Ny tunnel mellem Vesterbro og Jernbanebyen

Og det er det for så vidt stadig. Men nu skal det engang lidt hemmelige åndehul med sine gamle huse, små haver og lokomotivværksteder udvikles til en helt ny bydel med 9.000 indbyggere og 4.000 arbejdspladser.

Vi befinder os selvfølgelig ved indgangen til den kommende Jernbanebyen — det gamle DSB-område som allerede er placeret på mange københavneres radar via nye oplevelser som madmarkedet BaneGården og aktivitetshallen Spor10.

I dag bevæger knap 2.000 personer gennem den smalle og lidt skumle graffiti-dækkede tunnel, som stadig skjuler sig lidt under togskinnerne langs Enghavevej.

Men når Jernbanebyen engang står klar, vurderer man, at seks gange så mange mennesker skal igennem tunnelen — altså 12.000. Dét kalder på en udvidelse. Og den er på vej.

Pris: 215 millioner kroner

For at kunne håndtere fremtidens mængder af cyklister og fodgængere skal den i dag kun godt-og-vel et par meter brede tunnel efter planen udvides til knap 7 meters bredde og 2½ meters højde.

Og det bliver dyrt: 215 millioner kroner lyder den anslåede pris for den godt 110 meter lange tunnel.

Til sammenligning kostede det "blot" 90 millioner kroner at opføre Lille Langebro tværs over Inderhavnen — altså mindre end halvt så meget den planlagte cykeltunnel.

Københavns Kommune står dog ikke for hele finansieringen. De fem grundejere der nu skal udvikle Jernbanebyen — blandt andet DSB Ejendomme, Nrep og det statslige Freja — skal bidrage med op til 300 millioner kroner til flere infrastrukturprojekter i Jernbanebyen, hvoraf en andel vil gå til tunnelen.

I første omgang har kommunen reserveret 48,5 millioner kroner, som netop er blevet stillet til rådighed med den politiske aftale om byens budget for 2025.

Det svarer omtrent til prisen på de nye byrum omkring Nørregade og Vor Frue Kirke, der skulle markere starten på den længe ventede fredeliggørelse af Middelalderbyen med i alt ni større byrumsprojekter.

Men da pengene skulle fordeles ved årets budgetforhandling, blev der ikke afsat penge til dét arbejde.

Og tunnel-projektet kan blive dyrere endnu for byens borgere.

Allerede nu anbefaler embedsfolket i Teknik- og Miljøforvaltningen, at stitunnelen i stedet bør få en bredde på otte meter og en loftshøjde på tre meter.

Det vil altså sige både bredere og højere end den prissatte tunnel. Og er politikerne med på dén, bliver arbejdet med al sandsynlighed fordyret.

Kommunen skal derudover tilpasse rampeanlægget til tunnelen på Enghavevej. Også dén øvelse kan fordyre projektet, og i så fald skal de ekstra penge findes på kommunens budget for 2027.

Alt dette bliver vi først klogere på om et par år. Først skal tunnelens endelige udformning og pris nemlig findes i en såkaldt 'foranalyse', som forventes afsluttet i sommeren 2026.

Ny bro kan også være på vej

Sammen med Otto Busses Vej udgør tunnelen den primære adgangsvej til det gamle togværksteds-område, der som en ø midt i byen er omgivet af togspor, indfaldsvej og metroens vedligeholdelsescenter.

Og skal hele Jernbanebyen engang hænge ordentligt sammen med resten af byen, er en udvidet tunnel formentlig ikke nok.

Til næste års budget besluttede forligspartierne da også at sætte seks millioner kroner af til en anden foranalyse af en ny bro mellem Vesterbro og Jernbanebyen.

En cykel- og fodgængerbro mellem Ingerslevsgade på Vesterbro og Jernbanebyen var en del af den oprindelige helhedsplan for bydelen, som tegnestuen Cobe præsenterede i 2021.

I deres forslag er broen del af en længere rute, der gennem et nyt, grønt område ved navn 'Lokomotivparken' og en separat bro over metroens servicecenter kan forbinde Vesterbro med både Jernbanebyen og Enghave Brygge.

Præcis hvad denne foranalyse når frem til, bliver vi klogere på i juni 2027.

Herefter skal politikerne altså finde yderligere finansiering, hvis Jernbanebyen skal have både broer og en større tunnel.