler i morgen — men rapporten peger også på nogle såkaldte "opmærksomhedspunkter", som man bør have med i overvejelserne, hvis man omdanner bykernens byrum.

I Vestergade tæt ved Rådhuspladsen troede man — måske lidt naivt — at de grønne træer muligvis kunne være med til at dæmpe det ofte meget løsslupne natteliv. Men det viste sig ikke at være tilfældet, og de på disse kanter velkendte "muskelbiler" med larmende motorer og høj musik ud af vinduet fandt blot andre gader at køre op og ned ad i forsøgsperioden.

Problemet med bilerne vil naturligvis blive løst af sig selv, hvis hele bydelen spærres af for almindelig biltrafik, men mange beboere har en frygt for, at flere gågader også vil betyde mere larm i gaderne om natten.

"Hellere biler end bajere og bræk," lyder det i en kommentar fra en beboer på Magasinet KBHs Facebook-side.

Et svar til den fortvivlede lyder dog: "Så du mener ikke, der er problemer med druk og bræk i Gothersgade?"

Larmen er nye træer altså ikke en løsning på, og derfor må der andre metoder i brug, hvis Middelalderbyens beboere skal have mulighed for en fornuftig nattesøvn, indikerer rapporten.

Færre biler vil formentlig betyde flere cykler, og undersøgelsen konkluderer, at der skal findes en løsning på cykelparkeringen — noget som det dog ikke vil være svært at finde plads til, hvis hovedparten af de i dag 1.200 P-pladser på gadeniveau i Middelalderbyen bliver sløjfet.

Forsøget viste også, at nye skilte ikke nødvendigvis er nok til at vænne beboerne til nye tider i Middelalderbyen. En mere generel kommunikationsindsats er nødvendig for at få forandringerne til at registrere sig hurtigt på byens mentale lystavler, konkluderer man.

Hvad skal der så ske?

Men hvad vil beboerne bruge de mange frigivne kvadratmeter på? Dét er også en del af den rundspørge, der blev gennemført i forbindelse med sommerens forsøg.

Mere grønt på gaderne er den udelte vinder med opadvendte tommelfingre fra hele 88% af de adspurgte — efterfulgt af flere bænke med 63%.

Med et trækronedække på blot 3,48% på de kommunale arealer er Indre By Københavns mest grå bydel, og siden 2014 er tallet faktisk faldet fra 4,5%. Så ønsket om mere grønt i Middelalderbyens byrum er ikke helt overraskende.

Flere events er til gengæd ikke ret højt på ønskelisten med kun 23% — men mere kommercielt inventar er den absolutte bundskraber med kun 4% der vil have flere tøjstativer og reklamer på gaden.

De gader der var involveret i sommerens forsøg blev markeret med hvide striber for at gøre opmærksom på, at her var et område med nye restriktioner for biler.

Undersøgelsen anbefaler, at denne løsning ikke bliver gjort permanent. Striberne passer ikke til Middelalderbyens egenart, lyder det — og gadebelægning har stor betydning for, hvordan gadens brug afkodes, konkluderer man også.

En gade i ét plan, uden fortove, vil typisk blive afkodet som en gade med fodgængere prioriteret på bekostning af biler.

Hvad nu?

Kommunens konklusioner er nu kort sagt, at det vil være en gevinst for både erhvervsliv og byens beboere og gæster, hvis Middelalderbyen gøres stort set bilfri.

Det er en konklusion der har været meget længe undervejs — igennem de seneste mere end 15 år har Københavns Kommune med mellemrum lavet analyser og haft diskussioner, uden at der er anlagt så en eneste gågade på kommunalt initiativ i perioden. Faktisk er det i år 30 år siden, at 'Strædet' blev omlagt fra biler og parkering til en såkaldt 'sivegade' med fortrinsret til fodgængere.

Denne gang ser der dog ud til at være momentum i planerne.

I juni skal politikerne behandle et udkast til den konkrete "Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen" — en plan der umiddelbart derefter vil blive sendt i offentlig høring, så alle kan sende kommentarer til den.

Når høringen er overstået i september, er det samtidig den tid på året, hvor politikerne skal lægge byens store budget for 2023. Her kan sagen komme op som et budgetpunkt, og der kan blive afsat midler til omlægningen, hvis der er politisk vilje til det — og dét er der meget der tyder på, der er, med det grønne flertal, som er på rådhuset efter sidste års kommunalvalg.

Der skal penge til

I november vil den endelige plan — inklusive mulige ændringer på basis af høringsvarene — blive fremlagt for politikerne. Bliver den vedtaget, er alt det politiske for så vidt på plads til at gå i gang med arbejdet, bortset altså fra finansieringen.

I foråret og efteråret 2023 følger yderligere budgetforhandlinger, hvor der også er mulighed for at afsætte midler til arbejdet med at fredeliggøre Middelalderbyen.

Skal alle gader og pladser redesignes med ny belægning, er det naturligvis en relativt stor — og omkostningstung — opgave, så man kan formentlig forvente en løsning i etaper.

Ender det med både et politisk 'ja' og afsættelse af midler, vil bilisterne vil måske ikke lide så meget, som man kunne tro. Kun en tredjedel af de bilister der blev spurgt i undersøgelsen sagde, at de havde sværere ved at finde en P-plads i forsøgsperioden.

Det vil de naturligt nok få, hvis de slet ikke kan køre ind i den i fremtiden, men den separate erhvervsanalyse udformet af COWI påpeger, at der allerede i dag er ledig kapacitet i flere P-huse lige uden for Middelalderbyen — f.eks. i Blox ved Frederiksholms Kanal.

Magasinet KBH følger sagen tæt.

Du kan downloade og læse hele rapporten om erfaringerne med sommerens byrumsforsøg her (PDF, 12MB).