Mere gang i gaden

Vi oplever mere til fods, end når vi sidder bag rattet, eller suser af sted på vores pimpede cykler. For når vi går, er tempoet langsommere, og vi lægger mærke til flere detaljer, finder nye smutveje og møder flere mennesker.

Og Københavns Kommune har sat sig et ambitiøst mål; I 2015 skal der være 20 procent flere fodgængere i de københavnske gader og stræder. Kommunen har derfor sammen med den berømte arkitekt og byplanlægger Jan Gehl lagt en plan, som skal få os til at snøre traveskoene og traske byen tynd.

Jahn Gehl er kendt som hjernen bag blandt andet Strøget i ’60erne og lukningen af en bid af Manhattans Broadway i 2009. Udenfor landets grænser er han lidt af en Rockstar of Urban Planning, og er blevet til en dansk eksportvare, hvis tegnestue copenhagenizer alverdens storbyer. Men nu er det igen blevet Københavns tur.

Forbedrede fodforhold Resultatet er en ny fodgængerstrategi, som skal gøre København til verdens bedste gåby i fire trin.

For det første skal gå-kulturen udvikles. Vi skal blive beviste om fordelene ved at være til fods, og der skal være flere arrangementer og events, som skal give os lyst til at lufte fodtøjet meget mere. For eksempel kan firmaer holde Walk and Talk-møder rundt om søerne, og der kan afholdes flere store gå-events ligesom den årlige Walkathon.

For det andet skal der laves bedre fodgængerruter og mødesteder. Lige som supercykelstier og cykelruter, skal også de som er til fods have et sammenhængende system af fodgængerruter.

Unødvendige barrierer skal fjernes, så man undgår omveje, og nye smutveje skal forbinde byens gangsystemer. Desuden skal der være flere opholdsmuligheder og oplagte mødesteder som for eksempel samtalebænke eller udendørs fitness-faciliteter.

Strøggader og knudepunkter får en omgang

Det tredje indsatspunkt er at forbedre fodgængerforholdene på 12 travle københavnske strøggader (se hvilke i boksen til højre).

Mange af de travle gader har smalle, proppede fortove, hvor man konstant bumper ind i udstigende buspassagerer, eller bliver fanget bag barnevognsskubbere i sneglefart. På nogle gader kan dele af kørebanen inddrages til bredere fortove. Andre steder kan man flytte stoppesteder, eller nedsætte fartgrænsen, så det bliver lettere at krydse vejen. Gader som er bredde nok kan man gøres grønnere med træer og planter, og måske kan der klemmes et par caféstole ind.

Sidst men ikke mindst skal trafikknudepunkter som busstoppesteder, tog- og metrostationer forbindes bedre til det øvrige fodgængernetværk. For eksempel kan en forlænget grøn mand i lyskurven gøre livet lettere for forgængere som halser efter toget, og overdækkede ventepladser med bedre belysning kan gøre det rarere for dem, som ikke når det.

Forslaget til fodgængerstrategien er i offentlig høring indtil 27. marts, så du kan stadigvæk nå at komme med forslag og kommentarer.