Lyse hoveder og stemmer fra oven
Der er noget, der blinker oppe i Husums elmaster. Og taler.
Tre steder i downtown Husum hænger der lysende hoveder i elmasterne og taler til dig. Deres flouriserende rastahår lyser op hele tiden, og tager du en tur under dem, aktiveres en sensor, der sætter gang i blinkende øjne, mund – og lyd.
”Det er så knaldhamrende mørkt, så vi trænger til lys og optimisme. Og noget at grine af og snakke sammen om”, fortæller Karoline H. Larsen, der er kunstner og initiativtager bag projektet 'Talking Glowing Heads'.
De talende, glødende hoveder blev sat op i december og snakker og lyser sig gennem de tre mørke vintermåneder ved Husum Station, ved et busstoppested på Frederikssundsvej og ved etagebyggeriet Gadelandet.
'Talking Glowing Heads'
Indtil 1. marts 2012 tre steder i Husum – find dem på dette kort.
Lys- og lydinstallationer udført af kunstneren Karoline H. Larsen og pigerne fra fritidsklubben Klub 348, med hjælp fra lydtekniker Søren Lyngsø Knudsen.
Husums stemmebånd
Da Karoline sidste vinter cyklede en tur i det "knaldhamrende" vintermørke, tænkte hun, at der kunne gøres en forskel i området, der stod foran en omgang byfornyelse. Hun tog initiativ, og et samarbejde med fritidsklubben Klub 348 kom i stand.
Resultatet hænger nu tre en halv meter oppe som de tre Husumhoveder, der ikke bare lyser op, men også trækker på smilebåndene hos dem, som går forbi. Folk har det med at stoppe op og stå og pege i samlet flok, når hovederne siger ting som "uuhu, jeg er et troldespøgelse!" eller "jeg vil jo bare gerne lege".
De 10-12-årige piger fra Klub 348 har samlet lydene fra egne, venners og andet Husum-godtfolks stemmer – med 200 forskellige har de fået lavet et slags Husums stemmebånd.
Hovederne har pigerne også selv bygget, og materialerne er genbrug, for som Karoline H. Larsen siger:
”Det giver plads til fantasien. Pigerne har været ude og samle op på en skrotplads i Nordhavn, og det er så meget mere en kreativ øjenåbner for dem, at være med helt fra scratch, end at få stukket kreative færdigretter i hånden. Og når vi nu alligevel skulle sende flere ting ud i byrummet, er det også relevant at tænke over, hvad vi sender ud.”