pixel

Lillebror til Langebro

kbh magasin

Ønsket om en ny cykel- og gangbro langs med Langebro bliver nu til virkelighed: Den skal forlænge Vester Voldgade over havnen og åbne i 2018.

København har i forvejen fire havnebroer til bløde trafikanter på vej, men den femte er særlig udset til at binde de nye menneskevenlige områder omkring Langebro bedre sammen. Fodgængere og tohjulede skal kunne pendle frem og tilbage mellem Islands Brygge, Kalvebod Bølge og kajen ved Bryghusprojektet uden om den høje gamle bilbros trapper og trafikmylder.

Den nye bro er en gave til byen i 100 mio. kroners klassen fra fonden Realdania, og forbindelsen forventes at få 10.000 daglige brugere, ligesom Bryggebroen har det. Langebros lillebror skal gå fra Christianshavns voldanlæg i Langebrogade til Bryghusgrunden ved Vester Voldgades udmunding.

Cykelbroen er dermed flyttet over på den anden side af Langebro, siden sidst planerne var fremme. Den nye placering svarer til hvor den oprindelige Langebro lå frem til 1900-tallet – og så er det altså lige op ad det kommende multihus Bryghusprojektet, som Realdania også står bag.

Broen skal ikke være et nyt vartegn i havnen men have et enkelt design, der spiller sammen med omgivelserne. Arkitektkonkurrencen afgøres i 2015, så byggeriet kan gå i gang i 2016 og broen tages i brug i 2018.

Emner

Bro

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling