Kæmpe plads på vej bag Frederiksberg Rådhus

Planen er, at den store plads – der siden 60'erne har levet en skyggetilværelse som parkeringsplads på bagsiden af rådhuset – skal omdannes til en aktiv og levende byplads, der skal være et naturligt samlingspunkt på Frederiksberg. 

Bilerne skal i fremtiden parkere under jorden, og som det massive hul ved Smallegade afslører, er etableringen af den underjordiske parkeringskælder allerede godt i gang. 

Og nu er oplægget til, hvad der skal ske over jorden også klar.  

Oplægget fra kommunens rådgivere tager udgangspunkt i den borgerinddragelse, som blev gennemført i både 2017-18 og 2020, hvor ønskerne lød på mere grønt og flere muligheder for leg, flere begivenheder og events, vandelementer, madboder og flere opholdsmuligheder.

Derudover skal forslaget også rumme den politiske vision om, at pladsen skal indeholde et "fantastisk nyt byrum, hvor Frederiksberg-borgere i alle aldre kan mødes og nyde udelivet i byen".

Med de ønsker i baghovedet har ETN Arkitekter udtænkt et koncept, der skal transformere bagsiden af rådhuset til en "urban forhave", der skal spille sammen med Rådhuset, Frederiksberg Have og de karakteristiske bygninger omkring pladsen som 4. Maj Kollegiet, Møstings Hus og villaerne langs Andebakkestien. 

Konceptet er netop inspireret af Frederiksbergs mange forhaver, som både kendes fra de mondæne villaveje, men også fra de fælles forhaver, som blandt andet kendetegner etagebyggerierne langs Allégade. 

En 175 meter lang forhave

Og hvad rummer så en urban forhave? 

Der er i hvert fald tale om en forhave i megastørrelse. Frederiksbergs glemte plads strækker sig nemlig hele 175 meter fra rådhuset til Andebakkestien og dækker 12.300 m2 – et areal, der er mere end fire gange så stort som den lidt klejne rådhusplads ud mod Allégade. 

Forslaget lægger op til at inddele den store plads i mindre underområder, hvor forskellige aktiviteter og funktioner kan udfolde sig.  

Pladsen får blandt andet et aktivitetshjørne nær 4. Maj Kollegiet, som skal rumme en street-basket bane med lokkende, farvet underlag, en container til grej, en lille skate-flade, borde og bænke samt en siddetrappe.

Derudover vil pladsen få en stor, åben flade på ca. 3.500 m2 – det såkaldte "bygulv" – som kan bruges til at afvikle forskellige events som det ugentligt tilbagevendende loppemarked, torve- og madmarkeder, mindre koncerter og teater.

Udover at lægge flade til alverdens aktiviteter, skal det åbne bygulv også sikre et godt overblik over mulighederne for at dandere videre ud til andre destinationer i byen og give adgang til de "forhaver", der ligger på pladsen.

Der kommer som bekendt en parkeringskælder under Frederiksbergs nye forhave, og for at skærme såvel naboerne som brugerne af pladsen for den trafik, der kører til og fra parkeringskælderen, vil der blive bygget et trappelandskab, som skal overdække nedkørslen.

"Solbjerget" vil blive beplantet med græsser, stauder, mindre træer og stensætninger, og landskabet skal både henvende sig til små og store, som vil nyde en rolig stund på pladsen eller lege jorden er giftig. 

Søen skal spille en større rolle

Pladsen bag Frederiksberg Rådhus er indrammet af smukke, gamle bygninger, og de skal i fremtiden træde endnu mere frem i lyset. 

Omkring Møstings Hus, som er en del af Frederiksberg Museerne, skal der etableres en "kunstskov", der giver husets kunstaktiviteter mulighed for at vokse ud på pladsen og videre ind i kunstskoven, ligesom der skal skabes en naturlig forbindelse videre til Andebakkestien og Frederiksberg Have. 

I forslaget bevarer den nye plads så meget af den eksisterende beplantning som muligt, og bygger desuden videre på det grønne træk fra Frederiksberg Have, som løber ud over pladsen i mindre, fremskudte forhaver, der kiler sig ind på pladsen.

Andebakkesøen vil fortsat være et centralt element på pladsen, men søen skal i fremtiden have lidt mere opmærksomhed.

Forslaget lægger således op til at etablere et trædæk, der rager ud over søen, hvor man kan sidde og nyde vandet. Samtidig skal vanddysser, der kan spy dis og vandsøjler, sætte lidt mere fut i den i dag noget oversete sø.

Ingen torvehaller

Da de første visioner for pladsen så dagens lys i 2017, drømte arkitekten bag Torvehallerne om at genskabe succesen på Frederiksberg, men det bliver der ikke noget af.  

Forvaltningen har bedt Frederiksberg-baserede Meyers om at vurdere mulighederne, og derfra lyder dommen, at "markedet for food courts og torvehaller i københavnsområdet er ved at være mættet med de nuværende venues (Torvehallerne, Broens Gadekøkken og Reffen)".

I stedet for fasttømrede madshaller foreslår Meyers derfor et mere fleksibelt koncept, hvor man kan bruge pladsen til skiftende mad- og markedsfunktioner, der kan rumme alt fra høstfest og farmers market til lærerige gør-det-selv aktiviteter a la byg dit eget bihotel, mulighed for pres af havens æbler og sessions om klimavenlige madvaner. 

En gade bliver nedlagt

Området tættest på rådhuset beholder som udgangspunkt sine nuværende funktioner, der omfatter cykelparkering, korttids-bilparkering og lynladerstation.

Frederiksberg Bredegade, der er en af byens ældste gader, og som løber hele vejen fra Allégade, forbi Rådhuset og indover pladsen langs Andebakkesøen, vil dog blive noget kortere i fremtiden.

Den del af gaden, der løber indover pladsen, vil nemlig blive nedlagt, men for at sikre at gadens historiske forløb ikke går tabt for eftertiden vil der blive lavet en visuel effekt på pladsen, som viser, hvor gaden tidligere gik gennem byrummet.

Med Budget 2023 besluttede et politisk flertal, at det skulle undersøges, hvordan man kunne udvide lynladerstationen ved Frederiksberg Rådhus, når man skulle planlægge byens nye plads. 

Arkitekterne har da også tegnet et bud ind i planerne, men da en udvidelse af lynladerstationen vil trække endnu mere trafik ind i området bag rådhuset og reducere arealet til eksempelvis cykelparkering, anbefaler forvaltningen ikke, at den bliver udvidet, men at man i stedet kigger på alternativer lokationer.   

Politikerne i Frederiksberg Kommune skal tage stilling til forslaget den 22. maj. Nikker de til planen, vil det blive sendt i offentlig høring i seks uger, inden det vil blive fremlagt til endelig politisk godkendelse.

Går alt som planlagt, kan arbejdet med at skabe byens nye plads sætte i gang i 2024.