Kør selv-taxi udfordrer bycykel
150 elbiler, som du uden reservation kan leje per minut og efterlade igen, hvor det passer dig, skal efter planen stå parat langs byens kantstene i forsommeren 2013.
Det er firmaet Clear Drive, der vil bringe kør selv-taxien til København. Konceptet kaldes også delebil 2.0 og kendes fra flere europæiske storbyer som Amsterdam og Hamborg.
Udover et månedligt abonnement på 99,- forventer Clear Drive en minuttakst omkring de 3 kroner. Dog højest en hundredkroneseddel for en times elkørsel.