Se de 5 nominerede til Årets Arne 2025

Dét spørgsmål forsøger prisen 'Årets Arne' at besvare — i år for 18. år i træk.

Det er Arkitektforeningen København der uddeler prisen opkaldt efter Arne Jacobsen, og alle og enhver kan indstille kandidater til at modtage den.

I det følgende trin koges feltet ned til blot fem nominerede — udpeget af foreningens medlemmer — og her er vi nået til nu.

Og skal man tro de lokale arkitekter, er det genbrug, planter og landskaber, der har løftet udformningen af København i 2024.

Nybyggeri er ved at blive faux pas i en verden med tiltagende fokus på overforbrug og klimaforandringer

Og således finder vi to byparker, en plan for et naturområde og blot to egentlige bygninger — som begge er ombygninger — blandt årets fem nomineringer.

Den endelige vinder af Årets Arne udpeges af en jury, der vil besøge de fem nominerede, og kåres den 31. januar.

Frederiksberg Svømmehal
af Cornelius + Vöge

Vi starter med Frederiksbergs ikoniske svømmehal, som oprindeligt blev opført i 1934 af arkitekten A.S.K. Lauritzen i et tidstypisk — og populært — funktionalistisk formsprog med inspiration fra romerske bade.

Der var da heller ikke lagt op til store æstetiske ændringer, da Frederiksberg Kommune for fire år siden satte gang i en stor istandsættelse.

Fokus var på at forandre for at bevare, så svømmehallen uden at ændre stil kunne komme til at leve op til moderne standarder — især fordi områderne omkring bassinerne trængte til en kærlig hånd.

Den gamle svømmehal er markant udsmykket med op til fem meter høje mosaikker af den Braque og Picasso-inspirerede kunstner Vilhelm Lundstrøm.

Arkitekterne hos Cornelius + Vöge har stået for den omfattende restaurering og nyindretning. Blandt andet er alle mosaiker afrenset og behandlet med Nationalmuseet som rådgiver, så farverne nu igen står skarpt.

Grønningen i Bispeparken
af SLA

To skrånende — og egentlig ret kedelige — græsplæner i Bispebjerg genopstod i år som nye parker med mere spræl.

Det lange parkområde 'Grønningen', som brydes af Tuborgvej på midten, har fået en ordentlig omgang beplantning og er nu i stand til at opmagasinere og tilbageholde 3.000 m³ regnvand.

De før flade græsplæner har fået nye lavninger, der både kan hjælpe med at holde veje og kældre tørre og giver byen et mere varieret landskab lige her midt i et boligkvarter.

Det nye bakketerræn har samtidig fået en stribe træer, vilde urter og blomster, ny belysning og slyngede stier med gul klinkebelægning, der skal matche både kvarterets farvekode og en ny frugt- og bærhave.

Er der liv og aktivitet i dele af parken, når mørket falder på, stiger lampernes lysintensitet automatisk, mens de dæmper sig til en varm glød, hvis der ikke sker så meget.

I samarbejde med beboerne har billedkunstneren Kerstin Bergendal desuden skabt en række kunstværker i træ til området.

Alt sammen gør det gåturen her til en noget mere interessant oplevelse end tidligere, hvor der trods det grønne græs var relativt få i kvarteret, der tog ophold i området.

Kedelhuset i Dansehallerne
af Mikkelsen Arkitekter

Det gamle Kedelhus i Carlsbergbyen blev opført i 1925 for at forsyne Carlsbergs ølproduktion med varmt vand.

Nu er den markante fabriksbygning ombygget til et nationalt samlingssted for dans i alle afskygninger.

Husets 4.600 m² er fordelt på to etager med indgang i en ny beton-rå foyer, hvor både husets brugere og forbipasserende må kigge ind.

Det er tegnestuen Mikkelsen Arkitekter, der har omdannet den detaljerede, gamle fabrik i røde tegl til et moderne kultur- og formidlingshus.

Operaparken
af Cobe

Lige siden Operaen blev indviet for over tyve år siden, havde naboøen ligget forladt hen som en tom græsplæne.

Men sidste år skete der noget.

Et længe ventet parkområde — inklusive en P-kælder og en ny café — blev indviet, og det har i høj grad tiltrukket flere besøgende end den tidligere, bare græsplæne kunne præstere, trods den flotte havneudsigt.

Tegnestuen Cobe, der også står bag Papirøen lige ved siden af, har tegnet parken, der er opdelt i seks områder med hvert sit tema.

På det relativt lille område finder man både en nordamerikansk skov, en dansk egeskov, en nordisk skov, en orientalsk skov, en engelsk have og et subtropisk atrium inde i parkens centrale bygning, hvor man også finder caféen.

Det hele bindes sammen af et netværk af snoede stier, og det organiske formsprog går igen i hele parken.

De små bygninger, der agerer op- og nedgang til P-kælderen under parken, er runde, mens de svungne former på den centrale bygning leder tankerne hen på blomsterblade.

Også den nye gangbro, der forbinder Sydøen med Operaen, er formet organisk. Selv parkens bænke er afrundede — indpasset i bedenes bølgende kanter.

Det er både velfriseret og 'ordentligt' — og betydeligt mere interessant end den tidligere græsplæne.

Inde i bedene finder man i alt 600 træer og 70.000 øvrige planter.

Naturpark Amager
af Lytt & Adept

Vi slutter arkitektur-rundturen med et smut ud på Kalvebod Fælled.

Herude — stik vest for Ørestad Syd — har Lytt og Adept tegnet det metronom-lignende udsigtstårn, hvor man fra den øverste platform kan kigge ud over store dele af Amagers naturlandskab.

Men tårnet er også et pejlemærke for 'Naturpark Amager', der udover Kalvebod Fælled omfatter Amager Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand.

Det nye udsigtstårn skal sammen med et besøgscenter ved Naturcenter Amager hjælpe til med at øge opmærksomheden på det store, sammenhængende naturområde og få flere til at bruge det.

Det samme skal en stribe såkaldte ‘blå støttepunkter’ langs Amagers vest- og sydkyst. De omfatter blandt andet anløbsbro og udsigtspunkt ved Havneslusen og to fugletårne i den sydlige del af Kalvebod Fælled.