Gl. Kongevejs gamle og nye vanvid

Har du hørt om manden, der bor i Sankt Jørgens Sø? Eller den gang syv vrede veninder skubbede rundt med selveste Claus Meyer inde på hans egen deli, fordi de ikke kunne få bord?

Er svaret "ja", er det nok fordi, du er en af de heldige, der får den ultralokale og satiriske månedsavis Kongevejen ind ad brevsprækken. I den har beboerne omkring Gammel Kongevej i lidt mere end et år kunne læse historier om dem selv og deres naboer, før deres naboer.

Op i røven med væsentligheden!

Historierne i avisen handler om den helt almindelige Frederiksberg-borgers oplevelser og tanker i hverdagen, og læser man avisen med traditionelle journalistiske briller, kunne man påstå, at historierne sjældent har en egentlig nyhedsværdi for læseren. Alligevel finder historierne om pølsemanden John, der er gået på Herbalife-slankekur, eller 48-årige Lise, der lige har været i hamam-spa på Christianshavn, vej til bladets sider.

Bag lokalavisen står Jakob Sandvad, der er idéhistoriker og arbejder på Gyldendal, og Mattias Dressler-Bredsdorff, der studerer litteraturhistorie.

Mattias og Jakob har valgt at lade avisen have en satirisk tilgang, da de som udgangspunkt mener, at journalistikken i Danmark er kedelig og præget af, hvad de kalder kriterierytteri.

”Virkeligheden i medierne er opstyltet og bliver fremstillet med en falsk neutralitet,” siger Mattias. Han forklarer, at Kongevejen gerne vil lade folk komme til syne og fortælle de historier, som ingen andre hører om borgerne, også selvom det betyder, at vinklen på historien kommer til at virke uaktuel.

Det satiriske udgangspunkt er derfor både en kritisk kommentar til journalistikken generelt, og til de historier, Mattias og Jakob selv vælger at bringe.

Helt ind i folks stuer

Ifølge Mattias er området omkring det indre Gammel Kongevej på nogle måder som en lille landsby med en mangfoldig skare af beboere fra de store villaer til de små lejligheder:

”Det er det gamle og det nye vanvid samlet på ét sted”.

Lokalavisen stiller også spørgsmålstegn ved tanken om den såkaldte lokalpatriotiske ånd i Københavns lokalområder:

”De fleste af os, der bor her nu, er opvokset i forstæderne i 70’erne og 80’erne, og er tilflyttere. Der findes ingen lokalpatriotisk ånd”.

Jakob og Mattias indsamler selv historierne til avisen ved at holde øjne og ører åbne i lokalområdet.

”Vi går rundt og glaner ind af folks vinduer, og hvis de har statuer fra Nepal eller andre særlige ting i vinduet, ringer vi på og spørger, om de vil fortælle deres historie. Vi har for eksempel opdaget, at folk med potteplanter i vinduet altid har en historie at fortælle,” siger Mattias og griner.

Det er sjældent noget problem at få folk til at fortælle deres historier. Folk elsker at blive lyttet til.

Greatest hits

I december udkom en årsudgave af lokalavisen med 96 sider, som bliver solgt i butikker på en stor del af Frederiksberg. Årsbogen er en slags greatest hits over de bedste historier fra året der gik.

Den indeholder blandt andet interview med folk, der tidligere har fortalt deres historier, for at vise, hvordan det er gået siden sidst. Mattias og Jakob har valgt dette for at udfordre folks forestilling om, at ”der sker noget”, og omslaget til magasinet er da også opstillet i bedste Se & Hør-stil for netop at give læseren indtrykket af, at der her kan læses om sensationelt stof.

”Det sensationelle ligger i hverdagen,” siger Mattias.

Årsbogen indeholder naturligvis også helt nye historier og portrætter fra kvarteret. Mattias og Jakob beskriver selv årsbogen som: ”en slags lokalhistorisk atlas, en lokal blå bog over området, udelukkende med fokus på personlige historier og mærkværdige detaljer”.

I årsbogen kan læses historier lige fra den om balletdanseren Marquis de Sades forhold til en berømt fransk mandlig skuespiller, over den om den unge Martins forelskelse, der førte til et helt nyt syn på livet, og til den om Mik, der bare er tilfreds med livet på Lykkesholms Allé.