pixel

Med på en GROPlevelse?

Ny online-kalender guider dig til byens mange muligheder, der koster gratis.

kbh magasin

Fakta

Grop.dk

En online-kalender over GRatis OPlevelser i København.

I et hjørne af Hovedbibliotekets underetage er omkring 30 mennesker samlet til et ugentligt arrangement, som biblioteket kalder Tæsk – Debat i øjenhøjde. Det er den nye kulturminister, der er mødt op til en omgang verbale tæsk fra et veloplagt publikumspanel.

Arrangøren fortæller, at der er flere fremmødte end normalt i aften. Alligevel er der tomme pladser, og det på trods af, at arrangementet er helt gratis, ligesom bibliotekets øvrige kulturelle tiltag. Og bibliotekerne er ikke ene om at afholde gratis arrangementer, der går under radaren på mange københavnere.

Faktisk tilbyder København en så bred vifte af kulturelle begivenheder og aktiviteter, der ikke koster en krone, at man selv med baggrund inden for kunst og kultur, og et solidt netværk inden for samme, kan blive overrasket. Det blev de to stiftere af online-kalenderen Grop.dk, Designer Bine Lehman og kunstner Thomas Støvring, da de gik sammen om at samle alle de gratis arrangementer, som København huser, på én overskuelig hjemmeside.

grop_1.jpg

Fyrre om dagen

Grop.dk har på en enkelt dag talt op til fyrre forskellige gratis tiltag rundt om i byen. Og der er gode chancer for at finde GROPlevelser, der pirrer netop dine kulturelle smagsløg, for buffeten af oplevelses-lækkerier er ikke bare stor, men også alsidig med retter af bade finkulturel og mere eksperimenterende art - er du mest til teateropvisning i en container, eller en løbetur rundt om søerne i selskab med en løbeinstruktør?

En gang om ugen tager Bine Lehman og Thomas Støvring selv på GROPdagelse i København og skriver tit om det på GROP-bloggen. De to kulturnæser har blandt andet fundet vej til anderledes gratis teateroplevelser som det farverige marionetteater i Kongens Have og Eventministerets eksperimenterende forestillinger på Ofelia Beach. Men kalenderen kan altså også inspirere til oplevelser i helt andre boldgader, som yogaundervisning og latterkursus.

grop_2.jpg

Gratisboom i en krisetid

Tilbage på hovedbiblioteket får Uffe Elbæk kamp til stregen og stemningen er intens i det lille aflukkede område i stueetagen, hvor debatten går om planerne for Københavns kulturelle scene. På de øvrige etager i den gamle bygning fortsætter livet som det plejer: I den store svingdør dukker nye besøgende op, mens andre forsvinder ud i vintermørket, alle med bøger under armen og en travl mine.

Klokken slår fem og de studerende er så småt begyndt at pakke sammen. Ingen af bibliotekets gæster ser ud til at bemærke det lille arrangement i stueetagen. De studerende ser med trætte øjne op fra bøgerne og op på uret, inden svingdøren også tager dem med sig.

Kulturministeren taler om krisetid og prioriteringstid inden for det kulturelle felt. Men på Grop.dk kan man se et København der bugner af kulturelle tilbud. Byen er fuld af kreative ildsjæle, der vil dele ud.

Emner

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling