Magasinet KBH søger skribenter!
Er du en københavnersnude, der kan og vil skrive om din by og dens udvikling? Så tag med på mission med Magasinet KBH.
Vi står over for en fuldstændig nyudvikling af sitet i 2015, og der kommer til at ske mange nye ting med både form og indhold. Vores mål er, at Magasinet KBH fra 2016 igen vil være et professionaliseret medie, der er med til at sætte dagsordenen for, hvor København skal hen — og et medie, som bringer en sund portion innovation ind i den danske medieverden.
Vi har store ambitioner og brug for flere dygtige og københavnerbegejstrede skribenter til et nyt hold, der skal løfte Magasinet KBH frem mod 2016.
Vil du med på missionen? Så læs vores skribent-efterlysning og lad os høre fra dig!