Ø: Drop bilen og få en gratis el-cykel

Dén titel kan Enhedslisten måske i stedet se frem, og står det til dem og deres spidskandidat Line Barfod, skal der helt nye klimavenlige boller på suppen på rådhuset.

Den socialdemokratiske regering på Christiansborg har nemlig forsømt sit ansvar for klimaet, og derfor må København gå forrest som spydspids i den globale klimakamp.

Med dén introduktion lander Enhedslistens nye udspil op til kommunalvalget 'Plads til næste generation' med 39 konkrete forslag til grønnere trafik og CO2-reduktioner i hovedstaden.

»Med planen går vi længere og mere radikalt til værks end det nationale niveau har vist vilje til at gøre,« lyder det fra Line Barfod i forbindelse med udspillet. Og hun fortsætter:

»Vores forslag vil have direkte betydning for mange københavneres hverdag, fordi vi tror på, at københavnere gerne vil den grønne omstilling. Prisen for at lade være er så meget højere.«

Drop bilen og få en gratis el-cykel

Og der er nok at tage fat på, når man skimter kataloget igennem. De 39 forslag spænder i kategori både over trafik og byrum, energipolitik, den politiske proces, arbejdspladser og uddannelse.

På trafikfronten skal privatbilismen reduceres, parkeringspladser skæres ned og forurenende krydstogtskibe forbydes for til gengæld at tilgodese den skinnebårne turitsttrafik.

Forurening fra biler foreslåes reduceret med nedsat hastighed til 30 km/t i byen, 50 km/t på indfaldsveje og 80 km/t på omegnens motorveje, der skal nedklassificeres til ikke længere at være motorveje. 

Andre steder i byen, som på Jagtvej, skal benzin- og dieselbiler delvist forvises, som vi på Magasinet KBH tidligere har skrevet om. 

Byens parkeringspladser skal rundbarberes, så 1/3 fremover bliver til grønne områder, 1/3 reserveres til el- og hybridbiler, mens den sidste tredjedel af pladserne bevares.

Bilister, der bortskaffer deres fossile bil, kan i Enhedslistens udspil desuden se frem til en gratis elcykel, eller alternativt, tre års gratis kørsel med den offentlige transport — tiltag man i forvejen har afprøvet i Barcelona og byer i Finland.

Bispeengbuen skal nedrives, og Ladegårdsåen forsøges genetableret. Lynetteholmen og de kommende byggerier på Amager Fælled og Stejlepladsen skal sløjfes.

Vind- og solenergi

På energifronten skal reklamer for fossile industrier, fossilbiler og flyrejser væk fra det offentlige rum.

Allerede fra næste år skal kommunen afbryde alle investeringer i fossile virksomheder og droppe kommunale flyrejser til destinationer, som kan nås på mindre end seks timer.

Brændeovne, olie- og gasfyr samt importeret biomasse skal udfases.

Til gengæld skal arbejdet med at opføre nye solcelletage sættes i sving, og to nye havvindmølleparker i Øresund etableres — det sidste vil kræve Folketingets godkendelse, men planerne er allerede fremskredne. 

I alle kommunens egne køkkener skal 90 procent af maden være økologisk og det røde kød nedskæres. Der skal opføres flere byttecentraler, og kommunens plastforbrug skal reduceres med 50 procent. 

Derudover skal København være en såkaldt grøn frikommune, hvor bystyret får nye beføjelser udover de rammer, som regeringens anlægsloft ligger over kommunerne og som begrænser investering i nye klimatiltag.

Som frikommune vil Enhedslisten også have, at man i København kan stille krav om bæredygtigt byggeri i lokalplaner og grænser for forurening i trafikken.

Et klimaborgerting bestående af et tværsnit af byens borgere skal levere forslag til direkte behandling i Borgerrepræsentationen. Og et uafhængigt klimaråd skal holde politikerne op på klimaambitionerne, så al snakken også bliver til handling.

Listen over alle Enhedslistens ønsker kan læses her.

Kommunalvalget kan rykke den grønne magtbalance

Mange har tilskrevet socialdemokraternes dårlige målinger, at de nøler med grønne tiltag og støtter upopulære beslutninger i byplanlægningen.

Byggerier på Lynetteholmen, Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavn har alle fået kritik fra miljøorganisationer, lokaludvalg og borgere, men samtidig støtte fra liste A. 

Med i alt 7 ud af 13 pladser i det vigtige Økonomiudvalg på Københavns Rådhus har Socialdemokraterne, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i en længere periode domineret beslutningstagningen — og tendensen har ofte været, at grønne tiltag som nedlægning af P-pladser, begrønning og anlæg af nye cykelstier og gågader ikke er foregået i dét tempo, som mange grønne stemmer har ønsket det.

Magtbalancen er dog blevet udfordret af en uofficiel grøn alliance mellem en hård, grøn kerne bestående af Enhedslisten, SF og Alternativet samt de lidt mere vævende Radikale og Dansk Folkeparti, der særligt det seneste halvandet års tid ved flere lejligheder har stemt sammen med grøn blok, som dermed har overtaget det politiske flertal i visse sager. Det gjaldt blandt andet en sag om, hvorvidt der skulle etableres nye P-pladser i forbindelse med et stort byggeri på Nuuks Plads på Nørrebro.

Kommunalvalget afholdes tirsdag den 16. november og vil få afgørende betydning for magtbalancen, og dermed byens grønne retning, de kommende år.