Ombygning af 'Ørkenfortet' nomineret til pris

Man kan nøjes med at sætte i stand — og måske give et gammelt byggeri en ny funktion eller æstetik, som ingen havde set komme. Eller måske blot sænke dets energiforbrug.

Selvom renovering udgør godt halvdelen af byggebranchens samlede produktion, er det ofte nye byggerier, der får al opmærksomheden, når priser og skåltaler skal uddeles.

Men sådan behøver det ikke være.

For at sætte fokus på renoveringens svære kunst uddeler Realdania og Grundejernes Investeringsfond nemlig hvert år Renoversprisen, som i år uddeles i tre kategorier; bolig, erhverv og institution. 

Prisen gives til alle, der har deltaget i projektet — fra bygherre til håndværker — og derfor deler alle parter førstepræmien mellem sig: En statuette og 100.000 kroner.

Hvem der får den afgøres af et udvalg bestående af fire medlemmer med arkitekt-, entreprenør- og ingeniørfaglig viden.

I alt 144 renoveringsprojekter blev i år indstillet til prisen, og dét tal er nu barberet ned til ni projekter fordelt på de tre kategorier.

København har i år sneget sig med hele to gange.

NH Collection — Fra støvet ørkenfort til 5-stjernet hotel

Det første man støder på, når man cykler ad Knippelsbro mod Christianshavn, er B&W's gamle hovedkontor fra 1962. I flere årtier var bygningen kendt som Ørkenfortet, og var et godt bud, hver gang byens grimmeste bygning skulle kåres.

I 2019 begyndte det store arbejde med at transformere det store, monotone kontorbyggeri til et fem-stjernet hotel under den internationale kæde NH Hotel Group.

Og den 1. september 2021 slog kæden dørene op til 400 værelser, restaurant, lounge, yogarum, hotelbar og et opgraderet arkitektonisk udtryk.

Tegnestuen Arkitema har sammen med Henning Larsen Architects og Erik Arkitekter givet facaden en nænsom finpudsning med et mildere udtryk og en ekstra etages højde. En lysere facade —  og større og flere vinduer med blågrønt skær — har dog ikke ændret på bygningens oprindelige og, vil nogen nok sige, noget tunge udtryk.

Omdannelsen fra lukket til et mere åbent udtryk vækker dog begejstring hos nomineringsudvalget, der fremhæver vigtigheden af at have åbnet det store hus op helt ud mod vandet, hvor en ny opholdsplads og trappe til Knippelsbro inviterer omgivelserne tæt på.

Godt samarbejde mellem aktørerne — og en bæredygtighedscertificering i kategorien 'guld' — gav byggeriet det sidste nøk, der skulle til, for at nå op i toppen, når landets største renoveringspris nu skal uddeles.

Da man på projektet besluttede sig for at gå efter en DGNB-certificering i bæredygtighed og samtidig fandt ud af, at man nærmede sig muligheden for "guld" — den næsthøjeste kategori — gjorde man en ekstra arbejde for at komme helt i mål. Og dét var en af det ting, man lagde mærke til i nomineringsudvalget.

DGNB-certificeringen er dog det sidste års tid jævnligt blevet kritiseret for at være 'greenwashing'. Barren er sat for lavt, mener flere kritikere. Eller med andre ord: Det er for nemt at blive certificeret.

Siljangade 8 — Bo og arbejd samme sted

På et nordøstlige Amager, ikke langt fra Kløvermarken, ligger en ældre kontor- og lagerbygning tegnet af Jørgen Schneider-Meyer i 1968 for Danske Boghandleres Kommisionsanstalt. 

Den slidte industribygning levede i mange år en tilværelse i skyggen, før en gennemgribende renovering gav fornyet plads til 138 erhvervsboliger og en spritny facade.

Indretningen var også helt ny i en dansk kontekst.

Hele bygningen er udviklet som et kreativt mødested, hvor nye samarbejds- og arbejdsformer skal understøttes af arkitekturen. De enkelte lejemål har både køkken og bad og kan indrettes som bolig eller arbejdsplads — eller en kombination af begge dele.

Idéen var at tilbyde et sted, der samler bolig og erhverv i samlet pakke — primært rettet mod unge med et begrænset budget. 

Af samme grund krævede projektet en del dialog og lidt tovtrækning mellem projektgruppen og myndighederne for at få det unikke format mellem bolig og arbejde til at spille sammen.

Tegnestuen Juul Frost Arkitekter var bannerfører for den arkitektoniske forvandling, og tegnestuen beskriver selv husets forvandling som "urban akupunktur", da omdannelsen som et nedslag i ét punkt tilfører ny energi til lokalområdet.

Samarbejdet mellem de forskellige aktører og den kreative sammenblanding af arbejdsliv og privatliv har givet pluspoint hos nomineringsudvalget.

Det samme har bæredygtigheden. Da man har renoveret et eksisterende hus i stedet at bygge nyt, anslåes det, at 80 procent af det potentielle, samlede CO2-udslip er sparret.

Endelig lever projektet fint op til kriteriet for at kunne inspirere til lignende, anderledes idéer om huses formål.

»Det, der kan inspirere andre ved Siljangade som projekt, er, at man har konverteret en gammel industribygning til et spændende iværksættermiljø, hvor man kombinerer bolig og erhverv i ét,« lyder en kommentar fra Renoverprisens Nominerinsudvalg.

Renoverprisen uddeles senere i år, og der er én vinder i hver kategori. Prisen er blevet uddelt siden 2013.

De indstillede projekter bedømmes ud fra kriterier fordelt på bæredygtighed, brugskvalitet/bidrag til omgivelserne, håndværkskvalitet, værdiforøgelse, eksempelværdi, og — endelig — samarbejde, der som kriterium dækker succesgraden af hele samarbejdskæden i projektet fra bygherre over rådgiver til myndigheder.