Nu får København selv lov at sætte sine fartgrænser

Dét var en af de detaljer, vi kunne fortælle om Torvegades fremtid i en artikel den 9. november.

Og det er bestemt ikke første gang, at politiet har modsat sig et lokalt eller politisk ønske om at reducere bilernes fart i byen.

Så sent som i maj kunne vi fortælle, at politiet havde afvist politikernes planer om at nedsætte hastigheden på hele 15 veje i København — og yderligere 47 sager lå stadig i en bunke og ventede på (muligt) samtykke fra ordensmagten.

Men nu er en markant lovændring på vej, der kan få ligeså markant indvirkning på Københavns gader.

Hvorfor den magt?

Politiets indblanding i fartgrænserne på Københavns gader var ikke noget der glædede Magasinet KBHs læsere i kommentarsporet til artiklen i maj.

"Hvorfor har politiet beføjelse til at dømme trafik-design tiltag? Hvad har det med håndhævning af loven at gøre?" lød ét retorisk spørgsmål.

"Politiet er politisk," lød en anden kommentar, der fortsatte: "Nogen burde spørge Folketingets trafikordførere: hvorfor i alverden skal de have den magt?"

Kommentarerne lå og ulmede i baggrunden, da nyheden om den seneste afvisning på Torvegade dukkede op for nogle dage siden, så Magasinet KBH besluttede sig for at følge op på sagen.

Hvad er "væsentligt"?

I Danmarks lovgivning står i dag, at afgørelser om lokale fartgrænser træffes af "politiet efter forhandling med vejmyndigheden".

'Vejmyndigheden' er i København de to hovedstadskommuner — ultimativt de folkevalgte politikere i byrådene.

Med andre ord kan politikerne i København og Frederiksberg altså godt ønske sig lavere hastigheder og 'forhandle' med politiet om dem. Men det er politiet der træffer den endelige afgørelse.

Loven giver mulighed for, at fartgrænsen kan nedsættes til 40 km/t, hvis en ulykkerisiko eller dårlige oversigtsforhold gør det "påkrævet af hensyn til fodgængere eller cyklister." Og der er også åbnet for at kunne sætte farten ned til 30 km/t — eller endnu lavere — i tættere bebygget område.

Men det er altså politiet der ultimativt laver vurderingen af, om den lavere hastighed er "påkrævet" af hensyn til den blødere trafik eller af andre årsager — uanset hvor meget de folkevalgte måtte være uenige.

Derfor hævder flere — både interesseorganisationer og altså vores læser — at ordensmagten reelt kommer til at udøve politik. For hvis politiet afviser at sætte bilernes hastighed ned — eller at ændre vejes udformninger til fordel for f.eks. cyklister — så har de en direkte indflydelse på indretningen af byen, og på hvilken type trafikanter der prioriteres over andre.

Og denne indflydelse fra ordensmagten har vakt harme hos flere.

Men nu ændrer virkeligheden sig efter alt at dømme.

Ny lovgivning til februar

Martin Hein, pressechef i Transportministeriet, fortæller nemlig nu til Magasinet KBH:

"Politiet skal fremover ikke længere sige god for hastighedsnedsættelser, men hvad der præcis kommer til at ske, er vi ved at finde ud af."

Loven er ganske enkelt ved at blive lavet om, og fremover vil vejmyndigheden — altså kommunen når det handler om kommunale veje — være den øverste myndighed på området.

Kort sagt: Politiet mister snart sin magt, og de lokale politikere overtager den.

Hein uddyber og fortæller, at der stadig skal være en form for kontrolmekanisme, der sikrer, at kommunerne følger, hvad der står i den generelle lovgivning om indretning af veje og hastigheder på dem. Og det er dén detalje man nu er ved at kigge på, hvordan man bedst får skruet sammen.

Dagbladet Politiken kunne i september fortælle om, at politiets veto-ret kunne være på vej ud.

Og nu skulle det altså være så godt som sikkert og vidst, at det kommer til at ske — og at kommunen slet ikke skal ansøge til politiet længere.

Det er en ændring, der vil kunne få en betydelig indvirkning på gadebilledet i særligt Københavns Kommune, hvor man sidste år netop lancerede en stor plan om at nedsætte hastigheden på mange veje — men hvor politiet altså sidenhen har blokeret for ændringerne adskillige steder.

Martin Hein oplyser, at den nye lovgivning på området forventes at blive fremsat allerede til februar.

Politiet vil ikke

I Politiforbundet er man — måske ikke overraskende — ikke begejsteret ved udsigten til at miste sine beføjelser på området.

I en skrivelse til Transportministeren fra oktober giver man udtryk for sin "dybe bekymring" for trafiksikkerheden, når man nu snart ikke længere kan bestemme over brug og indretning af vejene.

Forbundet mener blandt andet, at de mange "patruljekilometer", som man har kørt på vejene giver politiet en særlig indsigt i forholdene på veje og gader. Og at kommunernes ansatte og politikere ikke har den samme "færdselsmæssige erfaring" som politifolk har.

Med til historien hører, at politiet vil skulle nedlægge en del stillinger i forbindelse med ændringen af lovgivningen.

Når loven ændres, vil Danmark komme til at læne sig tættere op ad f.eks. Storbritannien, hvor det generelt er byrådet, der sætter hastighedsgrænserne, men hvor en central kontrolinstans skal sikre, at trafikken glider over hele landet.

Den relativt nye Labour-regering bakker dog op om, at byrådene generelt får carte blanche til at ændre gaderne:

"Den slags beslutninger skal absolut tages på et lokalt niveau [...]. Byrådene har min fulde opbakning til at rulle [zoner med lavere hastigheder] ud," sagde den britiske transportminister Louis Haigh for nylig til Financial Times.

I Tyskland kæmper man dog en kamp, der minder lidt om de danske kommuners.

Den tyske lovgivning på området er strammere end den danske og kræver en fartgrænse på 50 km/t i byerne — med mindre ganske særlige forhold taler for noget andet. Flere hundrede tyske byer er derfor gået sammen i initiativet "Lebenswerte Städte", der kæmper for mere magt til byrådene til at nedsætte hastighederne og gøre byernes indretning mindre "autozentriert" — bilcentreret.

Det er altså en magt, som byrådene i København og Frederiksberg meget snart vil få.