Lersøparken skal have sø og "risle-eng"

For parken, der ligger i ly af Tagensvej og for foden af Bispebjerg Hospital, skal nemlig have en ny sø og risle-eng samt ny beplantning og flere træer. 

Lersøparken er i dag mest af alt kendetegnet ved en stor åben plæne, som er omkranset af træer og anden beplantning.

De åbne græsarealer benytter den lokale fodboldklub flittigt — og ellers bliver parken brugt til gennemgang, løbeture, ophold på bænke og græs, ligesom legepladsen trækker en del børnefamilier til.

Men i fremtiden kan det være, at nye vandelementer kan lokke nye besøgende til parken. Den oprindelige Lersø — der lå i parkens sydvestlige hjørne tæt ved Lersøstien skal nemlig genetableres.

To fluer med ét smæk 

Idéen om søen er vokset frem som et led i Københavns Kommunes store skybrudsplan, der skal sikre byen mod fremtidige oversvømmelser. 

Her er tanken, at genetableringen af Lersø, skal fungere som et regnvandsbassin, der skal opsamle såvel hverdagsregn som skybrudsvand, så man undgår, at området omkring Bispebjerg Bakke bliver oversvømmet. 

Helt konkret vil der blive etableret to tilløbsrender i hver sin side af parken, der via en våd "risle-eng" skal lede vandet videre ned i det store regnvandsbassin. 

Selv om parkens nye elementer altså først og fremmest har en praktisk funktion, så er tanken, at de skal indtage Lersøparken som grønne løsninger, der både kan give parken et løft, styrke områdets biodiversitet og skabe nye muligheder for ophold.

Regnvandsbassinet — eller søen, om man vil — vil få et permanent vandspejl med en dybde på 1 meter, der dog kan variere afhængig af årstid og nedbør.

Placeringen og udformningen af render og tilløb vil ske "i respekt for parkens symmetri med Bispebjerg Hospital", og bassinet vil blive tømt via en ledning til Lygten Kanal.

Endelig skal ny beplantning i kanterne af risle-engen og bassinet samt 27 nye træer være med til at opgradere parken — og fungere som erstatning for to 85 år gamle poppeltræer, som må lade livet for at bane vej for det nye projekt. 

Drømte om rent vand

Det er mere end syv år siden, at politikerne i Københavns Kommune besluttede, at der skulle gennemføres et skybrudsprojekt i Lersøparken som et led i byens store skybrudsplan.

Mens dén løsning har været undervejs, blev der sidste år sat penge af til en mindre opgradering af Lersøparkens "hverdagsfunktioner" — blandt andet parkens legeplads og øvrige opholdssteder — som et led i områdefornyelsen af Bispebjerg Bakke. Og dén opgradering vil man nu tænke ind i skybrudsprojektet, så de to projekter bliver koblet sammen.

I en spørgeskemaundersøgelse, som Områdefornyelsen har foretaget blandt de lokale brugere, kom det yderligere frem, at man ønsker sig flere naturoplevelser, mere biodiversitet og flere muligheder for både bevægelse og ophold. Og de temaer vil nu blive indarbejdet i skybrudsprojektet. 

Lokaludvalget er generelt glade for udsigten til den nye version af Lersøparken, men de havde gerne set, at det også blev ledt rent vand ud i bassinet. Men det er ikke en mulighed, lyder det fra Teknik- og Miljøforvaltningen på Københavns Rådhus. 

Hvis man eksempelvis leder grundvand til bassinet, vil det optage kapacitet, der netop er tiltænkt regnvand — og pengene rækker også kun til at håndtere regnvand og skybrudsvand, og altså ikke tilførsel af rent grundvand.  

Hvis politikerne nikker til projektet, når de får det præsenteret i dag, mandag den 18. september, vil forvaltningen arbejde videre med udbuddet, så den nye park og sø sandsynligvis vil stå klar i Lersøparken i efteråret 2026. 

Flere grønne løft i området

Lersøparken er dog ikke det eneste grønne område omkring Bispebjerg Hospital, der står foran forvandling.

På toppen af Bispebjerg Bakke ligger en aflang kile af græs, der starter ved Tagensbo Skole, bliver opdelt af Tuborgvej og fortsætter nordpå til Tagensvej. 

Lokalt er de to flade græsarealer kendt som Grønningen Nordvest og Bispeparken, og i dag er deres mest eksotiske træk den parallelle række af træer, der flankerer græsplænen langs de gule murstensejendomme, der omgiver den.

Inden længe vil de dog blive suppleret af mange flere træer, mere belysning, slyngede stier med trædesten, fællesplæner, urter og en frugthave.

Ved at omdanne de friserede og lidt blodfattige græsplæner til to vilde byparker med rekreative elementer, håber man nemlig på, at områdets beboere får lyst til at bruge mere tid udenfor i grønne. 

Og samtidig vil Byparken med sit kuperede terræn og lavninger kunne holde på regnvand ved skybrud — og dermed være med til at forhindre oversvømmelser i området.